Jacob Nitter Sørensen: Tre timer til Europa giver kæmpe fordele

For to år siden skiftede vi tidszone til UTC -2, så der kun blev tre timers tidsforskel til Danmark og Vesteuropa. Et af argumenterne for det var, at det ville give store fordele for lufttrafikken.

Og det har det haft, siger Air Greenlands direktør, Jacob Nitter Sørensen. Derfor vil det selvstyreejede selskab også være ærgerlige over, hvis tidszonen flyttes tilbage igen, som flere partier i Inatsisartut har foreslået.

- Helt konkret betyder tre timers forskel til Europa, at vores flyvninger mellem Europa og Grønland – og andres i øvrigt – bliver betragtet som lokalflyvninger og ikke som langruteflyvninger.

- Og det betyder, at vores besætninger er underlagt nogle helt andre hvilebestemmelser, som blandt andet gør det muligt, at de kan overnatte i Grønland, siger Jacob Nitter Sørensen.

Med fire timers tidsforskel skal besætningen hvile i 14 timer, hvis de overnatter i Grønland, og så skal de hvile i tre dage, når de kommer tilbage til København. Med tre timers forskel skal de derimod kun hvile 10 timer i Grønland og 12 timer i Danmark, før de igen må flyve.

Derfor har Air Greenland siden marts kunne lave fire ugentlige flyvninger med Jet Time, hvor fly og besætning overnatter i Nuuk og flyver tilbage til Danmark morgenen efter, som giver mulighed for sammedagsforbindelser til og fra hele Europa.

- Det har vi haft succes med, fordi det betyder lige pludselig, at folk fra Spanien, Frankrig, England, Tyskland og så videre kan rejse til Grønland via København uden at skulle overnatte i begge ender, så de sparer to overnatninger, siger Jacob Nitter Sørensen.

Vente i Kangerlussuaq på godt vejr i Nuuk

Til december næste år får Air Greenland et atlantfly mere. Og hvis Grønland forbliver i UTC -2, vil de kunne have besætninger stationeret i Grønland.

På den måde ville en besætning af piloter og kabinepersonale kunne flyve fra København til Nuuk, stå af i Nuuk, og så står der en besætning her og flyver flyveren tilbage til København. Begge besætninger overnatter der, hvor de er, og så flyver de modsat næste dag.

Dette giver gode muligheder, da en besætning maksimalt må flyve i 15 timer. En planlagt flyvning tur retur til Grønland er 13 timer for personalet. Det giver kun to timers buffertid, hvis dårligt vejr forsinker flyvningen.

LÆS OGSÅ:

– Den ene time betyder enormt meget

Og den risiko er steget, siden den internationale lufthavn i Nuuk åbnede sidste år.

- Det er jo en af grundene til, at vi for eksempel ikke kan flyve til Kangerlussuaq og vente på, det bliver godt vejr i Nuuk og så flyve til Nuuk. Det ville vi kunne gøre, hvis vi havde besætningerne her.

- Det er en kæmpe operativ fordel med det til tider ustadige vejr, vi har, siger Jacob Nitter Sørensen.

Desuden ville det give mulighed for at hyre lokal arbejdskraft til atlantflyvningerne. Men den mulighed bliver ikke aktuel, hvis tidszonen igen flyttes til UTC -3.

Erhvervsfordele over folkesundhed?

Blandt andet på grund af de nye Jet Time afgange, hvor fly og besætning overnatter i Grønland, har Air Greenland haft omsætningsvækst på atlantruter i 2025 i forhold til 2024.

- Det er en kæmpe fordel for Air Greenland, fordi vi skal leve af væksten på atlantruterne, fordi vores indenrigsruter bliver mindre og mindre og dyrere og dyrere at drive, siger Jacob Nitter Sørensen.

Han ved godt, at det ikke nødvendigvis er nemt at se på Air Greenlands resultater, da ting som øget irregularitetsomkostninger samt omkostninger i forbindelse med Greenland Airports lidt uheldige start i Nuuk har været dyrt for selskabet.

- Det, der faktisk trækker op i både vores halvårsregnskab og også kommer til at trække op i helårsregnskabet, er vores atlantflyvninger. Og det er for en stor dels vedkommende også drevet ad den her fleksible fartplan, siger direktøren.

LÆS OGSÅ:

Tidszone-forslag sendes til udvalgsarbejde med stor opbakning

Men hvor tidszoneændringen i 2023 har været en gevinst for Air Greenland, er der mange andre, som er utilfredse. Omkring 2700 borgere har underskrevet en underskriftindsamling om at rykke tidszonen tilbage, da de blandt andet oplever, at deres børn påvirkes af ikke at følge solens rytme.

Argumentet for at skifte tidszonen igen er især folkesundheden. Skal erhvervsfordele vægte højere end det?

- Jeg synes, man skal undersøge, hvad påvirkningen har været på folkesundheden, fordi de undersøgelser, der foreligger, ligger altså på nogle helt andre breddegrader, hvor effekten er langt større, siger Jacob Nitter Sørensen og fortsætter:

- Hvis det så viser sig, at, ja, det her har en markant negativ effekt på folkesundheden, jamen så mener jeg jo selvfølgelig, at folkesundheden skal komme først. Det er der ingen tvivl om.

Inatsisartut debatterer igen forslaget om at rykke tidszonen tilbage 6. november.

Air Greenland har i høringssvar til lovforslaget vurderet, at de kortsigtede økonomiske konsekvenser for selskabet vil være et tab af passagervækst for et tocifret millionbeløb.