Forsker: Historisk valg af minoriteter er et opgør med Trump og MAGA

Claire Valdez og Deb Haaland er blandt de demokratiske navne i USA, som man bør lægge mærke til.

De to kvinder markerer en historisk milepæl i amerikansk politik, da de er blandt de første kvinder med en baggrund i oprindelige folk, der er blevet valgt ind i henholdsvis Repræsentanternes Hus og som guvernør i New Mexico. 

36-årige Claire Valdez, der blev valgt ind i repræsentanternes Hus for New York City, er født i Texas, hvor hun tilhører det oprindelige amerikanske Tigua-folket, der har deres egen nation Ysleta del Sur Pueblo i El Paso i Texas.

Blandt hendes mærkesager er respekt for suverænitet og beskyttelse af hellige steder og miljø. Hun har også flere gange italesat  kampen mod kolonialisme, tvungen assimilation og den historiske fordrivelse som oprindelige folk har været udsat for i USA. Selv siger hun, at hun også repræsenterer de over 180.000 oprindelige amerikanere, der bor i New York. 

Beskyttelse af landområder 

Debra Haaland (65) der tidligere har været indenrigsminister under Joe Biden i 2021-25, vandt guvernørvalget i delstaten New Mexico.

Hun er medlem af Laguna Pueblo-folket, og beskriver sig selv som 35. generations indbygger i New Mexico.

Blandt hendes mærkesager er beskyttelse af oprindelige landområder og opklaring af de mange sager i USA med savnede og dræbte kvinder af oprindelig baggrund.

Ifølge Bureau of indian Affairs er der aktuelt ca. 4.200 uopklarede sager med savnede og dræbte mænd og kvinder af oprindelig baggrund i USA.

Opgør med Trump-æren

Lektor Niels Bjerre-Poulsen fra Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet vurderer, at det store antal minoritetskandidater, der er blevet valgt ind ved midtvejsvalget, er et tegn på et bredere opgør med Trump-æraen og MAGA-bevægelsen.

– Der har været talt meget om, at de høje leveomkostninger har bidraget til demokraternes sejr. Men når jeg ser på, hvor mange kandidater fra minoriteter, der er blevet valgt ind, så ser jeg også tegn på et generelt opgør med de holdninger, der ligger bag Trumps MAGA-bevægelse og forestillingen om, hvem der er de rigtige amerikanere. Jeg tror godt, man kan sige, at det ikke er tilfældigt, hvilke kandidater der er blevet valgt ind, siger Niels Bjerre-Poulsen og tilføjer: 

– Der er blevet mobiliseret en modstand, som har fået det andet Amerika til at gå til stemmeurnerne. Og nu er det op til demokraterne at omsætte den opbakning til konkret politik – og at holde sammen. 

Permanent forandring af partisystemet 

I USA taler nogle eksperter om en såkaldt "realignment" i amerikansk politik. Det vil sige en grundlæggende og muligvis permanent forandring af partisystemet, hvor demokraterne eksempelvis kan opnå et nyt flertal, der holder i flere valgperioder – som det var tilfældet i 1930'erne.

– Men det vil jeg være lidt tilbageholdende med at spå om. Jeg ser dog en træthed i det amerikanske samfund efter ti år, hvor MAGA-bevægelsen har sat sit præg på amerikansk politik, siger Niels Bjerre-Poulsen.