Har du sovet dårligere siden Grønland flyttede tidszone for
to år siden?
Så er du ikke den eneste. En underskriftsindsamling for at få rykket tidszonen tilbage igen med argumentet om, at børn har svært ved at sove om natten, og det er svært at stå op om
morgenen, fik i 2024 omkring 2700 underskrifter.
Har du sovet dårligere siden Grønland flyttede tidszone for
to år siden?
Så er du ikke den eneste. En underskriftsindsamling for at få rykket tidszonen tilbage igen med argumentet om, at børn har svært ved at sove om natten, og det er svært at stå op om
morgenen, fik i 2024 omkring 2700 underskrifter.
Men er der noget om snakken? Der er ingen grønlandsk
forskning på området, men kigger vi mod Island, er det et emne, eksperter har
fulgt i årevis.
GRØNLANDS TIDSZONER
Grønland er inddelt i tre tidszoner.
Den almindelige tidsstandard, som inkluderer størstedelen af landet, er i tidszone UTC -2.
Pituffik Space Base er i den østamerikanske tidszone UTC -4.
Vejrstationen Danmarkshavn i Nationalparken i Østgrønland er i tidszone UTC +0.
I oktober 2023 skiftede størstedelen af Vest- og Østgrønland tidszone fra UTC -3 til UTC -2.
I marts 2024 skiftede Ittoqqortoormiit også til UTC -2 fra UTC -1.
Med undtagelse af Danmarkshavn og Pituffik Space Base bruger resten af landet sommer- og vintertid.
Island flyttede i 1964 deres tidszone en time frem fra UTC
-1 til UTC +0.
Og det påvirker stadig islændingenes søvnrytme, siger
søvnekspert Erla Björnsdóttir, som har arbejdet med søvnforskning i 15 år.
Ifølge hende har islændinge
mange søvnproblemer. Islandske unge går i seng senere end deres jævnaldrene i Europa, viser en undersøgelse under
Verdenssundhedsorganisationen. Og det er især, hvornår
solen står op, som påvirker søvnrytmen.
- Vores indre ur reagerer først og fremmest på morgenlyset.
Det er signalet, der fortæller hjernen, at det er morgen, det er tid til at
vågne og indstille din rytme, siger Erla Björnsdóttir.
Hun var med i en arbejdsgruppe under det islandske sundhedsministerium
i 2018, som foreslog, at Island vendte tilbage til UTC -1. Ifølge hende kom anbefalingen med henblik på folkesundheden.
- Hvis uret er foran solen, bliver folk i praksis bedt om at
leve, som om de befandt sig én tidszone længere mod øst. Og det kan skabe en
form for kronisk døgnrytmeforstyrrelse.
- Ja, det er måske ikke voldsomt på en enkelt dag, men over
måneder og år løber det virkelig op.
Hvor stor er påvirkningen så langt mod nord?
Både Island og Grønland ligger langt mod nord. Nuuk og Reykjavik
er på samme breddegrad, hvilket vil sige, at der er nogenlunde lige mange timers
dagslys året rundt.
Og det varierer fra lige over fire timer i december til mere
end 21 timer i juni. Og jo længere nordpå, man kommer i Grønland, jo større
bliver forskellen mellem vinter og sommer.
Så hvor meget forskel gør en times forskudt sollys egentlig?
- Folk undrer sig selvfølgelig nogle gange over: det er jo
alligevel mørkt, så hvad er forskellen? Hjernen er ekstremt følsom over for
timingen af lys, især om morgenen. Så selv svagt morgenlys er det vigtigste
signal, kroppen bruger til at indstille det indre ur, siger Erla Björnsdóttir.
Hun forklarer, at hvis uret er foran solen, så ender vi med
at få det morgenlys for sent, og dermed forbliver kroppen bagud.
Det kan resultere i, at folk sover mindre og får dårligere helbredsmæssige resultater over tid.
Og der er højere forekomst af ting som træthed, metaboliske problemer og endda øget risiko for ulykker.
- Så selv i steder som Island og Grønland, hvor dagslys er
begrænset, betyder den ene time virkelig noget, siger Erla Björnsdóttir.
Hvor stor er effekten over tid?
Mens det kun er to år siden, Grønland skiftede tidszone, er
det nu 61 år siden, Island gjorde det. Så hvor langtidseffekterne er svære at
sige noget om herhjemme, kan Erla Björnsdóttir komme med et mere kvalificeret
bud, hvorvidt kroppen kan vænne sig til, at solen står
op og går ned en time senere end dens naturlige forløb.
- Når et land ændrer tiden på denne måde, kan folk tilpasse
sig adfærdsmæssigt. Altså, de kan ændre deres rutiner og vænne sig til
tidsplanerne på uret. Men biologien — kroppen — skifter ikke helt, siger Erla Björnsdóttir.
Hun henviser til forskning i sommertid og tidszoneændringer, som viser, at folk
tilpasser sig en smule, men at mange aldrig bliver helt omstillet.
- Når man skifter uret to gange om året, ser vi stigninger i
ulykker, endda hjerteanfald, biologiske risici — især når tidsforskydningen
betyder, at man får mindre søvn, siger hun.
Der er mange forskningsinstitutioner verden over, som har
forsket i påvirkningen på helbredet ved at bruge sommertid. Heriblandt et britisk forskningsprojekt fra 2024, som viser, at en permanent sommertid kunne være farligt for folkesundheden.
Inatsisartut skal på til februar igen debattere et forslag
om at skifte Grønlands almindelige tidszone tilbage til UTC -3. Det skulle have været andenbehandlet på torsdag 6. november, men det er nu udskudt til vintersamlingen.
Til trods for
anbefalingen fra arbejdsgruppen i 2018 beslutte Island sig for ikke at ændre på
deres tidszone igen.
