Boligblok-forsker løb med sejren til årets Paasisavut

Det er fredag aften i Katuaq, hvor en rød løber fører ind til Hans Lynge salen.

Her vil fem forskere om lidt gå på scenen for at formidle deres viden ved forskningsformidlingskonkurrencen Paasisavut.

På vej ind i salen er nysgerrige nuummiutter, folk fra forskningsmiljøet og heppende familiemedlemmer. Blandt dem er Kistina Sabina, som er kommet for at bakke op om sin datter ArnâraK' Patricia Bloch, der skal fortælle om sin forskning om selvmordsforebyggelse blandt unge.

- Jeg er så spændt! Jeg har ikke engang spist aftensmad, siger den stolte forælder.

Malou Papis har også sikret sig en af de gratis billetter til det udsolgte show.

- Som tolk synes jeg selve den sproglige formidling er interessant, siger hun.

Men mest af alt er hun mødt op for at have en hyggelig fredag med dem, hun følges med. De glæder sig til at finde ud af, hvad forskerne går og laver - og hvordan de vil formidle deres viden, så alle kan følge med.

Vi skal dele begejstringen

- Grunden til, at man laver forskning, er ikke for at løse problemer. Det er for at begejstre os alle sammen over den verden, vi lever i. Så derfor skal vi selvfølgelig dele den begejstring alle sammen, siger geolog og professor Minik Rosing, da dørene til Hans Lynge salen er blevet lukket og showet er gået i gang. 

Sammen med skuespiller Ane Marie Ottosen og øjenlæge og tidligere Paasisavut-vinder Nick Duelund sidder han i konkurrencens dommerpanel. Showets konferencier, Kimmernaq Kjeldsen, har spurgt, hvorfor forskning ikke bare skal blive mellem forskere, men ud til befolkningen.

Der er stille et øjeblik efter Minik Rosings har talt, inden hun siger "godt svaret" og udløser et bifald.

Og så er det showtime. Den første finalist er Hans Peder Kirkegaard, der er i gang med en ph.d. ved Ilisimatusarfik. Den handler om politikeres rolle i det ændrede sikkerhedspolitiske landskab. På skærmen bag ham ser man et billede af to kajakroere i uroligt vand.

- Der er oprør i verden. Det er som om, vi er i et uvejr, siger han gestikulerende og med blik på publikum.

En betonklods i hånden

Efter Hans Peder Kirkegaard træder de andre finalister, Frederik Braüner, ArnâraK Patricia Bloch, Louise Pindstrup Scavenius og Viktor Gårdman, én efter én op på scenen og taler i max fem minutter.

Frederik Braüner forsker i arkitektur og byplanlægning under moderniseringen og ser på, hvordan Danmarks koloniale politik satte sit præg på byer og boliger. ArnâraK’ Patricia Bloch undersøger unges fortællinger om at overleve selvmordsforsøg og ser blandt andet på, hvad der kan styrke trivsel og forebygge selvmordsadfærd.

Louise Pindstrup Scavenius forsker i skoleelevers oplevelser og ser på, hvordan undervisning og pædagogik kan understøtte elevernes læring, mens Viktor Gårdman vil forstå myggenes rolle i økosystemer og deres betydning for naturen og samspillet mellem arter.

Fælles for deres præsentationer er, at de langt fra føles som forelæsninger.

Frederik Braüner indleder sin tale med et stykke beton fra en nedrevet blok i Paamiut i hånden. ArnâraK' Patricia Bloch tænder et lys og beder salen om at ønske hinanden en god aften, fordi hun har fået fortalt, hvor stor en forskel det spørgsmål kan gøre.

Louise Pindstrup Scavenius udfører et skuespil, som om hun var et barn, der keder sig i skolen. Og Viktor Gårdman bruger en lydeffekt, som kan irritere de fleste: en summende myg. 

De har været i Nuuk hele ugen for at forberede deres oplæg og modtage scenecoaching. Og det lønner sig. Salen hujer, klapper og griner.

50.000 kroner til vinderen

Der står 50.000,- på den check, som Ane Marie Ottosen nu står med på scenen. Efter at hun og de to andre dommere har voteret, skal den gives til vinderen af Paasisavut 2026. Foruden jury, konferencier og deltagere er formand for Naalakkersuitsut Jens-Frederik Nielsen kommet på scenen for at overrække statuetten skabt af Peter Kujooq til vinderen.

En hjerterytme lyder i salen. Nu skal vinderen kåres.

Det har været meget svært at vælge, siger Nick Duelund, inden han afslører det:

LÆS OGSÅ

Frederik Braüner dyster til Paasisavut: Hvorfor ser vores byer ud som de gør?

Vinderen er Frederik Braüner, som ydmygt lægger hånden på hjertet inden han modtager check, statuette, blomster og bifald.

- Det var svært at udråbe en vinder, for de var alle sammen så gode, siger Nick Duelund efter showet.

Frederik Braüner vandt, fordi han havde den bedste røde tråd, siger han.

- Han fik trukket nogle ting fra fortiden ind i nutiden. Han fik præsenteret de mørkere kapitler i Grønlands historie på en meget smuk måde, og det betyder meget, siger Nick Duelund.

At finde håbet i historien om moderniseringen har også været et fokuspunkt for Frederik Braüner.

- Jeg ville gerne finde ind til, hvordan vi kan komme ud på den anden side af et mørkt kapitel, og bruge historien til at gøre verden til et bedre sted, siger Frederik Braüner.

Vigtigt med relaterbar forskning

Paasisavut arrangeres af Arctic Hub og i år er tredje år, konkurrencen løber af stablen.

- Vi afholder Paasisavut, fordi det er vigtigt at få forskningen ud i samfundet og gøre den relaterbar og forståelig, så den kan danne grundlag for nogle af de beslutninger, der bliver truffet om vores fremtid og vores samfund, siger sekretariatsleder Avijâja Rosing-Olsen og tilføjer:

- Vi vil give vores børn og unge rollemodeller, som de kan se op til, spejle sig i og lære af. For hvis deltagerne kan, så kan de også, siger Avijâja Rosing-Olsen.

Gik du glip af Paasisavut 2026, kan du se det med dansk tolkning her og grønlandsk tolkning her. Sermitsiaq.AG har tidligere interviewet ArnâraK' Patricia Bloch og Viktor Gårdman om deres forskning. Læs med her:

LÆS OGSÅ

Myggene må stikke ham hvis de vil

LÆS OGSÅ

Vores styrke overrasker mig