Direktør forlader pensionskasse efter 10 år på posten

Søren Schock Petersen er stoppet som administrerende direktør for pensionskassen SISA.

Søren Schock Petersen har været administrerende direktør i SISA i ti år.
Offentliggjort

SISA Pension har fået ny direktør.

Administrerende direktør Søren Schock Petersen er nemlig stoppet med udgangen af august efter ti år på posten. Afskeden blev markeret med en reception 27. august på Hotel Hans Egede i Nuuk.

– Vi siger tak til Søren for hans store indsats gennem 10 år – en periode, hvor SISA har udviklet sig markant – og ønsker ham alt det bedste, skriver SISA på sin hjemmeside.

SISA Pension oplyser videre, at den nye direktør er Morten Lund Madsen, som er tiltrådt 1. september.

Morten Lund Madsen kommer til SISA med en lang karriere bag sig som leder i pensionssektoren.

SISA er Grønlands største pensionskasse med omkring 43.000 medlemmer og en pensionsformue på over seks milliarder kroner.

Powered by Labrador CMS