Skattestyrelsen får ny chef

Rita Lyberth Jensen tiltræder som ny styrelseschef i Skattestyrelsen.

- TAAK skal selv sørge for, at rammebeløbet rækker for hele tilskudsåret, understreger naalakkersuisoq Aqqaluaq B. Egede (IA).
Naalakkersuisoq Aqqaluaq B. Egede (IA) glæder sig over ansættelsen af Rita Lyberth Jensen som ny chef for Skattestyrelsen.
Offentliggjort

Det er blevet skiftet ud på topposten i Skattestyrelsen. Ny styrelseschef er Rita Lyberth Jensen, som kommer fra en stilling som chefkonsulent i Den Centrale Regnskabsafdeling. Hun var fra 2013 til 2023 desuden afdelingschef i Skattestyrelsen, oplyser Naalakkersuisut.

Naalakkersuisoq for finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA), glæder sig over nyansættelsen:

– Jeg er glad for, at Rita Lyberth Jensen skal stå i spidsen for Skattestyrelsen. Hun har et indgående kendskab til skatteområdet og mange års erfaring med offentlig ledelse, økonomistyring og digitalisering. Det giver et godt grundlag for at videreudvikle styrelsen. Jeg glæder mig til samarbejdet, siger han i en pressemeddelelse.

Naalakkersuisoq siger videre, at borgere og virksomheder skal kunne have tillid til en korrekt og ordentlig behandling i Skattestyrelsen: 

–Det kræver både en sikker daglig drift og en fortsat udvikling af styrelsens arbejde. Jeg lægger vægt på, at det sker i tæt samarbejde med medarbejderne. Deres faglighed og erfaring er afgørende for, at vi kan løse opgaverne godt, siger Aqqaluaq B. Egede.

Skattestyrelsen har for nylig været genstand for betydelig offentlig debat i forbindelse opkrævning af for meget udbetalt Suila-tapit. Sagen er foreløbig endt med, at Naalakkersuisut har besluttet at eftergive 39,8 mio kr., som er blevet udbetalt for meget til borgerne i 2025.

Tidligere mangeårig chef i Skattestyrelsen, Kim Neumann Nielsen, har for nogle måneder siden oplyst på LinkedIn, at han er overgået til en stilling som reformchef i Departementet for Finanser. Rita Lyberth Jensen tiltræder sin nye stilling snarest.

Powered by Labrador CMS