Hvis man vil rejse med Air Greenland fra Ilulissat til Upernavik, kræver det god planlægning.
Efter åbningen af den nye lufthavn i Ilulissat er flyvninger fra Ilulissat til Upernavik ændret således, så der er en ugentlig afgang, altså om onsdagen, bekræfter kommunikationsdirektør i Air Greenland, Inga Dóra G. Markussen, over for Sermitsiaq.
Hvis man vil rejse med Air Greenland fra Ilulissat til Upernavik, kræver det god planlægning.
Efter åbningen af den nye lufthavn i Ilulissat er flyvninger fra Ilulissat til Upernavik ændret således, så der er en ugentlig afgang, altså om onsdagen, bekræfter kommunikationsdirektør i Air Greenland, Inga Dóra G. Markussen, over for Sermitsiaq.
Et Dash-8-fly flyver fra Ilulissat til Qaanaaq via Upernavik om tirsdagen. Men det er næsten umuligt at komme med på den rute fra Ilulissat til Upernavik.
- Der er lukket for salg Ilulissat-Upernavik på tirsdagsforbindelsen fordi det er servicekontrakt flyvningen Upernavik-Qaanaaq - én gang ugentligt og for at sikre at der er plads til rejsende Ilulissat-Qaanaaq er der lukket for salget Ilulissat–Upernavik indtil en uge før afgang, hvor pladserne frigives i salg, skriver Inga Dóra G. Markussen.
Hun oplyser også, at der indsættes flere flyvninger, når der er efterspørgsel på pladser. Afhængigt af årstiden er der mellem to og fem flyvninger, oplyser Inga Dóra G. Markussen.
Departementet er blevet kontaktet
Air Greenlands flyvninger fra Upernavik til Qaanaaq gennemføres på grundlag af en servicekontrakt. Derfor skal ejerne, nemlig Selvstyret, som er part i serviceaftalen, først kontaktes, hvis der skal ske ændringer i trafikken til Upernavik.
Air Greenland ønsker dog at have to ugentlige flyvninger fra Ilulissat til Upernavik, skriver kommunikationsdirektøren. Det betyder, at flyet, der flyver fra Ilulissat til Qaanaaq via Upernavik, skal erstattes af to fly, så de to byer hver især kan betjenes direkte fra Ilulissat, er flyselskabets mål.
- Vi er i dialog med Departementet om at få omlagt ruteføringen i servicekontrakten - så der bliver mulighed for 2 afgange nordpå én Ilulissat-Upernavik og én Ilulissaq-Qaanaaq.
Indsamling af underskrifter
Borgerne i Upernavik vurderer nu situationen med flyvningerne til Upernavik negativt. Der indsamles nu også underskrifter på nettet. Underskriftsindsamlingen har overskriften: "Flere ugentlige flyvninger til Upernavik skal genindføres."
Underskriftsindsamlingen beskrives blandt andet således:
- Reduktionen af flyvninger til og fra Upernavik til kun én gang om ugen påvirker størstedelen af borgerne negativt. Hvis transporten begrænses på denne måde, bliver det sværere at sikre mere passende muligheder for beboere, virksomheder, studerende samt børn og forældre.
- Patienter med behov for behandling, fødende samt personer med behov for særlig behandling får dermed begrænsede muligheder for at rejse rettidigt.
På tidspunktet for udarbejdelsen af artiklen var der omkring 340 underskrivere.