Solformørkelse skabte turistboom i Ittoqqortoormiit

Grønlands mindste by, Ittoqqortoormiit, er et levende og livskraftigt samfund ved indgangen til Scoresbysundfjorden - Kangertittivaq. Byen rimer på hval- og sælfangst, jagt på isbjørne og mokusokser, men nu rimer den også på krydstogtturisme.

Dette århundredets længste totale solformørkelses, der kunne ses i Nordøstgrønland den 12. august, skabte turistfeber i landets nordligste by på Østkysten, Ittoqqortoormiit. Byen ligger ved udmundingen af verdens længste og største fjordsystem, der strækker sig over 350 km. Ittoqqortoormiit oplevede i forbindelse med solformørkelsen et turistboom, som byen aldrig før har set.

Mellem den 10. og den 15. august blev Ittoqqortoormiit anløbet 14 gange af krydstogtskibe. Omkring 1.600 passagerer gik i land i løbet af de seks dage. Hertil kommer besætninger, der også strømmede til byen.

Det fortæller turistoperatør Mette Pike Barselajsen. Hun driver ITT Guesthouse og står for de såkaldte åbne bydage, når krydstogtskibene kommer. Sammen med et team af pensionister, unge og fangere tog hun turisterne på guidede ture i byen i en lille uges tid før og under solformørkelsen. Så turistomsætningen i Ittoqqortormiit havde kronede dage.

Samarbejde om skibsanløb

Den 11. august, dagen før solformørkelsen, lå fire krydstogtskibe med tilsammen over 500 gæster ud for byen på samme tid.

– Der er jo kun godt 320 mennesker i Ittoqqortoormiit. Med fire krydstogtskibe den dag kom der mange gæster til byen, når man ser det i forhold til byens størrelse, siger Mette Pike Barselajsen.

I ugerne op til solformørkelsen havde hun nøje gennemgået listerne for krydstogtskibenes anløb.  Hun kunne se, at skibene ville komme til at ligge klos op ad hinanden i dagene omkring formørkelsen. Også selv om der var lagt en plan.

– Jeg var derfor nødt til at tale med mine samarbejdspartnere om at planlægge tiderne for skibsanløbene. For det bliver det for svært af koordinere tingene og have plads i byen til mange besøgende, hvis to skibe lander på samme tidspunkt, siger Mette Pike Barselajsen.

Brancheforeningen AECO, der samler ekspeditionskrydstogt-operatørerne i Arktis, havde selv set behovet for planlægning. Allerede i november spurgte foreningen de første AECO-medlemmer, krydstogtoperatørerne om, hvad de have planer om i Ittoqqortoormiit under solformørkelsen.

Da medlemmerne meldte deres sejlplaner ind til AECO i januar, kunne foreningen se, at der blev usædvanligt mange skibsanløb i Ittoqqortoormiit mellem den 10. og 15. august. I februar indkaldte AECO til det første møde med deltagelse af repræsentanter for Ittoqqortoormiit, Kommuneqarfik Sermersooq og kommunens erhvervsråd. I maj var repræsentanter for kommunen i byen, og hen over sommeren fulgte flere møder, hvor byens planer og skibenes sejlplaner blev lagt ved siden af hinanden.

Mette Pike Barselajsen gik så til skibsagenterne for at få at vide, hvornår de enkelte krydstogtskibe ville være i Ittoqqortoormiit.Da hendes anløbsliste blev holdt op mod agenternes lister, viste der sig at være både dobbeltbookinger og anløb, byen ikke kendte til.

F.eks. kontaktede Mette Pike Barselajsen sammen med AECO og et af destinationsselskaberne, der håndterer skibene, skibene ét for ét, så skibsanløbene kunne fordeles over nogle dage, Så hun og hendes team i byen kunne magte opgaven, fortæller hun.

Modtog gæster i grupper

 Inden skibene med krydstogtturister kom, planlagde  Mette Pike Barselajsen og hendes team, at gæsterne ikke skulle gå rundt på egen hånd, men i grupper.

– Når turister ikke har nogen at følges med, går de hen til folks huse og kigger ind ad vinduerne. Det synes vi er at gå over stregen. Derfor blev vi i Ittoqqortormiit enige om, at krydstogtgæsterne skulle gå i grupper sammen med deres guider. Det er bedst for os, der bor her, så vi bliver forstyrret mindst muligt, fortæller hun.

Byens kirke, museet og informationshuset var åbne, når turisterne kom til Ittoqortoormiit. I informationhuset viste Mette Pike Barselajsen f.eks. turisterne, hvordan moskusuld bliver forarbejdet i hånden.

Desuden fik turist-grupperne hver tilbudt en vandretur på to til tre timer med en lokal guide.  

Alle skibe havde samme plan 

For at skibs-passagererne kunne gå i land med den samme viden, blev byens retningslinjer og ønsker samlet i ét dokument sammen med bykort, billeder og en skabelon for et åben by-program.

Materialet blev delt med samtlige skibe, og AECO samlede forud operatørerne til et møde, hvor de kunne høre, hvad Ittoqqortoormiit havde planlagt, og hvad man skulle fortælle gæster og besætning.

– Selvom koordineringen kom lidt sent i gang, lykkedes det hele, fordi rederierne reagerede hurtigt og fleksibelt i forhold til byens ønsker. Alt klappede. Der var et vellykket samarbejde mellem Ittoqqortoormiit, AECO, rederierne, operatørerne og krydstogtskibene. Det gik alt sammen fint, fordi skibene holdt tiderne. Hvis skibene ikke havde været villige til at samarbejde og respektere de tider, vi gav til den åbne by, så havde byen været proppet med mennesker. Jeg er rigtig glad for, at tingene lykkedes i forbindelse med turistboomet, siger Mette Pike Barselajsen.

Efter det vellykkede samarbejde er Mette Pike Barselajsen, AECO og krydstogtoperatørerne blevet enige om fremtidige guidelines for krydstogtbesøg. Det betyder, at retningslinjerne er, at passagerer fra højst to skibe må gæste Ittoqqortoormiit pr. dag.

Solformørkelse på krydstogtskib

Solformørkelsen oplevede Mette Pike Barselajsen dog ikke fra land, men inde i fjorden ombord på krydstogtskibet Sea Venture sammen med sin mand og sin datter. Og det blev en stor oplevelse for familien.

Om solformørkelsen fortæller hun:

– Det blev helt mørkt. Vi kunne se stjernerne. Der var ikke nordlys. Det var jo sommer i Grønland. Da solen forsvandt, blev der pludselig meget koldt, og da solen kom tilbage, blev det lunt igen. Solformørkelse er noget, man måske kun oplever én gang i livet. Det her var en fantastisk oplevelse, siger Mette Pike Barselajsen.