DØGNRAPPORT

Mand stoppet i lufthavn med et kilo hash

Torsdag fandt toldere en mængde hash hos en flypassager, der var ankommet fra Danmark.

Grønlands Politi anholdt torsdag en 27-årig mand mistænkt for smugling af hash.
Offentliggjort

Torsdag rykkede Grønlands Politi ud til lufthavnen i Nuuk.

Toldere havde nemlig fundet lidt over et kilo hash hos en passager, som var kommet til Nuuk til Danmark.

Det fortæller vagtchef Poul Kreutzmann.

Passageren, en 27-årig mand, blev anholdt af politiet, og fredag morgen afventer han fremstilling i retten.

Den 27-årige er bosiddende i Grønland og skulle efter rejsen til Nuuk have været rejst videre til en anden by på kysten.

Poul Kreutzmann fortæller, at sagen kan ende med en såkaldt straksdom. Ved en straksdom afgøres sagen med det samme, og det kan typisk ske, hvis den tiltalte erkender sig skyldig.

Powered by Labrador CMS