Luftfartsekspert: Flyveledelse er vejen frem i Nuuk
Der er indikationer på, at flyveledelse kan blive en løsning for fremtiden i Nuuk Lufthavn. Det vil være en naturlig og fornuftig beslutning, hvis det sker, siger luftfartskonsulent Hans Christian Stigaard.
AFIS-området har fået kritik ved et par af Trafikstyrelsens tilsyn. Måske bliver modellen for fremtiden en kombination af AFIS og flyveledelse.Foto: Leiff Josefsen
Luftrummet i Nuuk var blevet for presset. Sådan lød konklusionen, efter Trafikstyrelsen havde været på tilsyn i lufthavnen i september. Resultatet blev i første omgang det nye system, hvor lufthavnen højst kan planlægge to landinger i timen, hvilket angivelig går hårdt ud over Air Greenlands trafikprogram.
Siden da har der været tegn på, at løsningen på længere sigt hedder flyveledelse. Det vil være yderst positivt for den hårdt ramte Nuuk Lufthavn, hvis det kommer dertil, mener luftfartseksperten Hans Christian Stigaard.
Luftrummet i Nuuk var blevet for presset. Sådan lød konklusionen, efter Trafikstyrelsen havde været på tilsyn i lufthavnen i september. Resultatet blev i første omgang det nye system, hvor lufthavnen højst kan planlægge to landinger i timen, hvilket angivelig går hårdt ud over Air Greenlands trafikprogram.
Annonce
Siden da har der været tegn på, at løsningen på længere sigt hedder flyveledelse. Det vil være yderst positivt for den hårdt ramte Nuuk Lufthavn, hvis det kommer dertil, mener luftfartseksperten Hans Christian Stigaard.
– Flyveledelse betyder mere sikkerhed og større kapacitet. Jeg håber også, at professionel flyveledelse vil give et ekstra tilskud af disciplin og professionalisme i arbejdet med flyvesikkerhed i selve Nuuk lufthavn. Det vil selvfølgelig koste penge, både i ansættelser, uddannelse og nyt udstyr til lufthavnen, men det vil være det værd, siger han.
Hans Christian Stigaard er blandt andet tidligere driftsdirektør i Københavns Lufthavn og arbejder som konsulent i branchen.Foto: Privatfoto
Flyveledelse er den normale løsning for de større lufthavne. Det indebærer, at flyveledere på jorden kontrollerer flyene i luften.
Lige nu fungerer Nuuk kun med AFIS-tjeneste. AFIS-operatører kontrollerer ikke flyene fra tårnet, men nøjes med at give relevante oplysninger til piloterne. Det indebærer, at piloterne med en AFIS-løsning er nødt til at træffe flere beslutninger på egen hånd.
En klar forbedring
Greenland Airports bekræfter, at man arbejder seriøst med forskellige analyser og løsninger for fremtiden. Men foreløbig uden at love noget om, hvad det hele kommer til at ende med.
– Vi vil gerne undgå at skabe forkerte
forventninger eller kommunikere noget, der kan ændre sig undervejs. Derfor har
vi behov for lidt mere tid, før vi kan gå ud med konkrete informationer, skriver Greenland Airports til Sermitsiaq.
Et af de bud, som er på bordet for tiden, er en løsning, hvor der vil være flyveledelse ned til et vist punkt. Det sidste stykke inden landing skal flyene stadig have informationer fra AFIS-tjenesten og befinder sig principielt i ukontrolleret luftrum.
– Det er en løsning, der også bliver benyttet i andre lufthavne, for eksempel i det nordlige Norge, forklarer Hans Christian Stigaard.
– Den ideelle løsning ville selvfølgelig være fuld flyveledelse hele vejen ned. Men uanset hvilken løsning med flyveledelse man vælger, vil det være en klar forbedring, i forhold til hvordan det er nu, understreger han.
Ikke som Færøerne
Spørgsmålet om flyveledelse (også kaldet ATC) over for AFIS i Nuuk har været et af de mest omdiskuterede temaer mellem Greenland Airports og Trafikstyrelsen både før og efter åbningen i Nuuk 28. november 2025.
Sermitsiaq har tidligere afdækket, at Trafikstyrelsen allerede inden åbningen advarede direktionen i Greenland Airports om, at lufthavnen måtte imødese restriktioner i tilfælde af stor trafikal vækst uden flyveledelse.
Greenland Airports har på sin side understreget, at nogle indenrigslufthavne i Danmark og Vágar på Færøerne godt kan køre med AFIS forsvarligt.
Trafikstyrelsen har været skeptisk ved det argument, da den nye Nuuk Lufthavn skal håndtere en kompliceret sammensætning af trafik. Hans Christian Stigaard er grundlæggende enig med embedsmændene i det spørgsmål.
– Der skal jo ikke lande en Airbus 330 i Esbjerg, hvor der stort set kun er helikoptertrafik, og vejrsituationen ikke kan sammenlignes med Nuuk. Jeg synes heller ikke, man kan sidestille Nuuk og Vágar. Trafikmønsteret i Nuuk er helt anderledes grundet den megen indenrigstrafik, siger han.
Pengene skal findes
Derudover formoder Hans Christian Stigaard, at flyveledelse vil gøre lufthavnen mere attraktiv for fremtidige udenlandske selskaber, hvis piloter ikke er vant til at lande i grønlandske lufthavne med AFIS-løsninger.
Samtidig understreger han, at flyvesikkerhed handler om mere end valg af lufttrafiktjeneste.
– Det
er ikke nok, at du har dygtige flyveledere til at styre luftrummet, hvis for
eksempel lys, skiltning, køretøjer og så videre nede på jorden ikke fungerer, som de skal, siger Hans Christian Stigaard med henvisning til et tilsyn i april, der gik skævt for Nuuk Lufthavn på adskillige punkter.
Men når der nu er flere gode grunde til at indføre flyveledelse, hvorfor er det så ikke sket for længst? Som Hans Christian Stigaard nævner, koster flyveledelse penge, både at oprette og opretholde.
Det præcise beløb for en løsning i Nuuk er endnu ukendt. Under alle omstændigheder står det klart, at hvis Greenland Airports skal sende en regning videre, vil det ramme flyselskaber og passagerer.
Sermitsiaq har forsøgt at få en kommentar fra Air Greenland om, hvorvidt selskabet er enig i, at flyveledelse er vejen frem for Nuuk Lufthavn, også hvis Air Greenland skal være med til at dække omkostningerne. Det har foreløbig ikke været muligt at få et svar på.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.