For ni måneder siden fik grønlandske Keira Kronvold tvangsfjernet sin datter kort efter fødslen. Nu skal hendes sag endelig genbehandles af den enhed, der blev etableret i maj 2025 som en udløber af den voldsomme kritik, som tvangsfjernelsen af hendes datter affødte.
Keira Kronvold har siden tvangsfjernelsen af sin datter Zammi i november kæmpet for at få hende tilbage.Foto: Trine Juncher Jørgensen
Grønlandske Keira Kronvold kæmper på niende måned for at få sin datter hjem.
Zammi blev
tvangsfjernet to timer efter fødslen af Thisted Kommune i november 2024 blandt
andet på baggrund af danske forældrekompetencetests, der ikke tager højde for
grønlandsk kultur og sprog. Keira Kronvolds sag er blot en af mere end 600 sager, hvor grønlandske forældre
de senere år har fået tvangsfjernet og i nogle tilfælde bortadopteret deres
børn af danske kommuner uden at der har været en tolk til stede, og uden at der
har været taget hensyn til deres grønlandske sprog og kultur. Det har gennem
årene affødt bekymring og kritik fra både eksperter og grønlandske foreninger
samt Institut for Menneskerettigheder.
Grønlandske Keira Kronvold kæmper på niende måned for at få sin datter hjem.
Annonce
Zammi blev
tvangsfjernet to timer efter fødslen af Thisted Kommune i november 2024 blandt
andet på baggrund af danske forældrekompetencetests, der ikke tager højde for
grønlandsk kultur og sprog. Keira Kronvolds sag er blot en af mere end 600 sager, hvor grønlandske forældre
de senere år har fået tvangsfjernet og i nogle tilfælde bortadopteret deres
børn af danske kommuner uden at der har været en tolk til stede, og uden at der
har været taget hensyn til deres grønlandske sprog og kultur. Det har gennem
årene affødt bekymring og kritik fra både eksperter og grønlandske foreninger
samt Institut for Menneskerettigheder.
Naalakkersuisut stopper test-tilpasning til grønlandsk
Naalakkersuisut har i et brev til social- og boligminister
Sophie Hæstorp Andersen, som Sermitsiaq har set, meddelt, at man fra grønlandsk
side ikke ønsker, at der arbejdes videre med en oversættelse og tilpasning af
psykologiske test til grønlandsk.
Begrundelsen er, at der i mellemtiden er vedtaget
en lov om oprettelse af en særlig enhed i VISO med ekspertise i grønlandske
sproglige og kulturelle forhold, som kommunerne skal anvende i
anbringelsessager med grønlandske familier.
Ifølge naalakkersuisoq for børn, unge og familier, Mads Pedersen, så vil
den særlige enhed fungere som en garant for en kulturtilpasning af FKU, såfremt
man bruger fagpersoner med grønlandsk sproglig og kulturel viden.
Stop for brugen af tests
Kritikken tog til i efteråret 2024, hvor også Naalakkersuisut kom på banen med
en direkte opfordring til den danske regering om øjeblikkeligt at stoppe brugen
af psykologiske tests på grønlandske familier i børnesager.
I januar 2025 – to dage efter Trump Juniors besøg i Grønland
– meddelte den danske regering så, at de ville afskaffe brugen af psykologiske
tests i børnesager med familier med grønlandsk baggrund. Og den 1. maj i år blev
en ny lov vedtaget, der forpligter de danske kommuner i sager med grønlandske
familier i stedet for tests at benytte en særlig enhed i Den Nationale Videns-
og Specialrådgivningsorganisation (VISO), der har ekspertise i grønlandsk sprog
og kultur.
Samme enhed skal også genbehandle de aktuelle anbringelsessager,
hvor der har været anvendt tests, og enheden er nu nået til Keira Kronvolds sag.
Første møde i VISO
Det første møde om udredningsforløbet skal finde sted den 15. august 2025, hvor
både Keira Kronvold og hendes advokat Jeanette Gjørret deltager foruden to
medarbejdere fra Thisted Kommune samt fire medarbejdere fra den nye særlige enhed
i VISO.
Keira Kronvold håber, at medarbejderne i den særlige enhed vil se bort fra de
forældrekompetencetests, som Thisted Kommune har udarbejdet, og som også førte
til at hendes to ældste børn blev tvangsfjernet for ti år siden.
Den 15. august skal Keira Kronvold og hendes advokat Jeanette Gjørret deltage i et møde i Thisted Kommune med den særlige enhed i VISO med ekspertise i grønlandske kultur og sprog. Enheden skal genbehandle tvangsfjernelsen af Keira Kronvolds datter.Foto: Henning Bagger
Argumenterer for hjemgivelse
Hendes advokat Jeanette Gjørret fra Stage Advokatfirma, har flere gange
argumenteret for, at Keira Kronvold skal have hjemgivet Zammi, fordi sagen
indeholder fejlbehæftede oplysninger og ikke er korrekt belyst.
”Det er ikke
dokumenteret, at der er et anbringelsesgrundlag”, har hun blandt andet sagt til
Sermitsiaq.
Derudover sår advokaten også tvivl om anbringelsesgrundlaget for de
to ældre børn, der blev tvangsfjernet i 2014 på baggrund af psykologiske tests
og uden brug af tolk. Og hun mener, at der ikke er tvivl om, at den første sag
med de to ældste børn, som tilsvarende er vurderet på forkert grundlag, har
haft afgørende betydning for tvangsfjernelsen af Zammi, fordi de tidligere
oplysninger udgør en stor del af sagsgrundlaget.
Det samme mener advokat Bruno
Mikkelsen, der var Keira Kronvolds advokat i 2014. Han har over for Sermitsiaq
sagt, at der ikke blev taget tilstrækkeligt hensyn til, at Keira Kronvold er
født og opvokset i Grønland, i forbindelse med udarbejdelsen af
kompetenceundersøgelsen.
Tvangsfjernelsen af Keira Kronvolds datter Zammi i november sidste år førte til flere demonstrationer i både Grønland og Danmark. Her er det fra en demonstration i december i Nuuk.Foto: Oline I. Olsen
Ifølge Jeanette Gjørret falder kommunens argumentation helt
fra hinanden, hvis de psykologiske tests tilsidesættes, hvilket de skal i
henhold til den nye lov.
En times samvær om ugen
Keira Kronvold ser frem til, at den særlige enhed behandler hendes sag, og hun
håber, at de vil vurdere hendes forældreevner på baggrund af konkrete
samværssituationer med børnene.
– Jeg håber at de vil se mig i samvær med mine børn, og at de ikke kun
forholder sig til sagsakterne, siger Keira Kronvold.
I en aktuel samværsbeskrivelse fra Thisted Kommune, som Sermitsiaq har set,
står der, at ”Zammi smiler da hun ser Keira og søger også tryghed ved Keira, da
hun er træt.” og at ”samværet forløber som de andre samvær”, og at ”Keira og
Zammi ses at have en god kontakt og Keira ses i den ene times samvær at være
relevant i forhold til hvordan hun møder Zammi og aflæser hendes signaler.”
Keira Kronvold har flere gange givet udtryk for, at
hun ønsker mere samvær med sin datter. Det ønske har Thisted Kommune dog endnu
ikke imødekommet.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.
