Kielsen om den nye lufthavn i Ilulissat: Vi udarbejdede planen i en kælder

Den tidligere formand for Naalakkersuisut og nuværende formand for Inatsisartut, Kim Kielsen (løsgænger), holdt torsdag tale ved en middag i forbindelse med indvielsen af den nye lufthavn i Ilulissat. I talen fortalte han, hvem han havde lagt planer for lufthavnen sammen med, og hvor arbejdet foregik. Et centralt budskab var de unges ansvar og forpligtelser.

Formanden for Inatsisartut, Kim Kielsen, klippede den røde snor sammen med Sara Tobiassen i terminalbygningen i Ilulissat Lufthavn.
Offentliggjort

I forbindelse med den nye lufthavn i Ilulissat blev der torsdag aften afholdt en festlig middag i byens idrætshal. Aftenen bød på en stribe talere, og blandt dem var Inatsisartuts formand, Kim Kielsen. 

- Tillykke, Grønland. En ny indgang til vores land åbner, siger Kim Kielsen.

I forbindelse med den nye lufthavn i Ilulissat blev der torsdag aften afholdt en festlig middag i byens idrætshal. Aftenen bød på en stribe talere, og blandt dem var Inatsisartuts formand, Kim Kielsen. 

- Tillykke, Grønland. En ny indgang til vores land åbner, siger Kim Kielsen.

Som formand for naalakkersuisut stod han i 2018 i spidsen for inatsisartutloven om anlæggelse af lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Loven blev den 15. november 2018 godkendt i Inatsisartut af den daværende koalition bestående af Siumut, Nunatta Qitornai og Atassut samt støttepartiet Demokraatit. Flertallet i Inuit Ataqatigiit, Samarbejdspartiet og Naleraq godkendte den ikke dengang. To medlemmer fra Inuit Ataqatigiit stemte blankt.

- Flertallet traf beslutningen, fordi de troede på vores fremtid. Mange tak! siger Kielsen til middagsgæsterne.

Kielsen: Jeg planlagde sammen med Thomsen

Kim Kielsen fortalte i sin tale, at planerne om at bygge lufthavnen i Ilulissat blev udarbejdet på et af byens hoteller. 

- En af mine venner blev også lige nævnt. Han er ikke her. Niisi. Niels Thomsen.

- Sammen med Niels Thomsen (formand for Demokraatit dengang, red.) udarbejdede vi planen for de kommende lufthavne på Hotel Arctic. Vi sad i kælderen. Vi drøftede vores vision for, hvordan Nordgrønland skulle udvikles, mindes Kim Kielsen i sin tale.

Han ønsker ikke, at de unge blot skal hænge ud

Kim Kielsen talte i omkring syv minutter. I størstedelen af talen talte han gentagne gange om de unge og fremtiden. Han ønsker, at den nye lufthavn bliver udnyttet godt og ledet af lokale.

- Som folkevalgte og forældre har vi givet jer redskaberne. I skal bruge dem godt i udviklingen, og I skal stå i spidsen for den. I skal ikke ende som os, der til tider blot har været tilskuere. Sådan skal det ikke være. I har en forpligtelse til at løfte opgaven.

- Man kan ikke bare hænge ud. Vi må tage fat og bidrage.

Formanden for Inatsisartut ønsker en udvikling, hvor der er plads til alle. Men han ønsker ikke, at udviklingen skal være præget af en evig placering af skyld hos andre. Selv om han fremhæver, at de lokale skal stå i spidsen, siger han også, at samarbejde ikke kan undgås.

- Uanset hudfarve skal vi her løfte i fællesskab og bidrage med støtte i overensstemmelse med vores pligt som samfund. Det er ikke tid til, at kræfterne skal støde sammen. Vi kan ikke stå alene her, vi skal styrke os gennem samarbejde, siger Kim Kielsen.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS