50-års jubilæum

De ville bare lave deres egen musik

For 50 år siden blev ULO grundlagt af fire mænd, der ønskede at give grønlandske musikere frihed til at indspille og udgive deres egen musik på deres eget sprog. I dag markeres historien med en særudstilling på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.

Der var også tid til en selfie med en fan under ferniseringen. Her ses Malik Høegh i midten sammen med Karsten Sommer (th.).

Foto: Oscar Scott Carl

Sort-hvidt portræt af en kvinde med mørkt hår iført en mørk bluse foran en lys baggrund.

Ane-Marie Petersen Ane-Marie Petersen Tusagassiortoq

Offentliggjort mandag 26. okt 2026 17:27

Annonce

Det begyndte med frustration.

I 1976 opstod der uenighed mellem bestyrelsen og de ansatte i pladeselskabet Demos. Det fik fire mænd til at gå deres egen vej. Det var Malik Høegh, Hjalmar Dahl, Nicolaj Steenstrup og Karsten Sommer.

ULO’s hæderspris, sælskindet, uddeles ved salg af op til 10.000 plader. Zikazas udgivelse "Miki Goes to Nuussuaq" er den eneste udgivelse, der har modtaget denne pris.

Karsten Sommer var på det tidspunkt ansat i Demos og producerede Sume’s tredje album, som var under indspilning.

– Vi ville ikke finde os i, at de blander sig i vores musik, husker Karsten Sommer.

Det blev begyndelsen på ULO.

Målet var ikke at skabe en institution, der skulle få betydning for hele det grønlandske samfund. De ville først og fremmest give grønlandske musikere mulighed for selv at bestemme over deres musik.

Annonce

– Vi begrænsede ikke musikere, men gav folk mulighed for at indspille deres egne sange og sende deres budskab, siger Malik Høegh.

Ifølge ham handlede det også om at holde musikken fri af partipolitik.

Vi ville ikke finde os i, at de blander sig i vores musik.

Karsten Sommer, medstifter af pladeselskabet ULO

– Vi tog ikke hensyn til, hvilket parti eller hvilken politik musikerne støtter. I de første år hørte vi ofte folk sige, at de syntes, vi var mere venstreorienterede. Sådan var det ikke.

Et lydspor til Grønland

Gennem de følgende årtier blev ULO en vigtig del af den grønlandske musikscene. Rock, pop, rap og andre musikalske udtryk blev udgivet, og sangene blev en del af fortællingen om et Grønland i forandring.

Det, der begyndte som et ønske om frihed til at lave musik, fik dermed en betydning, som de fire mænd næppe havde forestillet sig.

Musikken blev et sted, hvor grønlandske kunstnere kunne bruge deres eget sprog og fortælle om deres liv, samfund, identitet og drømme.

50 år senere kan historien om ULO nu opleves samlet i særudstillingen Saqqummersitsisarfik ULO på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.

Mange var mødt op til ferniseringen af Saqqummersitsisarfik ULO på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv den 15. oktober. Udstillingen markerer ULOs 50-års jubilæum og kan ses frem til 23. februar 2027.

For Hjalmar Dahl blev det en særlig oplevelse at se ULOs historie samlet.

– Det gik først op for mig, da jeg så udstillingen, hvor meget vi har produceret igennem 50 år, siger Hjalmar Dahl, der i dag er æresmedlem af ULO.

Udstillingen viser, hvordan et initiativ, der begyndte med frustration og et ønske om musikalsk frihed, blev til en vigtig del af Grønlands kulturhistorie gennem fem årtier.