TIDENS BESTEMMELSE

Udvalg foreslår: Tidszonen skal rykkes igen

Lovudvalget vil afskaffe sommertid. EU har talt om det samme, men indtil de gør det, vil Grønland skifte tidsforskel til EU hvert halve år med én time, hvis Inatsisartut vedtager et ændringsforslag fra Lovudvalget.

Med afskaffelsen af sommertid vil det i sommerhalvåret blive lyst en time tidligere om morgenen og mørkt en time tidligere om aftenen. Med flytningen af tidszonen til UTC-3 vil det også i vinterhalvåret blive lysere en time tidligere om morgenen og mørkere en time tidligere om aftenen.
Offentliggjort

Det har taget sin tid for Lovudvalget at komme med sin betænkning til 2. behandlingen af tidens bestemmelse, men nu ligger den på Inatsisartuts hjemmeside.

Det drejer sig om Naleraq og Siumuts forslag om at afskaffe sommertid og flytte tidszonen tilbage til UTC-3.

Det har taget sin tid for Lovudvalget at komme med sin betænkning til 2. behandlingen af tidens bestemmelse, men nu ligger den på Inatsisartuts hjemmeside.

Det drejer sig om Naleraq og Siumuts forslag om at afskaffe sommertid og flytte tidszonen tilbage til UTC-3.

Da forslagene blev behandlet i foråret, ville udvalget afskaffe sommertid senest fra 1. januar 2028 og lade tidszonen blive som den er nu i UTC-2.

Men nu har piben fået en ny lyd.

Lovudvalget anbefaler, at sommertid afskaffes fra 1. januar 2027, og at tidszonen flyttes tilbage til UTC-3 i 2028.

Det fremgår af et ændringsforslag fra et flertal i Lovudvalget bestående af Demokraatit, IA og Atassut – altså hverken Naleraq og Siumut til trods for, at deres forslag i bund og grund bliver vedtaget.

GRØNLANDS TIDSZONER

Grønland er inddelt i tre tidszoner.

Den almindelige tidsstandard, som inkluderer størstedelen af landet, er i tidszone UTC -2.

Pituffik Space Base er i den østamerikanske tidszone UTC -4. 

Vejrstationen Danmarkshavn i Nationalparken i Østgrønland er i tidszone UTC +0.

I oktober 2023 skiftede størstedelen af Vest- og Østgrønland tidszone fra UTC -3 til UTC -2.

I marts 2024 skiftede Ittoqqortoormiit også til UTC -2 fra UTC -1.

Med undtagelse af Danmarkshavn og Pituffik Space Base bruger resten af landet sommer- og vintertid.

Hvad betyder det?

Tidszoner og sommertid kan være forvirrende, så hvad vil det betyde at afskaffe sommertid og flytte tidszonen tilbage?

Hvis Inatsisartut vedtager udvalgets ændringsforslag, vil det i første omgang betyde, at uret ikke skal stilles en time frem lørdag 27. marts 2027 klokken 23.00 eller stilles en time tilbage søndag 31. oktober 2027 til midnat, når Europa overgår til henholdsvis sommer- og vintertid.

Dermed vil Grønland i sommeren 2027 være fire timer væk fra Danmark og det vestlige Europa, fordi de stadig stiller uret frem til sommertid. I vinterhalvåret næste år vil tidsforskellen være tilbage til tre timer, som den er nu. 

Året efter 25. marts 2028 vil tidsstandarden og tidszonen i Grønland overgå til UTC-3, så uret skal stilles en time tilbage, mens Europa overgår til sommertid.

Det vil betyde, at Grønland fra 2028 i sommerhalvåret vil være fem timer fra Danmark og Vesteuropa og i vinterhalvåret fire timer.

EU har også talt om at afskaffe sommertid, men indtil de gør det, vil Grønland altså skifte tidsforskel til EU hvert halve år med én time.

Hvad betyder det for lyset? Med afskaffelsen af sommertid vil det i sommerhalvåret blive lyst en time tidligere om morgenen og mørkt en time tidligere om aftenen – dog kan man argumentere for, at dette ikke vil gøre den store forskel, da dagene er så lange i sommeren i det meste af Grønland.

Men med flytningen af tidszonen til UTC-3 vil det i vinterhalvåret også blive lysere en time tidligere om morgenen og mørkere en time tidligere om aftenen. Dette vil formentligt kunne mærkes mere, da dagslyset er begrænset i vinterperioden.

For og imod

Tidszonedebatten har været lang og fået mange følelser på spil. 

Mange privatpersoner har beklaget sig over skiftet til UTC-2, som skete i 2023. De siger, at det gør det sværere for børnene at stå op om morgenen, fordi solen står senere op.

Dette bakkes op af en forsker fra Island, som til Sermitsiaq har fortalt, at det er vigtigt for døgnrytmen, at man følger solens gang.

Sportsudøvere har derimod sagt, at det er en stor fordel for vintersport, at der er lyst en time længere om eftermiddagen.

Dele af erhvervslivet foretrækker også den nuværende tidszone. Air Greenland har blandt andet fortalt, at det gør en stor forskel for dem at være tre timer fra Danmark, og at det vil give økonomisk bagslag for dem at flytte tilbage til UTC-3.

Mens der er flertal for ændringsforslaget i Lovudvalget, er det i sidste ende op til Inatsisartut. De skal på tirsdag 13. oktober 2. behandle forslagene om tidens bestemmelse. Forslagene skal så 3. behandles 21. oktober, hvor der skal tages en endelig beslutning.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS