Sådan kan vi give dem adgang til en del af deres sprog og kultur i hverdagen

Rummet dirrer af spænding, og isklumper klirrer i glassene.

Det er en varm junidag i København, ikke mindst på 5. sal i Nordatlantens Brygge. Det ses i bevægelserne: De børn og voksne, som kommer ind i lokalet i det gamle pakhus, går direkte til buffeten med kolde drikkevarer.

Mange af børnene er elever på Modersmålsskolen, som er et undervisningstilbud til børn i skolealderen i Københavns Kommune. Her går børnene til grønlandsk, færøsk eller islandsk, og i dag skal de fejre og fremvise hinandens sprog.

For bare et år siden havde det ikke været muligt. For dengang var der slet ikke noget grønlandskhold på Modersmålsskolen. Og faktisk havde der ikke været det længe.

Ifølge dansk lovgivning skal børn fra hjem, hvor der bliver talt grønlandsk eller færøsk tilbydes undervisning i deres modersmål. Dog skal mindst 12 tilmeldinger til, før en kommune er forpligtet til at oprette et hold.

Sidste år besluttede man så i Københavns Kommune at afsætte midler til at kunne afvige fra denne minimumsgrænse, når det gælder grønlandsk og færøsk.

Nu bliver et hold oprettet, så snart bare én elev viser interesse for det. Derfor kunne man fra dette skoleår, altså i august 2025, oprette et grønlandskhold.

Medlem af borgerrepræsentationen for Enhedslisten Gorm Anker Gunnarsen var sidste år med til at stille forslaget om ændringen.

Til dagligt arbejder han som gymnasielærer, og har set elever med grønlandsk baggrund have det svært med at stå imellem de to kulturer, fortæller han.

- Den sorg kaldte på en dispensation fra reglerne.

Forslaget stillede han sammen med Cille Hald Egholm fra Venstre. I deres motivation henviste de til vidnesbyrd om de alvorlige konsekvenser tabet af modersmålet grønlandsk har haft for grønlændere, der har tilbragt dele af deres barndom og ungdom i Danmark.

Nu er han taget til Nordatlantens Brygge for at tage del i fejringen.

- Det er så dejligt, at det lykkedes, siger han storsmilende, lige inden dagens program går i gang, og han finder en plads på stolerækkerne foran en scene.

Hyggeligt at gå til grønlandsk

Der lader til at være dukket flere op end arrangørerne havde turdet håbe på.

I hvert fald er de omtrent 30 opsatte stole blevet besat, og børn og voksne har sat sig til rette på gulvet, der er beklædt med et gråt tæppe.

En elev fra det islandske hold læser op fra et digt om at længes efter sin familie, der bor langt væk. Så fremviser resten af holdet fagterne til sangen ’Súperman’ af Laddi. Og nu er det grønlandskholdets tur.

Underviser Lone Milling-Rohleder har inviteret Gaz-Zaa-Lung til at tænde en qulleq, fortælle historier og fremføre trommedans. Efter hende træder musikerne fra Uummannarmiuaqqat frem på gulvet og optræder med et par sange.

- Er der nogen der ved, hvordan man siger sne på grønlandsk, bliver der spurgt fra scenen.

- Jeg kan det på færøsk, svarer et barn i lokalet.

Efter koncerten bliver der danset kædedans på færøsk. Efter det bryder det op. Nogen går i buffeten med drikkevarer, og andre ind bagerst i lokalet, hvor hvert af sprogholdene har forberedt informationsplancher, quizzer og lidt søde sager.

Blandt de fremmødte elever fra grønlandskholdet er 10-årige Ines Atangana Morabito-Paulsen og hendes 7-årige lillesøster Frida Inuk Morabito-Paulsen. De har gået til grønlandsk siden holdet blev oprettet sidste sommer.

- Jeg kan godt lide det, det er hyggeligt siger Ines Atangana Morabito-Paulsen, der er født i Nuuk.

- Vi hygger, og har været i Tivoli og i Zoologisk Have, siger Frida Inuk Morabito-Paulsen, der er født i København.

Ifølge hende er det sjoveste ved sprogundervisningen at være sammen med andre elever.

- Nogle gange laver vi opgaver, tilføjer Ines Atangana Morabito-Paulsen.

- Nogle gange tegner vi, siger Frida Inuk Marabito-Paulsen

- Og så læser vi på grønlandsk … eller i hvert fald øver vi os på det, siger Ines Atangana Morabito-Paulsen, som fortæller, at hun vil bruge sproget til at kunne tale med andre fra Grønland.

Så kommer søstrenes underviser i grønlandsk, Lone Milling-Rohleder op til dem.

- Jeg har lavet småkager, som I skal smage, siger hun.

- De er to pionerer, de er meget trofaste og kommer hver uge.

Pionererne har deres far Guillaume Morabito med til modersmålsdagen. Deres mor er grønlandsk – og han er selv fransk. For dem er det vigtigt at deres børn går til sprogundervisning.

- Fordi vi desværre ikke bor i Grønland, så det er sådan her vi kan give dem adgang til en del af deres sprog og kultur i hverdagen.

- Og så møder de andre børn med samme baggrund, som også bor her, siger Guillaume Morabito.

Fandt ny elev på julemarked

Mellem år 2017 og 2024 modtog Københavns Kommune kun én tilkendegivelse med ønske om at modtage modersmålsundervisning i grønlandsk.

Men manglen på tilmeldinger skyldes nok snarere mangel på synlighed end mangel på behov, mener Gorm Anker Gunnarsen.

- Hvis indgangsvinklen er, at du skal finde 11 andre, så er det svært at få et hold op at stå, siger Gorm Anker Gunnarsen.

- Men hvis der et hold, som du kan tilmelde dig, og det ligger rundt omkring i byen, så er det mere tilgængeligt.

Han håber, at de ekstra midler kan skabe opmærksomhed på ordningen. På lang sigt er håbet endnu større:

- Jeg håber, at elever med grønlandsk baggrund skal kunne gå ind i folkeskolen og andre undervisningsrum med værdighed og stolthed – og formidle hvad deres kultur er til andre.

Indtil videre har Københavns Kommune afsat ekstra midler til modersmålsundervisningen i grønlandsk indtil 2029.

Efter det håber Gorm Anker Gunnarsen, at kendskabet til tilbuddet er vokset, og at grønlandsk er blevet en fast bestanddel i kommunens udbud af modersmålsundervisning.

Men selvom man afsætter penge til det, kommer eleverne ikke automatisk.

Det ved Lone Milling-Rohleder, som nu står foran et bord med undervisningsmaterialer, sælskinsvarer til salg og hjemmelavede palaanguit, i en vegansk version med bananer i stedet for æg.

For at rekruttere elever bruger Lone Milling-Rohleder sit eget netværk.

- Jeg spørger 'Har I børn?' lige meget, hvor jeg er, siger hun.

Det gjorde hun for eksempel til julemarked i Det Grønlandske Hus i København sidste år.

En mor havde en stand på markedet, hvor hun solgte øreringe. De aftalte, at Lone Milling-Rohleder skulle komme forbi hjemme hos familien og fortælle mere.

Og sådan fandt hun én elev.

- Det er nogle mærkelige veje man går, siger hun.

Vil forme et fællesskab

Modersmålsundervisningen i grønlandsk ligger efter skoletid.

- Det er en udfordring, at vi er i konkurrence med andre fritidsaktiviteter, siger Lone Milling-Rohleder.

Ud over Ines og Frida er også 15-årige Manu Møller Lynge mødt op til modersmålsdagen. Han håber, at kunne tale flydende grønlandsk en dag.

Hvad ville det betyde for dig?

- Alting, virkelig, siger Manu Møller Lynge, der er født i Nuuk og har grønlandske forældre.

- Det er fedt at være sammen med de andre fra Grønland og tale om hvordan det går, siger han, og fremhæver stemningen mellem eleverne på holdet:

- Alle har lov til at være dem, de er.

Hans far Mikisoq H. Lynge havde hørt om tilbuddet fra en ven, hvis barn modtog grønlandskundervisning på Modersmålsskolen.

- Måske vidste jeg godt, at tilbuddet om modersmålsundervisning eksisterede. Men jeg havde ikke tænkt over, at det kunne gælde grønlandsk. Der var ikke oplysninger fra kommunen eller noget, siger Mikisoq H. Lynge senere over telefonen.

Rekrutteringsudfordringen er kendt af Modersmålsskolen og Københavns Kommune, som har forsøgt at nå ud til flere gennem forskellige initiativer. Blandt andet blev der i april 2026 sendt et digitalt brev til personer i Københavns Kommune med fødested i Grønland og børn i skolealderen.

Da Mikisoq H. Lynge hørte om tilbuddet fra sin ven, var han ikke i tvivl om værdien i det.

Når man bor i Danmark, er det begrænset, hvor meget man kan møde op til, som kan minde en om, at man er fra Grønland, siger Mikisoq H. Lynge.

- Gennem undervisningen bliver Manu eksponeret for sproget og kulturen – uden at det er gennem mig.

Derfor er det så fedt, at tilbuddet eksisterer, mener han. Det handler om at arne følelsen af at være grønlandsk.

- Engang da vi var i Grønland sagde Manu, ’Ataata, det er som om de kender mig’.

- Hvor skal man ellers gå hen med den følelse, hvor skal man hænge den op, siger Mikisoq H. Lynge.

At give eleverne en følelse af kulturelt fællesskab er i sidste ende vigtigere end at de har styr på deres grammatik, mener Unn Kristensen, der er leder for Modersmålsskolen og selv har færøsk baggrund.

- Det kan være meget ensomt, når man har noget andet med i sin bagage, siger hun.

- Et savn som jævnaldrende kan have svært ved at forstå.

På Modersmålsholdene kan eleverne derimod opleve en indforståethed som de ikke oplever i folkeskolen, siger hun. En stolthed og en legitimitet.

Det var i hvert fald formålet med arrangementet på Nordatlantens Brygge.

- Når man ser, at der også er andre der taler andre sprog end dansk, så man er lige pludselig en del af noget større, siger hun.