Skib med russisk diesel sætter kurs mod New York

Donald Trumps aftale med Rusland om levering af diesel er ved at blive effektueret.

Prisen på diesel er steget mere end 60 procent, siden Trump indledte krigen mod Iran for syv måneder siden. Ifølge præsident Donald Trump vil aftalen med Rusland nedbringe priserne på brændstoffer.
Offentliggjort

Et tankskib under maltesisk flag er på vej til USA med 40.000 ton russisk diesel.

Det viser data ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Skibet har retning mod storbyen New York.

USA's præsident, Donald Trump, indgik tidligere på måneden en aftale med den russiske præsident, Vladimir Putin, om levering af diesel til de globale markeder.

Trump har sagt, at der omgående vil blive leveret 300.000 ton diesel, og at der vil blive leveret yderligere 500.000 ton i november og efterfølgende endnu en million ton.

Ifølge præsidenten vil aftalen nedbringe priserne på brændstoffer. Flere analytikere har udtrykt tvivl.

Prisen på diesel er steget mere end 60 procent, siden Trump indledte krigen mod Iran for syv måneder siden. De stigende priser presser Trump inden midtvejsvalget 3. november.

RITZAU

Powered by Labrador CMS