Naalakkersuisut budgetterer landskassen med et underskud på 89 millioner kroner til næste år

Medlemmerne af Inatsisart er nu gået i gang med førstebehandlingen af lovforslaget for næste års budget i Inatsisartu-salen. Naalakkersuisoq for finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA), indledte sagen med en fremlæggelse for sin arbejdsgiver, nemlig medlemmer af Inatsisartut. 

Der er ikke de store forskelle, når man ser på tallene i forhold til det, der blev fremlagt for nu, ved pressemødet den 20. august og efter Danmarks og EU's bevillinger til Grønland.

Naalakkersuisut budgetterer med, at Landskassen næste år vil have et underskud på 89 millioner kroner på drift, anlæg og udlån. Dette kan dog ændre sig under Inatsisartuts behandling af lovforslaget og forhandlinger i løbet af efteråret.

LÆS OGSÅ:

Forslag til inatsisartutlov om inatsisartutfinanslov: Millioner til ny erhvervsskole i Ilulissat, og skattesystemet skal reddes fra sammenbrud

Landskassen skal ifølge loven budgettere med overskud i de efterfølgende fire budgetår. Det har Naalakkersuisut opfyldt. Naalakkersuisut budgetterer således med et samlet overskud på omkring 80 millioner kroner i årene fra 2027 til 2030. Et underskud på 89 millioner kroner i 2027, et underskud på 5 millioner kroner i 2028, et overskud på 130 millioner kroner i 2029 og et overskud på 45 millioner kroner i 2030.

- Forslaget overholder dermed kravet om mindst balance over fire år. Men der er underskud i de første to år og overskud i de sidste to. Derfor skal vi fortsat styre udgifterne tæt og sikre, at Landskassen kan betale sine regninger, siger Aqqaluaq B. Egede fra Inatsisartuts talerstol.

Ikke alle borgere mærker den øgede købekraft

Ifølge naalakkersuisoq for finansernes vurdering er økonomien i Grønland i bedring. Han begrunder det blandt andet med høje fiskpriser og et stort antal beskæftigelse i mange områder. 

Økonomiske Råds konklusion i efterårets rapport er, at borgernes købekraft sidste år steg med omkring seks procent, og at den også i år forventes at stige med omkring fem procent. 

En væsentlig forklaring er, at priserne på vores fisk og skaldyr er steget mere end priserne på de varer, vi køber i udlandet. Vi får altså mere for vores eksport og kan købe mere for pengene, siger Aqqaluaq B. Egede.

LÆS OGSÅ:

N og S: Det skaber ikke noget, og der er meget, der skal løses

Han understreger også, at det ikke betyder, at den enkelte borger er blevet rigere. Men landskassen har fået et bedre pengestrøm.

- Det betyder ikke, at alle familier har fået tilsvarende flere penge mellem hænderne. Men det styrker samfundets økonomi. De gode fiskeripriser giver også udsigt til flere indtægter til Landskassen fra skatter og afgifter, siger naalakkersuisoq.

Endnu ikke 100 procent optisme

Selv om han vurderer, at økonomien og erhvervslivet udvikler sig positivt, lægger han ikke skjul på, at han fortsat ikke er optimistisk. Han forklarer, at forhold uden for landet, såsom krige, er årsagen.

- De aktuelle forhold er derfor ikke et sikkert grundlag for permanente indtægter. Den internationale situation herudover er fortsat kritisk. Det må vi ikke glemme, selv om vores økonomi lige nu har medvind, siger Aqqaluaq B. Egede.

Han opfordrer partierne til også at foreslå finansiering, hvis de fremsætter ændringsforslag.

- Det vil være et vigtigt element i disse forhandlinger, at forslag om nye udgifter skal ledsages af konkret finansiering, siger naalakkersuisoq.

Andenbehandlingen af inatsisartutloven om næste års finanslov forventes at finde sted den 26. oktober og tredjebehandlingen den 12. november.