Billedkunstneren og børnebogsforfatteren Bolatta
Silis-Høegh, født 1981, har fået en bunden opgave af vort nationale postvæsen
Tusass, som hun løser med et farvemættet landskabsmaleri med is, fjeld og
solnedgang.
Historien bag det aktuelle maleri går 70 år tilbage.
Billedkunstneren og børnebogsforfatteren Bolatta
Silis-Høegh, født 1981, har fået en bunden opgave af vort nationale postvæsen
Tusass, som hun løser med et farvemættet landskabsmaleri med is, fjeld og
solnedgang.
Annonce
Historien bag det aktuelle maleri går 70 år tilbage.
I 1956 indledte europæiske postvæsener
et samarbejde, som også har udviklet sig til en fælles frimærketradition. Hvert
år udgiver medlemslandene to frimærker; dels et fælles motiv og dels deres egen
fortolkning af årets tema.
Frimærket med det fælles motiv er i år skabt af den tysk-finske kunstner Klaus
Welp, som har sat fuld knald på farverne. Syv hvide perler på en snor fortæller
om 70 års uafbrudt samarbejde. Opgaven til Bolatta Silis-Høegh lød på et
farvemæssigt modspil, hvor et europæisk udgangspunkt møder en grønlandsk
fortolkning.
– Vi får ikke flottere farver end ved solnedgang, så det var oplagt at male det
øjeblik, hvor lyset over himmel og hav står stærkt, siger Bolatta Silis-Høegh
til Sermitsiaq.
Hendes to seneste frimærker hentede motiverne fra springvandet og brættet i
barndomsbyen Qaqortoq. Det nye frimærke sætter en tyk streg under Grønland i et
europæiske samarbejde.
– Jeg har hentet inspiration fra fotografier, som jeg selv har taget gennem
tiden, og som min gamle barnepige i Qaqortoq Karen Marie Kielsen-Høegh har
sendt mig fra sine rejser. Motivet på frimærket er altså ikke fra et bestemt
sted, men fra Grønland.
Med det nye frimærke, som udkommer 8. maj, har Bolatta Silis-Høegh lavet i alt
12 frimærker for Tusass.
Udstilling i Riga
Bolatta Silis-Høeghs grønlandske frimærke.
Bolatta Silis-Høegh har udstillet bredt i Grønland, Danmark og internationalt.
Hun har netop været i Riga for at åbne udstillingen »KAAVIIAARNEQ° CYCLE«, som samtidig markerer
35 året for Nordisk Ministerråds kontor i Letlands hovedstad. Udstillingen har
en ekstra dimension, fordi hendes far, fotografen og forfatteren Ivars Silis
kommer fra Letland.
– Det er en stor oplevelse for mig at udstille i Letland, og hver gang møder
jeg familiemedlemmer, som jeg ikke tidligere har mødt, fortæller Bolatta
Silis-Høegh.
I Grønland findes hendes værker i samlinger som
Nuuk Kunstmuseum og Grønlands Nationalmuseum & Arkiv.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.