Vil gøre Grønland kendt for sit strik

Lisa Sólrun Christiansen var i Egypten på ferie, da Donald Trump intensiverede sine trusler mod Grønland i januar.

Hun havde set ham tale i fjernsynet. Nu, på feriens sidste nat, lå hun søvnløs og var bange. Hun tænkte på sine børn, børnebørn og resten af familien i Grønland.

På Facebook kunne hun se, at der skulle være demonstration. Hun ville også bidrage med et eller andet. Så hun kiggede i sin kuffert, hvor der lå røde og hvide garnnøgler.

- Og så kom halsedissen, fortæller hun.

Vi sidder i en rødbrun sofa i hendes hjem i Nuuk. Imellem os ligger et igangværende projekt. En striktrøje, der er strikket efter perlekraven på en kundes egen vestgrønlandske nationaldragt. Dem har hun skabt på bestilling siden 2019. Det har gjort Lisa Sólrun Christiansen til et kendt navn i strikkeverdenen.

Halsedissen, som hun strikkede den nat i Kairo, blev et vendepunkt. Den var i samme farver som Erfalasorput, men havde hjerter i stedet for cirkler. 

- Jeg ville sende kærlighed til mit land, og gøre det muligt for andre at vise deres støtte, fortæller hun.

Så hun skrev opskriften ned og kaldte halsedissen ’Love to Kalaallit Nunaat’. Under en mellemlanding i Kastrup lagde hun den op på nettet til gratis download.

Da Lisa Sólrun Christiansen og hendes islandske kæreste Helgi nåede deres endelige destination, Reykjavík, var den allerede blevet downloadet flere hundrede gange.

- Jeg tænkte, hold da op, tænk, at det kan betyde så meget for andre end for os i Grønland, fortæller Lisa Sólrun Christiansen.

Hun er ellers ikke én, der råber højt. Men med ’Love to Kalaallit Nunaat’ havde hun udtrykt noget, som mange gerne ville tilslutte sig.

Det var en stille protest på strikkepinde.

På baggrund den blev hun kontaktet af journalister, garnforretninger og strikkefestivaler i Danmark. Og det forlag, som hun nu strikkebogsdebuterer på. 

- Islændingene, nordmændene og færingerne har deres strik. Jeg vil gerne have, at Grønland også skal være kendt for sit strik, siger hun. 

Det håber hun på at bidrage til med ’Grønlandsk strik - Qilattakkat’, som udkommer i denne uge.

Vil gøre Grønland kendt for sit strik

Erfalasorput har en helt særlig betydning for Lisa Sólrun Christiansen. Det var nemlig hendes far, Thue Christiansen, som i sin tid skabte flaget. 

Ham tænkte hun på, imens halsedissen blev til på hendes pinde. 

- Da min far var døende (i 2022, red), talte han meget om flaget. Han håbede på, at flaget en dag ville være med til at samle folk, siger Lisa Sólrun Christiansen og fortsætter:

- Og det synes jeg den i den grad har været med til.

I ’Grønlandsk strik’ deler hun opskrifter til det, hun kalder grønlandsk strik: sweatre, håndledsvarmere, hue og halsedisser med grønlandske mønstre og symboler.

- Det synes jeg mangler i strikkeverdenen, siger hun.

Blandt hendes designs er ’Inuk’-sweateren, hvis bærestykke er inspireret af traditionelle inuit-tatoveringer ”tunniit”, ’Maalia’-sweateren, der henter sit mønster fra nuilarmiut og ’Iluuna’-sweateren, hvis motiv er ulu’en - det traditionelle symbol på inuitkvinders styrke, evner og arbejdssomhed.

Alle dine designs har grønlandske navne. Hvorfor?

- Vi har så mange smukke navne, og dem vil jeg gerne have skal ud i verden og blive kendt, siger Lisa Sólrun Christiansen.

Med bogen vil hun ikke bare dele opskrifter, men også formidle historierne bag:

- Jeg ville fortælle, hvorfor jeg laver mine trøjer. For der er altid et eller andet fra kulturen eller naturen, som inspirerer mig til at lave de her mønstre, siger hun.

En af de fortællinger, som hun har med i ’Grønlandsk strik’, er om den islandske sweater lopapeysa. Faktisk er den direkte inspireret af nuilarmiut (perlekraver, red.), skriver Lisa Sólrun Christiansen.

Designeren Annichen Sibbern Bøhn omsatte i 1932 den grønlandske perlekraves mønstre til strikkede bærestykker - og bragte dermed det runde bærestykke ind i nordisk strikdesign.

Da Lisa Sólrun Christiansen i 2021 begyndte at skabe sine egne sweaterdesigns var det med ønsket om at ”tage designet tilbage”. Som hun skriver: ”at bringe perlekravens form og farver hjem i et moderne, grønlandsk strikkeudtryk skabt af en grønlænder.”

Patentstrik med læderlapper

Lisa Sólrun Christiansen har strikket siden hun var fem år gammel. Det var hendes mor og hendes omma, det færøske ord for aanaa/bedstemor, der lærte hende det.

Hendes mor skabte mange sweatre til Lisa Sólrun Christiansen. Lige indtil en dag, hvor hun som 13-årig kom hjem med opskriften på en sweater i patentstrik.

- Så sagde hun: Det kan du godt selv nu, mindes Lisa Sólrun Christiansen.

Først blev hun fortørnet over afslaget. Men hendes mor fik ret. Snart havde hun rent faktisk strikket sin første sweater. Den havde læderlapper syet på albuerne, som var på mode dengang i starten af firserne.

Lisa Sólrun Christiansen strikkede ofte uden opskrift. Når hun gjorde, ændrede hun som oftest mønsteret. 

- Jeg syntes altid, at det skulle se lidt anderledes ud, siger hun.

Sådan har hun det egentlig stadig.

- Min kreativitet kommer frem, når jeg får frie hænder til at strikke, siger hun.

Over os i sofaen hænger flere af hendes fars kunstværker. Havets moder iført i skind. Et træsnit af en fanger overført til glas. En grønlandsk maske malet på lærred. 

- Jeg er meget inspireret af min far og hans måde af se kunst på. For han kunne se kunst i alt, siger Lisa Sólrun Christiansen.

 En sweater tager en uge

Dagen inden interviewet holder Lisa Sólrun Christiansen et udsolgt oplæg i Aurora Hotels’ reception.

Blandt de omtrent 35 tilhørere er en kvinde, som er iført Iluuna-sweateren. Det er Lisa Sólrun Christiansens niece, som rækker hånden op for at spørge, hvor lang tid det tager hende at strikke en sweater.

- En uge, svarer Lisa Sólrun Christiansen.

Der går et imponeret gisp igennem hotelreceptionen, hvor mange af dem, der er mødt op, selv sidder med strikketøj i hænderne.  

Lisa Sólrun Christiansen er iført eget design: Nivikka-sweateren, der tager afsæt i avittat.

- Den er strikket på pind 9, så det går hurtigt … 2 dage, siger Lisa Sólrun Christiansen og får de fremmødte til at le.

På trods af det er der 6 måneders venteliste på hendes unika sweatre.

- Jeg går jo også arbejde, siger Lisa Sólrun Christiansen, da vi sidder sammen i stuen. Hun er uddannet ergoterapeut, har en master i læreprocesser og arbejder som sundhedsfaglig konsulent i selvstyret.

Hendes dag starter typisk klokken 4.30.

Her sætter hun sig sofaen, der har udsigt ud over vandet, lytter til en lydbog og strikker, indtil hun skal på arbejde som sundhedsfaglig konsulent i Selvstyret. 

Alligevel slår tiden ikke rigtig til. 

- Jeg har rigtig mange ideer, som jeg ikke kan nå, siger Lisa Sólrun Christiansen og griner.

Den seneste er en poncho inspireret af den østgrønlandske nationaldragt.

Hun havde længe tænkt over, hvordan den skulle se ud. I forrige uge, da hun var til seminar på arbejdet, kunne Lisa Sólrun Christiansen endelig se den for sig. Da de var færdige, tog hun direkte ind i garnbutikken NaNi i Nuuk for at købe garn.

Hun måtte bare se, hvordan det, som hun forestillede sig, i virkeligheden så ud. Nu ligger det foreløbige resultat på hendes spisebord. Hun har hun besluttet sig for at ændre i designet og give den en hætte.

- Jeg tror, at den bliver flot. Det er den i hvert fald inde i mit hoved, siger hun. 

’Grønlandsk strik - Qilattakkat’ udkom på forlaget Grønningen 1 22. oktober.