Forsvarets milliardoprustning udfordres af mangel på specialister
Danmarks oprustning ventes at skabe 18.000 ekstra job frem mod 2035. Men en ny analyse viser, at både Forsvaret og erhvervslivet allerede mangler specialister.
Forsvaret ser sig om efter nye medarbejdere, men dygtige folk kan blive svære at rekruttere.Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
Ritzau Ritzau
Offentliggjort
Danmark skal bruge flere hundrede milliarder kroner på kampfly, krigsskibe og andet militært materiel.
Men pengene gør det ikke alene.
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark skal bruge flere hundrede milliarder kroner på kampfly, krigsskibe og andet militært materiel.
Men pengene gør det ikke alene.
Mens regeringen investerer massivt i oprustning, skal Forsvaret og forsvarsindustrien også finde tusindvis af nye medarbejdere.
Og dem skal de konkurrere med resten af dansk erhvervsliv om.
Alene i Danmark ventes oprustningen at skabe behov for omkring 18.000 job frem mod 2035.
Tallet dækker Forsvaret, forsvarsindustrien og andre virksomheder, som får opgaver som følge af oprustningen.
Annonce
Men allerede nu er der mangel på specialister, der skal omsætte milliardinvesteringerne til reel forsvarskapacitet.
Det viser en ny nordisk undersøgelse fra revisions- og rådgivningsvirksomheden EY.
Ifølge undersøgelsen er det især svært at skaffe medarbejdere med kompetencer inden for kunstig intelligens, data og software.
De 18.000 job skal dog ikke nødvendigvis alle findes gennem nyansættelser.
Det forklarer Christoffer Husted Rasmussen, der er partner i EY-Parthenon.
- Der er tale om en kombination af nye job og ændringer i eksisterende roller og job, siger han.
En del af behovet opstår, fordi virksomheder, som hidtil har leveret til andre brancher, ventes at få flere opgaver inden for forsvarsindustrien.
Men manglen på kvalificeret arbejdskraft kan blive en flaskehals for oprustningen.
Det vurderer Søren Kryhlmand, der er viceadministrerende direktør i Dansk Industri (DI).
- Man får ikke et stærkt forsvar alene med flere bevillinger. Det handler også om, at der skal være mennesker til at udvikle den teknologi, der skal udstyre Forsvaret.
- Derfor skal man tænke forsvarspolitik og arbejdsmarkedspolitik sammen, siger han.
Flaskehalse bliver større
Ifølge DI skal Forsvaret og forsvarsindustrien finde medarbejdere på et arbejdsmarked, hvor mange virksomheder har svært ved at rekruttere.
Oprustningen risikerer dermed blot at flytte medarbejdere fra én del af arbejdsmarkedet til en anden uden at øge den samlede arbejdsstyrke.
Den demografiske udvikling ventes at gøre udfordringen større.
- Der er allerede flaskehalse på arbejdsmarkedet, og de bliver kun større. Dels på grund af den demografiske udvikling, og dels fordi efterspørgslen på arbejdskraft stiger, blandt andet som følge af oprustningen, siger Søren Kryhlmand.
UDFORDRINGER FOR OPRUSTNING
Forsvaret og forsvarsindustrien har svært ved at skaffe specialister inden for kunstig intelligens, data og software.
Danmark har et begrænset udbud af arbejdskraft. Når både Forsvaret og forsvarsindustrien opruster, øger det konkurrencen om de samme specialister, som dansk erhvervsliv også har brug for.
Forsvaret har også svært ved at holde på medarbejderne. Uklare karriereveje har betydning, og private virksomheder kan ofte tilbyde højere løn og job uden risiko for udsendelse.
Kilde: EY's rapport "From ambition to readiness".
Han mener dog ikke, at oprustningen behøver at ske på bekostning af dansk erhvervsliv.
- Vi ser ikke et stærkere forsvar som en modsætning til et stærkt erhvervsliv.
- Tværtimod kan de på mange måder styrke hinanden. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, vil manglen på medarbejdere være en udfordring, siger han.
Udfordringen handler ikke kun om at skaffe flere medarbejdere.
Interessen for at arbejde med forsvar er steget, men det løser ikke i sig selv manglen på erfarne specialister.
Forsvaret har brug for erfarne folk, som ikke kan uddannes fra den ene dag til den anden.
Selv om Forsvaret får flere værnepligtige, kan der gå mange år, før de kan løse de mest krævende opgaver.
Forsvaret har også svært ved at holde på erfarne medarbejdere. Ifølge EY kan private virksomheder ofte tilbyde højere løn uden risiko for udsendelse.
Flere penge er ikke nok
Det er også vigtigt for Forsvaret at holde på de erfarne medarbejdere og få tidligere ansatte tilbage. Det vurderer Christina Burgwald, der er partner i EY og medforfatter på rapporten.
- Når man har så store ambitioner og mål for Forsvaret, er det ikke nok med flere penge og mere materiel. Man skal også have folkene til at løfte opgaven. Det er vores vigtigste budskab, siger hun.
Det kan desuden tage lang tid at få nye medarbejdere ind. Sikkerhedsgodkendelser kan vare fra få uger til mere end et år.
EY anbefaler tydeligere karriereveje, efteruddannelse og et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutioner og private virksomheder.
DI fremhæver mere udenlandsk arbejdskraft, opkvalificering og flere seniorer på arbejdsmarkedet som mulige løsninger.
Ritzau har spurgt Forsvarets Personelkommando, hvordan Forsvaret vil skaffe medarbejderne, og om manglen på kvalificeret arbejdskraft kan bremse oprustningen.
Personelkommandoen har ikke nået at svare inden deadline.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.