Årets sidste frimærker er ikke med kongelige, men med Nuka Carmen Bisgaard og Josef Tarrak-Petrussen
Årets sidste frimærke hylder Pride-pioneren Nuka Carmen BisgaardFoto: Tusass
Kurt KristensenKurtKristensenJournalist
Offentliggjort
Det nationale postvæsen Tusass har i årene 2023-26 udgivet otte frimærker som en hyldest til hverdagens helte, og den alternative og meningsfulde serie slutter med Pride-pioneren Nuka Carmen Bisgaard, født 1990, og rapperen Josef Tarrak-Petrussen, født 1998.
– Nuka Carmen Bisgaard er et stort forbillede, som til fulde har fortjent at blive foreviget på frimærke, begrunder frimærkechef Allan Pertti Frandsen, da han på udgivelsesdagen overrakte blomster og et indrammet ark frimærker til en stolt og tydeligt berørt Nuka Carmen Bisgaard.
Annonce
Annonce
Annonce
Det nationale postvæsen Tusass har i årene 2023-26 udgivet otte frimærker som en hyldest til hverdagens helte, og den alternative og meningsfulde serie slutter med Pride-pioneren Nuka Carmen Bisgaard, født 1990, og rapperen Josef Tarrak-Petrussen, født 1998.
– Nuka Carmen Bisgaard er et stort forbillede, som til fulde har fortjent at blive foreviget på frimærke, begrunder frimærkechef Allan Pertti Frandsen, da han på udgivelsesdagen overrakte blomster og et indrammet ark frimærker til en stolt og tydeligt berørt Nuka Carmen Bisgaard.
Nuka Carmen Bisgaard tog i 2010 initiativ til den første Pride-parade i Nuuks gader, hvor 1.000 mennesker fulgte en lastbil, svøbt i regnbueflaget. I den forrygende dokumentarfilm »Eskimo Diva« fra 2015 tager han på roadtrip til byer og bygder, hvor LGBT+-miljøet må flyve under radaren. Pionerindsatsen har ændret forståelsen af køn og seksuel mangfoldighed i Grønland, men har ikke været uden personlige omkostninger. I dag bor Nuka Carmen Bisgaard sammen med sin mand i Vejen.
Grønlænder, vær vred!
Den anden hverdagshelt med sit eget frimærke er rapperen Josef Tarrak-Petrussen, som stående ved foden af Hans Egede-statuen brød gennem lydmuren med musikvideoen »Tupilak«: – Kalaaleq makigit, akigit, kamagit, sanagit! (På dansk: – Grønlænder, vågn op, svar igen, vær vred, byg op!).
Der er nok at være vred over i Grønland, og Josef Tarrak-Petrussens hårdtpumpede rap repræsenterer en ny generation af samfundskritiske stemmer, som sætter tekst og musik til kolonialismens tunge arv, de sociale problemer og den svære balancegang mellem danskere og grønlændere.
Annonce
Det fik Roskilde Festival at føle i 2023 og igen denne sommer, hvor rapperen, med arrangørernes egne ord, forbandt det dybt personlige og det politiske i sine gribende tekster. Tusass deler senere på året blomster og frimærker med Josef Tarrak-Petrussen
De gør en forskel
Traditionelt har levende personer kun været afbildet på grønlandske frimærker, hvis de var royale. Med serien om hverdagens helte følger Tusass en international trend, hvor borgere, som yder et særligt bidrag for samfundet, bliver anerkendt.
– Frimærkeserien med otte af hverdagens helte markerer et skifte mod en mere folkelig måde at fejre Grønlands identitet og fællesskab, forklarer frimærkechef Allan Pertti Frandsen.
Det er billedkunstneren Lisbeth Karline Poulsen, som sætter hverdagens helte i glas og ramme.
2023: Bodil Davidsen - Alfred Olsen
2024: Nanna Knudsen - Rebekka Olsvig
2025: Aviâja Egede Lynge - Aima Jensen
2026: Nuka Carmen Bisgård - Josef Tarrak-Petrussen
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.