1.500 personer født i Grønland flytter årligt til Danmark, mens kun 900 rejser den anden vej. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), der har kortlagt levevilkår og oplevelser med migration.
Ifølge rapporten er der mange årsager til, at folk flytter fra Grønland. For nogle handler det om uddannelsesmuligheder og familie i Danmark, mens andre ønsker at komme væk fra problemer. Ifølge analysechef i VIVE Karen Margrethe Dahl er det vigtigt ikke at fremstille al fraflytning som et problem. ”Uddannelse, arbejde, familie og ønsket om nye erfaringer er også legitime grunde til at flytte,” siger hun.
1.500 personer født i Grønland flytter årligt til Danmark, mens kun 900 rejser den anden vej. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), der har kortlagt levevilkår og oplevelser med migration.
Ifølge rapporten er der mange årsager til, at folk flytter fra Grønland. For nogle handler det om uddannelsesmuligheder og familie i Danmark, mens andre ønsker at komme væk fra problemer. Ifølge analysechef i VIVE Karen Margrethe Dahl er det vigtigt ikke at fremstille al fraflytning som et problem. ”Uddannelse, arbejde, familie og ønsket om nye erfaringer er også legitime grunde til at flytte,” siger hun.
Der er dog nogle, der flytter til Danmark, selvom de ikke har lyst til at forlade Grønland. Rapporten beskriver blandt andet, hvordan manglende eller utilstrækkelig hjælp i Grønland kan få familier med børn med handicap til at rejse til Danmark. Begrænset adgang til specialiseret behandling kan også være en faktor i beslutningen om at flytte.
En af dem, der besluttede sig for at flytte, er tidligere handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen. Hun har en søn med behov for specialiseret behandling og træning, som familien havde svært ved at få i Grønland. Efter flere år i Danmark, der ikke var uden udfordringer, flyttede familien tilbage til Grønland. Her oplevede de imidlertid manglende hjælp, utilstrækkelig viden om handicap og dårlig koordinering mellem kommune, skole og andre instanser. Familien endte senere med at flytte tilbage til Danmark.
Familiens oplevelser med både det danske og det grønlandske social- og sundhedssystem illustrerer, at der er et stort behov for bedre samarbejde og koordinering mellem Grønland og Danmark. Det bør selvfølgelig være sådan, at viden om og dokumentation for et barns behov følger med barnet, så hjælpen kan fortsætte uden afbrydelser. Derudover bør der arbejdes på, at børn med handicap får mulighed for at modtage behandling og støtte i Grønland på et niveau, der svarer til det, de kan få i Danmark.
Aktuelt er Inatsisartut i gang med at behandle en ny handicaplov, der blandt andet har fokus på en tidligere indsats, bedre koordinering, stærkere retssikkerhed og bedre støtte til børn, unge og pårørende. Samtidig er målet at bringe hjælpen tættere på familien. Det lyder som skridt i den rigtige retning, men det er også vigtigt, at der følger medarbejdere og midler med, så kommunerne rent faktisk kan løfte opgaverne. Tredjebehandlingen af lovforslaget er sat til den 4. november. Vi følger med.