Direktørskifte i Greenland Airports: Jens Lauridsen gav stafetten videre

Jeppe Jensen har nu taget over for Jens Lauridsen i Greenland Airports, hvor både den nye og den gamle chef blev hyldet med reception og gode ord fra bestyrelsesformanden.

Fra venstre den nytiltrådte Jeppe Jensen, formand Jens Wittrup Willumsen og fratrådte Jens Lauridsen.
Offentliggjort

Sent onsdag eftermiddag markerede Greenland Airports et farvel og tak til Jens Lauridsen, der valgte at træde tilbage som administrerende direktør med åbningen af den nye Ilulissat Lufthavn.

Det skete til en reception hos Greenland Airports med deltagelse af medarbejdere, samarbejdspartnere med flere. Receptionen var samtidig en velkomst til den nye direktør, Jeppe Jensen, der netop er skiftet fra KNI: 

Sent onsdag eftermiddag markerede Greenland Airports et farvel og tak til Jens Lauridsen, der valgte at træde tilbage som administrerende direktør med åbningen af den nye Ilulissat Lufthavn.

Det skete til en reception hos Greenland Airports med deltagelse af medarbejdere, samarbejdspartnere med flere. Receptionen var samtidig en velkomst til den nye direktør, Jeppe Jensen, der netop er skiftet fra KNI: 

– Du er landet midt i en af de mest spændende perioder i Greenland Airports’ historie. Jeg tror ikke, vi kunne ønske os en bedre profil for de næste skridt for Greenland Airports, sagde bestyrelsesformand Jens Wittrup Willumsen til sin nye direktør. 

Så vendte formanden sig mod Jens Lauridsen, der i 2020 blev direktør for det daværende Kalaallit Airports og senere blev det for Greenland Airports-koncernen.

– Du har nu fuldført din mission og afleveret den største infrastrukturpakke i Grønlands historie. Det skylder både bestyrelse, selskabet og hele samfundet dig en stor tak for, sagde Jens Wittrup Willumsen.

– Du har stået fast, og taget stormene med oprejst pande og altid haft blikket rettet mod målet. Du efterlader et selskab, der er fuldstændig forandret og et Grønland, der er tættere forbundet med verden. 

Der var oven i købet overskud til en hjertelig hilsen til pressen:

– Jeg tænker, at Sermitsiaq ville udkomme i en tynd udgave, hvis ikke de havde haft Greenland Airports at skrive om, sagde bestyrelsesformanden.

En sjælden bedrift 

Jens Lauridsen kvitterede for roserne fra formanden:

– Jeg er stolt over mine resultater, som ikke bare er mine egne, men hele organisationens. 

Den nu tidligere administrerende direktør erkendte, at der godt kunne skrives en liste over ting, han ville gøre anderledes, hvis det hele skulle gøres forfra. Men stoltheden over arbejdet består alligevel:

– Der er ikke mange, der får lov at åbne tre lufthavne på to år, men det har vi gjort, sagde den tidligere direktør og takkede medarbejdere, samarbejdspartnere og ikke mindst sin familie. 

Jens Lauridsen sluttede med en hilsen til Jeppe Jensen og sine tidligere kolleger:

– Kæmpe held og lykke, og god arbejdslyst. Pas nu godt på Greenland Airports. 

Greenland Airports har dog ikke sagt fuldstændig farvel til Jens Lauridsen. Han forbliver tilknyttet organisationen et stykke tid endnu for at bidrage til skiftet i ledelse. 

Jens Lauridsen har foreløbig ikke meldt noget ud om, hvad fremtiden ellers byder på – ud over at der nu er mere tid til ferie og familieliv.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS