Udenlandske turister skal have vandrebevis til bestemte ruter

Naalakkersuisut vil gøre det muligt for kommunalbestyrelserne at kræve, at udenlandske turister får et vandre- eller adgangsbevis og har en rejse- eller redningsforsikring for at få adgang til nærmere fastlagte strækninger eller destinationer.

Det fremgår af et forslag om ændringer til turismeloven, som blev 1. behandlet på forårssamlingen. Forslaget er fremsat af Múte B. Egede, naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, erhverv og råstoffer.

På nuværende tidspunkt er der begrænsede muligheder for at stille krav om, at turister med bopæl uden for Grønland skal registrere sine aktiviteter og kunne dokumentere forsikring. Men det vil lovforslaget sikre hjemmel til.

”Udviklingen i turismeaktiviteter, herunder stigende færdsel på udsatte ruter, har givet anledning til overvejelser om behovet for et mere tidssvarende beredskab. Det er Naalakkersuisuts ønske at styrke sikkerheden, men samtidig er der betænkeligheder ved at indføre for vidtgående krav, der kan virke hæmmende for turismeerhvervet,” står der i bemærkningerne til lovforslaget.

Foruden nye regler for vandrere går lovforslaget primært ud på at give turistvirksomheder en længere dispensationsperiode til at efterleve bopælskravene.

Kan bidrage til sikkerhed og respektfuld adfærd

Gennem årerne er der flere eksempler på turister, som bliver hentet med helikopter eller på andre måder bragt i sikkerhed under en vandretur på den 165 kilometer lange vandrerute mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, Arctic Circle Trail.

Derfor bliver forslaget om vandrebeviser hilst velkommen af Arctic Circle Business, som blandt andet arbejder med turismeudvikling i Qeqqata Kommunia.

- På lange og krævende ruter som Arctic Circle Trail kan registrering af vandrere og relevant information til gæsterne bidrage til både gæsternes tryghed og et bedre grundlag for redningsindsatser, oplyser destination manager ved Arctic Circle Business, Paninnguaq Fleischer-Lyberth, i et skriftligt svar til Sermitsiaq.

Virksomheden mener, at hvis det kommer til at koste et gebyr at erhverve sig et vandrebevis, skal pengene føres tilbage til det område og den rute, hvor de er opkrævet, og bruges til vedligeholdelse.

Paninnguaq Fleischer-Lyberth påpeger, at naturen også anvendes af lokalbefolkningen til jagt, fiskeri, transport og friluftsliv, og at turisters adfærd kan have direkte betydning for naturen, hvis der eksempelvis bliver brugt sæbe i en elv, hvor lokale fisker efter ørreder.

- Et vandre- eller adgangsbevis kan derfor også bruges til at give gæsterne tydelig information om lokale forhold, naturens sårbarhed og respektfuld adfærd. En eventuel ordning bør både understøtte sikkerheden og den ansvarlige udvikling af turismen samt beskytte den lokale og traditionelle brug af områderne, slutter hun af.

Blev sendt til udvalgsbehandling

Lovforslaget blev 1. behandlet i Inatsisartut 28. april, hvor der generelt var opbakning til det.

Flere partier, heriblandt Siumut, så positivt på muligheden for at kræve vandrebevis og forsikringer.

- Det er et godt skridt fremad. Kommunerne er tættest på borgerne og har kendskab til de lokale forhold. Derfor er det passende, at kommunerne får et større ansvar for udviklingen af turismen, sagde Lars Poulsen fra Siumut.

Men ikke alle var lige begejstrede. Naleraq havde generelt mange betænkninger ved lovforslaget. Omkring registrering af turister sagde Juno Berthelsen (N), at det blot vil føre til mere administration, som ikke skaber indtægter:

- Det er endnu et eksempel på en fejl, vi bliver ved med at begå i Grønland – at opbygge et dyrt administrativt system, som ikke skaber indtægter.

Dog var et flertal af partierne enige om at henvise forslaget til Erhvervs- og Råstofudvalget inden 2. behandlingen, som er udskudt til efterårssamlingen.