Efterskoler i Danmark øger opmærksomheden på grønlandske elever
Hvert år starter ca. 250 unge fra Grønland på en efterskole i Danmark. Men ikke alle er lige opmærksomme på elever fra Grønland. Derfor har Efterskoleforeningen samlet 10 anbefalinger til alle efterskoler.
Tidligere elever fra Grønland på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole, der er en af de efterskoler i Danmark, der optager en del grønlandske elever. I år har de 22 elever fra Grønland på skolen, hvor der også er ansat en grønlandsksproget timelærer. Det er med til at forebygge mistrivsel og hjemve.Foto: Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole
Nogle efterskoler i Danmark optager 40-50 elever fra Grønland hver eneste år, mens andre efterskoler optager nogle få eller kun en enkelt elev engang imellem. Og der er stor forskel på, hvordan elever fra Grønland bliver modtaget på deres efterskole, hvilket har betydning for, om det bliver et godt ophold.
Derfor har Efterskoleforeningen - med udgangspunkt i de efterskoler, der har mange elever fra Grønland - samlet 10 anbefalinger til indsatser, der kan være med til øge trivslen blandt de grønlandske elever på alle efterskoler.
22 elever fra Grønland i Hjørring
En af de efterskoler, der har god erfaring med elever fra Grønland er Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole i Hjørring. De har i dette skoleår 22 elever fra Grønland. Skolen har en gennemførelsesprocent på 95-98 blandt de grønlandske elever, hvilket er langt højere end landsgennemsnittet.
Ifølge viceforstander Lise Mikkelsen skyldes det flere tiltag fra skolens side.
– Vi afholder ugentlige kaffemik for de grønlandske elever. Tidligere havde vi en grønlandsk kvinde fra lokalområdet, der kom forbi hver uge og talte med de unge, men i år har vi ansat en timelærer fra Grønland, der løbende har samtaler. Man skal huske at de unge er langt væk hjemmefra, og har brug for en ekstra omsorgsperson. Derudover har jeg selv været i Grønland to gange i år og holdt informationsmøde med de kommende elever og deres forældre. Jeg tror, at det har en betydning, at de kan se, at vi værdsætter de unge fra Grønland, der bidrager til at skabe en diversitet i vores elevflok. Vi har elever fra hele verden, hvilket er med til at vise de unge styrken i mangfoldighed, siger Lise Mikkelsen, og tilføjer, at det vigtigste er, at elever vælger en efterskole, der passer til deres interesser.
Annonce
Særlig optagelsesprocedure
10 ANBEFALINGER TIL EFTERSKOLER DER OPTAGER ELEVER FRA GRØNLAND
Grundig forventningsafstemning før skolestart
Styrket optagelsesprocedure og individuel vurdering
Sproglig støtte og adgang til grønlandsktalende hjælp
Tæt kontaktlærer funktion i opstarten
Styrket kulturel forståelse blandt medarbejdere og elever
Tryg introduktion til fællesskabet
Samarbejde med kontaktfamilier
Plan for lukke og ferieperioder
Hurtig og helhedsorienteret indsats ved mistrivsel eller regelbrud
Samarbejde på tværs og brug af eksterne ressourcer
Kilde: Efterskoleforeningen
Ifølge Efterskoleforeningen bør skoler, der ønsker at optage en grønlandsk elev, havde en særlig optagelsesprocedure.
Formålet er at sikre, at eleven selv ønsker at komme på efterskole. Samtidig skal proceduren afdække, om eleven har de faglige, personlige, sociale og sproglige forudsætninger for opholdet. Derudover bør det sikres, at eleven ved, hvad der forventes af vedkommende, skriver Efterskoleforeningen, der henviser til uddannelsesstyrelsens digitale platform Iserasuaat til efterskoleelever og deres forældre, hvor der kan hentes nyttig information om for eksempel grønlandske elevers kultur- og sprogmøder i forbindelse med efterskoleophold i Danmark.
Særlig modtagelsesprocedure
Skoler, der ønsker at optage en grønlandsk elev, bør også have en særlig modtagelsesprocedure for at sikre, at eleven får en god start på efterskoleopholdet. Det kan være ved at kontaktlæreren tager sig særligt af de grønlandske elever, at der er et særligt introduktionsforløb og at de grønlandske elever får mere ro til at trække sig og tid til at tilpasse sig de nye rammer.
Alle grønlandske elever bør få tilknyttet en særlig (voksen) kontaktperson på skolen, som de altid kan gå til. Det kan være en kontaktlærer, en mentor, en sekretær eller en lærer.
Skolerne skal være særligt opmærksomme på elevernes trivsel ved skolestart og lige før jul, hvor frafaldet er størst.
Modvirke hjemve og ensomhed
Skoler skal løbende arbejde på at modvirke hjemve, ensomhed og mistrivsel, som er de væsentligste årsager til elevers frafald. Det kan ske ved samarbejde med De Grønlandske Huse om træf, og ved at samarbejde med regionens andre skoler med grønlandske elever. For eksempel i form af weekendtræf, idrætsstævner og fælles udflugter.
Det kan også ske ved at holde kaffemik med jævne mellemrum og have grønlandsktalende samtalevenner, der kommer på besøg en gang om måneden. Og det kan ske ved anvendelse af værktøjerne fra Efterskoleforeningens trivselsprojekt Me&We, hvis formål er at styrke unges sociale kompetencer, sociale relationer og sociale fællesskaber for at give dem et værn mod mistrivsel.
Brobygning og kulturtolke
Skoler, der optager grønlandske elever, anbefales tillige at Efterskoleforeningens nye videoprojekt ”Paaseqatigiitta - lær at forstå hinanden” og projektets tilhørende dialogspørgsmål, der bl.a. handler om at bygge bro og kulturtolke mellem danske og grønlandske unge, om hvad venskab er, og hvordan man får venskaber på tværs.
