Trods medhold i Landsretten om, at tvangsfjernelsen af Keira Alexandra Kronvolds datter fra fødslen var ulovlig, så er der ikke udsigt til øget samvær eller hjemgivelse af datteren.
Keira Alexandra Kronvold datter er nu halvandet år og stadig tvangsfjernet. Hun ser sin mor halvanden time hver uge.Privatfoto
Selvom Landsretten har givet grønlandske Keira Alexandra Kronvold medhold i, at tvangsfjernelsen af hendes yngste datter fra fødslen var ulovlig, så har afgørelsen ikke haft positiv betydning for hendes sag.
Datteren er fortsat tvangsfjernet og anbragt i en plejefamilie, og Thisted Kommune har ikke planer om at øge samværet fra de halvanden time hver uge.
Selvom Landsretten har givet grønlandske Keira Alexandra Kronvold medhold i, at tvangsfjernelsen af hendes yngste datter fra fødslen var ulovlig, så har afgørelsen ikke haft positiv betydning for hendes sag.
Datteren er fortsat tvangsfjernet og anbragt i en plejefamilie, og Thisted Kommune har ikke planer om at øge samværet fra de halvanden time hver uge.
Thisted Kommune ser dermed bort fra Keira Alexandra Kronvolds ønske om mere samvær med datteren.
– Der er sådan en iver i kommunerne efter at gøre det, man tror er det rigtige. Men det er ikke det rigtige at fjerne et barn fra sin mor. Og jeg vurderer, at det her kan ende med at blive et stort problem for den danske regering, siger Jeanette Gjørret fra Stage Advokatfirma, der repræsenterer flere grønlandske familier til anbragte børn herunder Keira Alexandra Kronvold.Foto: Trine Juncher Jørgensen
Keira Alexandra Kronvold mener selv, at årsagen til det begrænsede samvær er, at Zammi bliver meget ked af det, når de to skilles efter samvær.
Annonce
Kommune og stat går for langt
Advokat Jeanette Gjørret fra Stage Advokatfirma forklarer, at Landsrettens afgørelse er prøvelse af en gammel afgørelse, og at den derfor ikke har betydning for den konkrete anbringelsessag, der blev genbehandlet under den særlige enhed i VISO for et halvt år siden, hvor det blev anbefalet at opretholde tvangsanbringelsen.
Jeanette Gjørret har dog ikke meget tillid til den særlige enhed i VISO, og hun mener at kommuner og staten går alt for langt i deres iver for at beskyttet barnet, hvilket ender med at skade barnet og familien.
– Der er sådan en iver i kommunerne efter at gøre det, man tror er det rigtige. Men det er ikke det rigtige at fjerne et barn fra sin mor på et spinkelt grundlag. Jeg vurderer, at det her kan ende med at blive et stort problem for den danske regering. Lige så stort som dengang man i Danmark lavede et eksperiment med grønlandske børn, som man ville gøre til danske børn.
Alvorlig indgriben i familier
Ifølge Jeanette Gjørret så burde den danske regering starte med at erkende, at en tvangsfjernelse af et barn er en meget alvorlig indgriben i en familie, der bør udløse de samme rettigheder som i straffesager, der kræver "bevis ud over enhver rimelig tvivl", og hvor usikkerhed skal komme til tiltalte til gode samtidig med, at det er anklagemyndigheden, der har bevisbyrden.
– Men så længe man nægter at forholde sig til, hvor stort et indgreb man laver, og hvor mange fejl, der begås af kommunerne, så kommer vi jo ikke videre, siger Jeanette Gjørret.
Tilbage i maj rettede tre FN-specialrapportører en skarp kritik af de danske myndigheder for mulige krænkelser af grønlandske familiers rettigheder blandt andet på baggrund af en gennemgang af Keira Alexandra Kronvolds sag. En af de tre specialrapportører Reem Alsalem har annonceret, at hun kommer til Danmark og Grønland i september for at se nærmere på området.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.