Ny rapport: Der er flere der flytter fra Grønland end der flytter tilbage – og nogle ser ingen realistisk vej hjem

Ifølge en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) flytter omkring 1.500 personer årligt fra Grønland til Danmark, mens kun cirka 900 rejser den anden vej.

Rapporten Bevægelser mellem Grønland og Danmark – Kortlægning af levevilkår og oplevelser med migration, der er bestilt af Socialministeriet på opfordring af parterne bag Nordatlantpuljen, belyser hvad der kendetegner dem, der flytter fra Grønland til Danmark samt hvordan livet i Danmark hænger sammen i forhold til livet i Grønland. Resultaterne er baseret på registerdata fra Grønlands Statistik og Danmarks Statistik samt på kvalitative interviews. 

Flere årsager til fraflytning

Ifølge rapporten er der mange årsager til fraflytning fra Grønland. For nogle handler det om uddannelsesmuligheder og familie i Danmark, mens andre ønsker at komme væk fra problemer i det grønlandske samfund.

– Folk flytter både, fordi de vil have nogle flere muligheder og længes efter et andet slags liv, ligesom alle andre, der flytter rundt i verden. Det er vigtigt ikke at fremstille al fraflytning som et problem. Uddannelse, arbejde, familie og ønsket om nye erfaringer er også legitime grunde til at flytte, siger Karen Margrethe Dahl, der er projektleder på rapporten og chefanalytiker i VIVE. 

Ifølge rapporten er det ikke dog ikke altid let at vende hjem igen. Kun ca. halvdelen af dem, der flytter fra Grønland til Danmark, er tilbage i Grønland efter fem år. Efter ti år er kun ca. 60 procent tilbage i Grønland. 

Bedre økonomi i Danmark 

Unge og personer med familiær tilknytning til Grønland har større sandsynlighed for at vende tilbage. Mens personer, der lever i social udsathed i Danmark omvendt har mindre sandsynlighed for at vende tilbage.

En del grønlændere giver ifølge rapporten udtryk for, at de gerne vil tilbage til Grønland, men ikke finder det realistisk på grund af især høje leveomkostninger, boligmangel og begrænset hjælp i sundheds- og velfærdssystemet. 

– De oplever, at det kan være, at der er ting, man ikke kan få hjælp til i det grønlandske sundhedssystem. […] Det er dyrt, og der er nogle boligproblemer, siger Karen Margrethe Dahl, der netop ser den begrænsede hjælp i sundhedssystemet, høje leveomkostninger og boligmangel som konkrete årsager til, at mange ikke vender tilbage til Grønland, selvom de måske gerne ville. 

– De synes, de har bedre økonomi på kontanthjælp i Danmark end ved et ufaglært job i Grønland, siger hun.

Udfordringer på arbejdsmarkedet 

I Danmark oplever mange også udfordringer både på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Udfordringerne hænger sammen med sproglige og faglige udfordringer, men også med sociale udfordringer og en oplevelse af diskrimination.

Andelen af grønlændere, der er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse, falder således fra 76 procent, året før de flytter fra Grønland, til 45 procent, fem år efter at de har bosat sig i Danmark, viser rapporten. 

Karen Margrethe Dahl mener derfor, at der er brug for at skabe bedre overgange og støtte, så folk der flytter fra Grønland til Danmark ikke mister fodfæstet. 

– Mange er i arbejde inden flytningen, men får sværere ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet i Danmark. Det understreger behovet for bedre overgange og anerkendelse af kompetencer, siger hun. 

Konkrete indsatser for at mindste fraflytning

I forhold til at mindske fraflytning fra Grønland, der skyldes dårlige levevilkår, peger Karen Margrethe Dahl på flere konkrete indsatser, der handler om at gøre boliger mere tilgængelige, hvilket kan mindske presset på familier og gøre det mere realistisk at etablere sig og blive boende i Grønland. Derudover er der behov for at styrke sundhedsvæsenet og styrke støtten til børn med særlige behov og deres familier, så de ikke oplever, at flytning til Danmark er den eneste mulighed. 

– Bedre adgang til nødvendig behandling og flere sundhedstilbud kan mindske behovet for at flytte af helbredsmæssige årsager.  Der kan også arbejdes på at skabe bedre økonomiske vilkår i Grønland, så forskellen mellem velfærdssystemerne i Grønland og Danmark ikke er så markant, siger Karen Margrethe Dahl, der også mener, at en relevant politisk indsats er at undersøge, hvordan især lavtlønnede og ufaglærte kan få en indkomst, der står bedre mål med leveomkostningerne i Grønland. 

Rapporten bør vække til eftertanke

Foreningen Kalaallit Meerartaat/Grønlandske børn har læst rapporten, og mener at den bør vække til eftertanke hos både danske og grønlandske politikere: 

– Der er indlysende nogle problemer, som skal løses i Danmark, men rapporten bør også få grønlandske politikere til at se på, om de gør nok for at forebygge de udfordringer, som nogle grønlændere har, der gør, at de vælger at flytte til Danmark. Det halter med konkret, koordineret og lokalt forankret forebyggelse i Grønland, og politikerne bør sikre, at man laver nogle gode rammer, som civilsamfundet kan være med til at udfylde. Rapporten peger på at de sociale udfordringer man måtte have, kan blive forstærket, når man flytter til Danmark og står uden netværk og det er en udfordring som danske og grønlandske politikere bør se på sammen, lyder det fra sekretariatschef Evi Kreutzmann.