Sådan overlever man et nederlag på 59-6

Onsdag måtte K-33 fra Qaqortoq indkassere et nederlag på 59-6 til GSS, og dagen forinden lød slutresultatet 35-13 til NÛK.

De to trænere bag holdet Rudolf Vetterlain og Bruno Josefsen forklarer, at det kræver masser af opmuntring og støtte spillerne imellem.

- Vi er godt tilfredse med spillernes indsats. Vi laver altid en aftale om, at vi skal blive ved med at støtte os selv og opmuntre hinanden, selv om vi måske er bagud stort. Det er netop det, som spillerne viste under kampen mod NÛK i vores første kamp. De taber ikke modet, har det godt på banen og stå godt på forsvaret. Det er det, vi har fokuseret på under træningerne , og spillerne gjorde det fint i forsvaret. Vi kommer til at have større fokus på angrebsspillet til næste års turnering, siger de to trænere.

Tidligere storhold

Traditionsklubben K-33 fra Qaqortoq har opforstret mange håndboldtalenter og har vundet masser af medaljer ved grønlandsmesterskaber både hos herrer og kvinder i håndbold.

Men i de seneste år har der ikke været deltagelse ved grønlandsmesterskaber fra Qaqortoq, eller fra Sydgrønland i det hele taget. I år deltager klubben endeligt ved GM, for her deltager kvinderne ved mesterskaberne. Det er kvindernes første deltagelse siden 2011, mens et herrerhold fra Qaqortoq ikke har deltaget siden 2014.

- Interessen til sporten er ikke lige så stort som det tidligere har været, og vi har starten fra nul og prøver nu at opbygge holdet op. På grund af flere ting har klubben ikke været med i de seneste år. Vi har manglet spillere, økonomisk støtte eller frivillige i de seneste år, men det lykkedes heldigvis i år, så vi kunne tage her til GM, siger holdets træner Rudolf Vetterlain til Serrmitsiaq.AG.

Sidste kamp i oktober

I de seneste år er det et pigehold der har været med ved mesterskaber, mens det har nærmest stået stille hos seniorer.

- Før GM spillede vi vores seneste kamp i oktober i Narsaq. Det er ærgerligt, at vi ikke kunne spille flere kampe mod vores nabo-by, derfor har vi spillet mod hinanden i træningerne, selv om vi til tider har begrænsede spillere til rådighed til træningerne, og der bliver også trænet sammen med herrerholdet, der således mangler et fuldt hold, fortæller holdets anden træner Bruno Josefsen.

Han var selv med ved K-33's seneste triumf, der skete tilbage i 2003, hvor holdet blev grønlandsmester på hjemmebane.

- Sidenhen har det gået ned af bakke, og selvfølgeligt gør det ondt at se en så stor klub komme så langt ned. En af de fejl der er sket er, at de gamle spillere ikke har været i stand til at give deres erfaringer videre, så det betød, at der ikke skete en generationsskift. Det var en fejl fra de gamle spillere, påpeger Bruno Josefsen, der samtidigt siger, at forskellige muligheder inden for idræt og ingen besøg til klubben fra forbundet er nogle af grundende til den manglende interesse til håndbold.

Fire-fem spillere til træninger

Men kærligheden til sporten driver de to trænere til at komme til træninger.

- Vi bliver ved med at komme til træninger for at vise spillerne, at vi er der for spillerne. Nogle gange kan der komme omkring 4-5 spillere, men vi mister ikke modet. Selvfølgeligt kan det være hårdt, hvor man selv stiller et spørgsmål, om det hele er overhovedet værd. Men jeg har tit tænkt på, at hvis jeg nu stopper med at komme til træningerne, så vil der ikke længere være et håndboldhold i Qaqortoq. Jeg havde ellers tænkt på at stoppe efter mesterskaberne, men efter at have set spillerne, så er jeg klar til at være for holdet til næste år også, lyder det fra Rudolf Vetterlain.