Weekenden byder på uofficielt GM
Nuuk Biathlon Klub afholder uofficielt GM i skiskydning bag Lille Malene - børn, unge og voksne kan tilmelde sig weekendens konkurrence.
I weekenden afholdes uofficielt GM i skiskydning.
Det oplyser Nuuk Biathlon Klub i en pressemeddelelse.
Konkurrencen finder sted bag Lille Malene. Den starter lørdag formiddag klokken 13, men alle deltagere skal være klar klokken 12, hvor der vil være indskydning af geværer. Søndag går konkurrencen i gang klokken 12 med indskydning kl 11.
Transport for alle børn og unge
Alle kan deltage, dog skal unge mellem ti og 16 år have en voksen med sig til at hjælpe. Nuuk Biathlon Klub oplyser, at voksne kan hjælpe flere børn, hvorfor man kan lave en aftale med andre forældre, hvis man ikke selv kan komme.
Det lyder videre, at voksne kan deltage med deres egne .22 våben.
Der vil være transport for alle børn og unge, som skal deltage i konkurrencen. Det kræver, at man møder op ved parkeringspladsen efter fængslet klokken 10 - både lørdag og søndag.
Alle opfordres til at kigge forbi.
Nuuk Biathlon Klub oplyser, at man kan tilmelde sig weekendens uofficielle GM på deres side på Facebook.