Gribende støttearrangement for de tvangsanbragte

Jaaku & Trio har skrevet en sang om tvangsanbringelserne i Danmark

Jaaku & Trio præsenterede deres nye støttesang fredag eftermiddag i Det Grønlandske Hus i Aalborg. Fra venstre Jaaku, Steffie Kristensen og Gitte-Anna Biilmand.
Offentliggjort

Det blev en gribende eftermiddag med tårer i øjnene hos både publikum og optrædende, da Det Grønlandske Hus i Aalborg fredag lagde lokaler til et støtte-arrangement for de grønlandske mødre i Danmark, som har fået tvangsanbragt deres børn.

Tårerne fik frit løb, da tre af de ramte mødre var på scenen for at fortælle om, hvor hårdt de var ramt af tvangsfjernelser. Blandt mødrene var Keira Kronvold, som også har delt sin historie med Sermitsiaqs læsere i den række af artikler, som avisen de seneste to år har bragt om hendes sag.

Det blev en gribende eftermiddag med tårer i øjnene hos både publikum og optrædende, da Det Grønlandske Hus i Aalborg fredag lagde lokaler til et støtte-arrangement for de grønlandske mødre i Danmark, som har fået tvangsanbragt deres børn.

Tårerne fik frit løb, da tre af de ramte mødre var på scenen for at fortælle om, hvor hårdt de var ramt af tvangsfjernelser. Blandt mødrene var Keira Kronvold, som også har delt sin historie med Sermitsiaqs læsere i den række af artikler, som avisen de seneste to år har bragt om hendes sag.

Det store arrangement blev indledt af initiativtagerne Gitte-Anna Biilmann og Jacob Johansen (Jaaku), som opfordrede publikum til et minuts stilhed i ære og respekt for de ramte familier.

Keira Kronvold delte sin sorg med publikum ved arrangementet i Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Støttesang

Gitte-Anna Biilmand, Jaaku og Steffie Kristensen (Lalou) udgør tilsammen bandet Jaaku & Trio, der samme dag udgav støttesangen Ajugaassavoq (Vi skal nok vinde).

- Sangen sætter fokus på grønlandske børn, der er blevet tvangsanbragt, og de familier, som har oplevet at blive adskilt. Den handler om kærlighed, sorg, håb og kampen for at blive hørt, forklarer Gitte-Anna Biilmann.

- Det er en vigtig samfundsdebat om kulturelle forskelle, familierettigheder og grønlandske familiers møde med det danske system.

- Musikken har kærligheden til Grønland som omdrejningspunkt. Men med musikken ønsker vi også at bygge broer mellem grønlandsk og dansk kultur.

Eftermiddagen i Aalborg blev efterfulgt af en mini-koncert, hvor Ajugaassavoq blev uropført. Publikum kvitterede for sangen med stående applaus.

Det var Jaaku (Johansen), som fik ideen til at lave en støttesang for de mødre og familier, der er ramt af tvangsanbringelserne.

Fællessang

Koncerten sluttede med Jørgen Fleischers Takuat Paninnguaq som fællessang og så naturligvis Ajugaassavoq en gang til som ekstranummer.

Arrangementet samlede cirka 70 deltagere, der blandt andet blev budt på kaffe, grønlandsk kage og palaannguit. Det hele var gratis.

- Vi har betalt det hele af egen lomme – bortset fra en sponsor, som har givet 1.500 kroner og masser af hjælp fra familie og venner. Det har gjort, fordi vi mener, at sagen om tvangsanbringelserne er vigtig, forklarer Gitte-Anna Biilmann.

Ajugaassavoq er udgivet på YouTube og Spotify.

 

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS