Det er besluttet, at Royal Greenlands indhandlingssteder i Narsaq og Aappilattoq i Sydgrønland skal udvikles – og det vækker glæde hos Grønlands Fisker- og Fangerforbund, KNAPK.
Ifølge Royal Greenlands driftsdirektør, Sten Sørensen, ønsker Royal Greenland at bidrage til, at fiskeriet i alle områder af Grønland – også i Sydgrønland – udvikles stærkt og bæredygtigt.Foto: Oscar Scott Carl.
Arne MølgaardArneMølgaard
Offentliggjort
Fiskerierhvervet i Sydgrønland er, sammenlignet med fiskerierhvervet i Nordgrønland, betydeligt bagefter, og der bør iværksættes forskellige tiltag for at rette op på dette, har KNAPK og fisker- og fangerforeningerne i Sydgrønland gentagne gange påpeget gennem de seneste år.
Repræsentanter fra Royal Greenland og KNAPK har netop været på rejse i Sydgrønland i august. Royal Greenland vil i den kommende tid have fokus på at udvikle fiskeriet og indhandlingsmulighederne i Sydgrønland, siger virksomhedens driftsdirektør, Sten Sørensen.
Annonce
Annonce
Annonce
Fiskerierhvervet i Sydgrønland er, sammenlignet med fiskerierhvervet i Nordgrønland, betydeligt bagefter, og der bør iværksættes forskellige tiltag for at rette op på dette, har KNAPK og fisker- og fangerforeningerne i Sydgrønland gentagne gange påpeget gennem de seneste år.
Repræsentanter fra Royal Greenland og KNAPK har netop været på rejse i Sydgrønland i august. Royal Greenland vil i den kommende tid have fokus på at udvikle fiskeriet og indhandlingsmulighederne i Sydgrønland, siger virksomhedens driftsdirektør, Sten Sørensen.
Det glæder KNAPK og fiskerne.
Royal Greenland har indhandlingssteder i Narsaq og Aappilattoq.
Begrænset fiskeri
Annonce
I Aappilattoq, den sydligste bygd i Grønland med omkring 80 indbyggere, kan fryseren på Royal Greenlands indhandlingssted rumme 70 ton, og der kan produceres 4 ton fisk om dagen.
Indhandlingsstedet har fem ansatte, og der indhandles torsk, hellefisk, rødfisk og stenbider. Hellefisk koster 25 kroner pr. kilo, mens torsk koster 20,71 kroner.
Der er omkring 15 medlemmer i fisker- og fangerforeningen i Aappilattoq. Og kun omkring fem af dem er fiskere, siger formanden for fisker- og fangerforeningen i bygden, Marius Levisen.
- De fleste af vores medlemmer driver primært kun sælfangst, og nogle er også blevet ældre og rejser derfor ikke så meget længere.
- Der kommer flere unge tilbage til bygden, men da det kan tage lang tid at få et fiskerbevis, er det kun få unge, der fisker.
- Vi er tilfredse med priserne ved indhandling, og da der er mange fisk i området omkring bygden, kan fiskeriet være rentabelt, siger han.
Men hvis indhandlingsstedet i Aappilattoq kunne modtage flere fisk, kunne fiskeriet drives i langt større omfang end nu, understreger fisker- og fangerforeningen.
- Selv om der er mange fisk omkring Aappilattoq, drives der kun fiskeri med langline, fordi indhandlingsstedets daglige modtagekapacitet er for begrænset.
- Det er godt, at Royal Greenland har et indhandlingssted i Aappilattoq. Men fordi kapaciteten til at forarbejde fisk er for begrænset, er fiskerierhvervet i bygden stærkt begrænset, siger formanden for fisker- og fangerforeningen i Aappilattoq, Marius Levisen, som ses på billedet. Han mener dog, at det er positivt, at selskabet planlægger at udvikle fiskeriet og indhandlingsmulighederne i Sydgrønland.Privatfoto
- Og fordi indhandlingsstedets modtagekapacitet er for lille, kan man ikke fiske torsk med bundgarn. Dermed er fiskerierhvervet i bygden stærkt begrænset, og det er naturligvis beklageligt, siger Marius Levisen.
KNAPK er optimistisk
Da repræsentanter fra Royal Greenland og KNAPK rejste rundt i august, mødtes de med fiskere i Qaqortoq og Narsaq. Rejsen har været meget udbytterig, siger KNAPK's formand, Pele Blytmann.
- Vi blev under rejsen orienteret om, at Royal Greenland planlægger at udvikle sine indhandlingssteder i Sydgrønland, og det giver større optimisme for fremtiden.
- I forbindelse med udviklingen af fiskerierhvervet i Sydgrønland har Royal Greenland indledt et samarbejde med KNAPK, og det vil vi naturligvis deltage i, siger Pele Blytmann.
Ole Jørgen Davidsen er formand for fiskerforeningen i Narsaq, og er også medlem af KNAPK's bestyrelse.
- Da produktionen af rejer på Royal Greenlands fiskefabrik i Narsaq blev indstillet i 2006, fik det store negative konsekvenser for fiskerierhvervet i Sydgrønland.
- Derfor er vi meget optimistiske over for Royal Greenlands planer om at udvikle fiskeriet i Sydgrønland, siger han.
Ole Jørgen Davidsen oplyser, at bygderne Alluitsup Paa, Eqalugaarsuit, Qassimiut, Saarloq, Ammassivik, Tasiusaq og Narsarmiut i Sydgrønland tidligere har haft indhandlingssteder, men at de alle er blevet lukket.
Fokus på udvikling af fiskeriet
Ifølge driftsdirektør i Royal Greenland, Sten Sørensen, ønsker Royal Greenland at bidrage til, at fiskeriet i alle dele af Grønland udvikles stærkt og bæredygtigt.
- Derfor lægger vi stor vægt på en tæt dialog med fiskerne og dem, der bor i områder, hvor fiskeriet har en vigtig betydning i hverdagen.
- Vi har netop været på rejse i Sydgrønland for at høre om fiskernes og de lokale repræsentanters erfaringer. På den måde ønsker vi at få endnu større indsigt i mulighederne og behovene i Sydgrønland, siger han.
Royal Greenland har i øjeblikket to fiskefabrikker i den sydlige del af Grønland – i Aappilattoq og Narsaq. Begge eri drift, og produktionen foregår løbende, når der landes fisk, siger driftsdirektøren.
- Derfor fokuserer vi nu på at udnytte den eksisterende kapacitet bedst muligt.
- Samtidig vil vi styrke udviklingen af fiskeriet for at sikre en mere stabil forsyning af fisk til indhandlingsstederne.
- Dette vil være afgørende for, at produktionen kan planlægges og opretholdes bedst muligt over tid, siger Sten Sørensen.
Royal Greenland oplyser, at der er planlagt et møde med borgmesteren i Kommune Kujalleq, Malene Vahl Rasmussen fra Demokraatit, om mulighederne for samarbejde.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.