EFTERÅRSSAMLING I INATSISARTUT
Overblik: Fiskeriråd, forbud mod deepfakes og ændringer til valgretten
Mange punkter skal snart behandles i Inatsisartut under den kommende samling. Hvad er det kommet af nye forslag, og hvilke blev ikke færdige i foråret? Læs med her.
Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte B. Egede (IA), og formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), under åbningen af efterårssamlingen i Inatsisartut 19. september 2025.
Foto: Oscar Scott Carl
Snart stimler de 31 politikere i Inatsisartut sammen for at tage stilling til en række lovændringer og beslutningsforslag.
18. september starter første del af efterårssamlingen, hvor i alt 108 punkter skal behandles. Sermitsiaq har læst dagsordenen og samlet et uddrag af de forslag, der skal debatteres i Inatsisartutsalen.
Fiskeriråd
I 2024 vedtog Inatsisartut en længe omtalt og udskældt ny fiskerilov. Den trådte i kraft 1. januar 2025. Efter halvandet år er det tid til justeringer.
Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning, Peter Borg (D), har stillet et forslag til ændringer af fiskeriloven.
Den mest markante ændring vil være indførelsen af et fiskeriråd og et råd for bæredygtig udvikling af fiskeriet.
I koalitionsaftalen fra 2025 står der, at Naalakkersuisut skal nedsætte et uafhængigt fiskeriråd ”(..) der skal rådgive Naalakkersuisut på fiskeriområdet på samme måde, som Økonomisk Råd rådgiver vedrørende samfundsøkonomien”.
Ifølge lovforslaget skal Fiskerirådet på anmodning fra Naalakkersuisut komme med udtalelser om blandt andet regulering af fiskeriet, fastsættelse af fangstkapacitet og kvoter samt initiativer til et mere bæredygtigt fiskeri.
Relevante interesseorganisationer inden for fiskeriet kan optages som medlemmer.
Rådet for Bæredygtig Udvikling af Fiskeriet vil få til opgave at vurdere fiskeriets udvikling. De skal rådgive Naalakkersuisut om fiskerimæssige forhold, herunder fiskeriøkonomiske forhold.
Foruden de to råd inkluderer lovforslaget også ændringer til loven, for eksempel om betydningen af forarbejdning og om udelukkelse af selskaber fra fiskeri med joller under seks meter.
Punktet skal 1. behandles 30. september.
Forbud mod deepfakes
Kunstig intelligens vælter verden omkuld med nye muligheder på godt og ondt. Heriblandt muligheden for at forfalske billeder, videoer og lydoptagelser, som får det til at se ud, som om nogen siger eller gør noget, de aldrig har gjort - kaldet deepfakes.
Inuit Ataqatigiit vil have, at Grønland tager ansvar for at sikre, at kunstig intelligens anvendes på en etisk og ansvarlig måde.
I et forslag til Inatsisartutbeslutning vil Pipaluk Lynge (IA) have Naalakkersuisut til at fremsætte et lovforslag om regulering af kunstig intelligens med henblik på at forbyde fremstilling, udbredelse og anvendelse af skadelige deepfakes.
”Inuit Ataqatigiit mener, at kunstig intelligens aldrig må anvendes til at krænke mennesker eller undergrave tilliden til vores demokratiske institutioner. Skadelige deepfakes kan anvendes til at krænke privatlivets fred, begå identitetssvindel, sprede misinformation, påvirke den offentlige debat og underminere tilliden til samfundets institutioner,” skriver Pipaluk Lynge i forslaget.
IA ønsker, at det skal forbydes at fremstille, udbrede eller anvende skadelige deepfakes, herunder deepfakes som krænker privatlivets fred, har til formål at vildlede offentligheden, anvendes til identitetssvindel, afpresning eller anden kriminalitet eller på anden måde kan forvolde væsentlig skade for enkeltpersoner eller samfundsmæssige interesser.
Punktet skal 1. behandles 15. oktober.
Forhøjet bopælskrav til valgret
Naleraq efterlyser højere tilknytning til Grønland, før man får lov til at stemme til Inatsisartutvalg.
I dag må alle, der er danske statsborgere, er fyldt 18 år og har haft fast bopæl i Grønland i mindst seks måneder forud for valget, stemme.
Medlem af Naleraq, Kuno Fencker, ønsker bopælskravet sat op til fem år.
”Grønland er et lille samfund med en befolkning på under 60.000 mennesker, hvor selv små ændringer kan få stor betydning for Inatsisartuts sammensætning og landets politiske retning. Derfor er der et tungtvejende demokratisk hensyn i, at valgret til Inatsisartut i højere grad knyttes til personer, som over tid har levet med de samfundsmæssige, kulturelle og politiske vilkår i Grønland,” skriver han i forslaget.
Forslaget skal ikke ændre på de gældende regler om valgret for personer, der midlertidigt opholder sig uden for Grønland, men som bevarer deres valgret på grund af en særlig tilknytning til Grønland.
Punktet skal 1. behandles 17. november.
Vandrebevis, tidszone og datamæssig registrering af Inuit
Mens der er optaget 68 nye punkter på efterårssamlingen, blev i alt 36 punkter udskudt fra forårssamlingen.
Blandt dem er ændringer til turismeloven, som skal gøre det muligt for kommunalbestyrelserne at kræve, at udenlandske turister får et vandre- eller adgangsbevis og har en rejse- eller redningsforsikring for at få adgang til nærmere fastlagte strækninger eller destinationer. Foruden nye regler for vandrere går lovforslaget primært ud på at give turistvirksomheder en længere dispensationsperiode til at efterleve bopælskravene.
Punktet skal 2. behandles 6. oktober.
To gengangere, som nu skal debatteres på deres tredje samling i nuværende form, er forslagene fra Siumut og Naleraq om at vende tilbage til den gamle tidszone. Punkterne er 1. behandlet på efterårssamlingen 2025. 2. behandlingen startede på forårssamlingen i år, men blev kort efter afbrudt, og forslagene blev sendt tilbage til Lovudvalget.
Forslagene skal 2. behandles igen 7. oktober.
Sidst men ikke mindst vil formanden for Naleraq, Pele Broberg, pålægge Naalakkersuisut at foretage en datamæssig registrering af den oprindelige befolkning i Grønland ”Inuit” på baggrund af anbefalinger fra EMRIP. Punktet blev 1. behandlet på forårssamlingen, men sendt videre til 2. behandling uden udvalgsbehandling. Naalakkersuisut har lagt op til, at punktet forkastes.
Punktet skal 2. behandles 7. oktober.
