VISO klar med deres vurdering: Keira Alexandra Kronvold bør ikke få sin datter tilbage

Keira Alexandra Kronvold fik i november 2024 tvangsfjernet sin datter Zammi fra fødslen.

Siden har hun kæmpet for at få datteren tilbage. Hendes sag førte blandt andet til, at social- og boligministeren erkendte, at der var udfordringer med sagsbehandlingen af familier med grønlandsk baggrund.

I maj 2025 blev en ny lov så indført, der pålagde de danske kommuner at benytte en ny særlig enhed i VISO med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur i anbringelsessager med grønlandske familier. 

Samtidig skulle allerede afgjorde sager, hvor de psykologiske tests har været afgørende, genbehandles af den nye enhed, der hører under Social- og Boligstyrelsen.

Onsdag afleverede enheden deres redegørelse i Keira Alexandra Kronvolds sag til Thisted Kommune. 

Positivt samspil mellem mor og datter 

I redegørelsen, som Sermitsiaq har fået lov at se, beskriver enheden, hvordan der ses et meget positivt samspil mellem Keira og hendes datter ”med varme og opmærksomhed” under de ugentlige samvær.

Det fremhæves også, at Keira møder stabilt, og at hun i øvrigt er i fast arbejde. Alligevel konkluderer enheden, at ”Keira ikke aktuelt har de nødvendige forudsætninger for at kunne varetage forældreskabet i det omfang, der kræves”. 

Refleksioner er mangelfulde

Ifølge enheden så er Keiras ”evne til at opretholde en stabil følelsesmæssig reguleret og reflekteret forældreposition over tid begrænset”. Dertil vurderer enheden, at ”hendes refleksioner over egen rolle og tidligere forældreskab er mangelfuld”, og ”at der ses tendens til ansvarsfralæggelse, hvor problemer tillægges eksterne parter som kommunen eller plejeforældre, frem for at hun forholder sig til sin egen andel i de hændelser, der har ført til tvangsanbringelser.”

LÆS OGSÅ

Keiras sag skal genbehandles af særlig enhed

Mistro til omgivelserne 

Keira har ifølge redegørelsen også ”svært ved at sætte ord på de belastende og sårbare følelser, der knytter sig til hendes forældreskab, og hun fremstår følelsesmæssigt distanceret fra de svære erfaringer”.

Ifølge redegørelsen kan Keiras ”grundlæggende mistro til omgivelserne” påvirke hendes evne til at skabe tryghed for datteren. ”Dette indebærer en risiko for, at Zammi internaliserer Keiras mistillid og dermed får erfaringer med, at verden ikke er et sikkert og forudsigeligt sted – hvilket kan have konsekvenser for udviklingen af en tryg tilknytning.” 

Fortsætter kampen for datteren

Både Keira Alexandra Kronvold og hendes bisidder Laila Bertelsen forholder sig meget kritiske til redegørelsen.

– Der er rigtig mange gætterier i redegørelsen. For eksempel skriver de, at jeg ikke erkender egne fejl, og at jeg bruger for meget tid på at kritisere Thisted Kommune og plejeforældrene. Men jeg kritiserer Thisted Kommune og plejeforældrene fordi jeg oplever, at min datter ikke behandles ordentligt, og det vil jeg ikke acceptere. Jeg vil fortsætte med at stå op for min datter og kæmpe denne her kamp, så det ikke ender med at blive mine børn, der skal kæmpe den samme kamp, når de bliver voksne, siger Keira Alexandra Kronvold, der er ked af, at enheden ikke anerkender den gode relation, hun har med sin datter under samvær.

Dansksproget psykolog 

Laila Bertelsen har været bisidder for Keira igennem hele forløbet. Hun er meget skuffet over VISO-enhedens arbejde og redegørelsen, som hun slet ikke mener opfylder de faglige standarder for en vurdering af forældreevner. 

– Konklusionen er baseret på usikre og delvist udokumenterede forudsætninger. Et væsentligt problem i VISOs arbejde var, at psykologen var dansksproget, og at der ikke har været brugt tolk i store dele af forløbet. Keira er grønlandsksproget, og hele undersøgelsen handler om hendes mentalisering, refleksion og forståelse. Sprog er en del af mentalisering, og det er VISO’s faglige ansvar at sikre, at sproglige barrierer ikke skader vurderingen. Selv hvis Keira har frabedt sig tolk, så skal VISO vurdere, om hun forstår alt, og om hendes udsagn bliver korrekt opfanget. Rapporten viser tydeligt, at hendes udtryk og refleksionsevne er vurderet ud fra hendes andetsprog; dansk. Det gør konklusionerne usikre, siger Laila Bertelsen, der også kritiserer redegørelsens vurdering af Keiras evne til mentalisering. 

– Vurderingen af mentalisering bygger ikke på egentlig metode, og der er ingen systematiske samtaler kun om mentalisering. Det fremgår ikke, hvad Keira siger, der gør at hun vurderes til ikke at kunne mentalisere. Alt hvad der står, er generelle tolkninger, såsom at ”Keira går i forsvar” eller at hun ”fremstår distanceret”.

Grønlandske følelsesudtryk 

Ifølge Laila Bertelsen så skriver VISO godt nok i redegørelsen, at grønlandske følelsesudtryk er anderledes end danske, men alligevel bruger VISO danske normer som standard. 

– I afsnittet om kultur og traumer står der, at man på grønlandsk bruger færre ord om følelser flere nonverbale signaler og mindre direkte følelsesrefleksion. Alligevel kritiseres Keira for netop det. For eksempel står der i redegørelsen, at ”hun har svært ved at sætte ord på følelser” og ikke ”reflekterer nok” og ”udtrykker sig forsimplet og impulsivt”. Det skaber en vurdering, der er farvet af danske forventninger til, hvordan en ”god forælder” taler, tænker og viser følelser, siger Laila Bertelsen, der også fremhæver at flere vurderinger i redegørelsen bygger på gammel historik og ikke det faktiske samspil mellem mor og datter, der beskrives meget positivt, men som ikke vægtes i konklusionen.

Spørgsmål til socialminister

Medlem af Folketinget for Liberal Alliance, Katrine Daugaard, har for nylig sendt en byge af spørgsmål til social- og boligministeren om VISO’s nye enhed, som hun ikke mener ”lever helt op til det, vi fik stillet i forventning”. 

– Jeg ser egentlig enheden som et halvhjertet forsøg på at kunne bilde folk ind, at vi yder en ekstra indsats for at tage forbehold for kulturelle forskelle. Jeg er med på, at man ikke kan finde nok fagpersonale med grønlandsk oprindelse eller baggrund, men så må man jo som minimum gøre brug af tolk. Der er mange ting i Kieras sag, som undrer mig. Dels ser jeg en del lovbrud. Dels synes jeg, at der er et manglende fokus på at afdække alle Kieras styrker og kompetencer som hun har i dag, siger Katrine Daugaard.

Til februar skal Keira Alexandra Kronvold sag igen for Børne- og ungeudvalg i Thisted Kommune, og i april skal sagen for landsretten.