– Vi kan stå på tærsklen til et nyt torskeeventyr

- Vi ved det ikke endnu, men vi kan stå på tærsklen til et nyt torskeeventyr ved Vestgrønland. For at finde ud af det, må politikerne derfor sætte kvoten for det udenskærs fiskeri en anelse op i 2027 i forhold til i år.

Det siger 83-årige Svend Christensen, som nok kan betegnes som grønlandsk fiskeris grand old man.

Erhvervsmanden er hovedejer i rederiet Niisa Trawl ApS. Han har snart været 50 år i forreste linje i landets vigtigste erhverv.

Svend Christensen har altid været tilbageholdende med at gå i pressen. Men nu har han et vigtigt budskab, han vil ud med.

Politikerne må kende deres besøgelsestid

Departementet for Fiskeri har foreslået TAC’en for havgående torsk i Vestgrønland i 2027 forbliver den samme som i 2026. Det vil sige 16.000 tons.

Det har Niisa Trawl og Sikuaq Trawl reageret på i et høringssvar. Her foreslår selskaberne, at den havgående torskekvote i Vestgrønland for 2027 bliver forhøjet til et sted mellem 22.000-24.000 tons.

Over de senere år har TAC’en for rejer i Vestgrønland været faldende. Samtidig er oplevelsen, at torsken er på vej fremad. Både i 2025 og 2026 har fiskeriet efter udenskærs torsk i Vestgrønland ligget på et markant højere niveau end tidligere år.

For Svend Christensen er det ikke nogen overraskelse. Han påpeger, at både blandt skippere og i fiskerierhvervet er der i en årrække blevet talt meget om, at skibe har observeret meget torsk.

Svend Christensen er derfor ikke i tvivl hvad det rigtige er at gøre. 

- I livet handler det om at kende sin besøgelsestid og vide hvornår man skal slå til. Det eneste rigtige er, at politikerne forhøjer den havgående torskekvote i Vestgrønland, da vi har brug for mere viden om dette fiskeri, siger han.

Svend Christensen henviser til, at den biologiske rådgivning for havgående torsk i Vestgrønland er meget usikker. Sådan som Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, selv skriver i den biologiske rådgivning.

- Vi ved det ikke, men vi kan stå på tærsklen til et nyt torskeeventyr. For at finde ud af det, må vi sætte kvoten en anelse op, siger Svend Christensen. 

Svend Christensen fastslår, at det ikke er en voldsom forhøjelse, han har i tankerne.

- Vi anbefaler, at torskekvoten i Vestgrønland bliver forhøjet med 6.000 til 8.000 tons mere end de 16.000 tons, som Departementet har indstillet. Dette vil betyde, at fartøjer, som er blevet ramt af en faldende rejekvote de senere år, får mulighed for at bygge om til torskefiskeri og dermed kan skifte mellem reje- og torskefiskeri.

Kan få enorm økonomisk betydning for samfundet

Det er offentligt kendt, at både Sikuaq Trawl A/S, som Svends børn ejer, og Niisa Trawl ApS ønsker at få tildelt havgående torsk i Vestgrønland i 2027.

Er formålet med din udmelding ikke kun, at Niisa Trawl får tildelt torskekvote?

- Selvfølgelig ønsker jeg det bedste for rederiet og mine efterkommere. Men jeg har så høj en alder, at jeg næppe kommer til at få nogen glæde af en torskekvote. For mig er det vigtigste, at politikerne modtager mine råd, da skulle det blive til noget der ligner et nyt torskeeventyr, så vil det få en enorm økonomisk betydning for hele det grønlandske samfund, siger Svend Christensen.

Moses Olsen havde mod til at skære igennem

Han lægger vægt på, at politikerne må turde at udvise mod. Svend Christensen fortæller med glæde om 1980erne, hvor en af Siumut-partiets store og berømte politikere, Moses Olsen, var landsstyremedlem for Fiskeri.

- Moses Olsen og jeg var ikke altid enige, men han var altid i stand til at lytte. Og når det virkelig gjaldt, så havde han stort mod til at skære igennem og træffe beslutninger. Det håber jeg også dagens politikere har i forhold den havgående torsk i Vestgrønland, siger Svend Christensen.

Niisa Trawl har i dag har en egenkapital på 448 millioner kroner og er uden nogen gæld. Egenkapitalens størrelse afspejler, at man i Niisa Trawl har haft stort fokus på at spare op, det vil sige at konsolidere selskabet.

Svend Christensen ejer i dag 60 procent af Niisa Trawl ApS, mens hans fire børn Betty Holm-Christensen, Carl, Klaus og Svend Christensen junior tilsammen ejer 40 procent af rederiet. Børnene ejer ligeledes selskabet Sikuaq Trawl.