UNNIA

Fire årtier på havet

Finnur og Linjohn fejrer 40-års jubilæum i Royal Greenland efter fire årtier på havet og i selskabets trawlerflåde.
Offentliggjort

Finnur og Linjohn, to erfarne medarbejdere i Royal Greenland, fejrer 40-års jubilæum i selskabet. Det oplyser Royal Greenland på sin Facebook-side.

Linjohn fortæller, at en af hans største glæder gennem årene har været at bidrage til uddannelsen af grønlandske søfolk.

- Det har været en ære at være med til at udklække lokale fiskere til overstyrmænd og skippere på vores flåde, siger Linjohn i pressemeddelelsen.

Ifølge Royal Greenland har Linjohn gennem hele sin karriere arbejdet målrettet for at udvikle og fastholde en stærk grønlandsk besætning.

Selskabet takker de to jubilarer for deres mangeårige indsats.

- Sammen har Finnur og Linjohn været en vigtig del af vores trawlerflåde og bidraget med stor erfaring, faglighed og engagement, både ombord og i udviklingen af nye skibe og kolleger. Tak for jeres store indsats og loyalitet gennem mange år, skriver Royal Greenland.

Powered by Labrador CMS