Håndbold: Der er lagt op til spændende GM
Grønlandsmesterskaberne i håndbold for herrer og kvinder fløjtes i gang tirsdag i Nuuk. De mangeårige mestre GSS kan blive presset til det yderste, vurderer håndboldkender.
Multihallen Inussivik i Nuuk danner rammen om grønlandsmesterskaberne i håndbold, der starter i morgen, tirsdag.
GSS for herrer og kvinder har domineret mesterskaberne, hvor de har vundet guldmedaljer i alle mesterskabsårene siden 2010. Men i år har andre klubber mulighed for at vinde mesterskabet, vurderer Kim O. Petersen, der er tidligere er træner for GSS, og nu står for landsholdstræningerne for kvindelandsholdet i Nuuk.
Kan blive tæt
- Det kan blive et rigtigt tæt mesterskab hos herrerne, da flere spillere kæmper om en plads til VM-kvalifikationsturneringen til sommer. GSS ser stærke ud, men det gør de andre hold også. Kampene er blevet tættere i de senere år, derfor bliver det spændende at se, hvordan niveauet er fra andre hold, siger Kim O. Petersen.
Hos kvinderne er der ligeledes lagt op til spændende duel mellem GSS og NÛK.
- I byturneringen vandt NÛK i deres første kamp. NÛK har mange talenter, som nu er rykket op til seniorerne, og er i stand til at udfordre de flerdobbelte mestre, GSS. Og nu nærmer GSS sig deres GM-form. Og det er godt at se, at K-33 fra Qaqortoq igen deltager ved mesterskaberne. Jeg håber at se, at de også deltager ved GM hos herrer-siden i de kommende år, fremhæver han.
Udviklingsarbejde
- Hvad er den største styrke hos GSS for herrer og kvinder, som har gjort, at de har vundet GM siden 2010?
- Siden før 2010 har bestyrelsen i GSS været opsatte på udvikling. Der er altid planer for hvad der skal ske, klubben har visioner, hvor der er tæt samarbejde mellem trænere og bestyrelsen. Det har været stærkt medvirkende til, at klubben har opnået succes i så mange år, svarer han.
Til spørgsmålet om, hvordan andre klubber kan nærme GSS svarer Kim O. Petersen således:
- Vilkårene er meget forskellige blandt andre byer, hvor der er mangel på kampe. Men der er muligheder for de enkelte steder at spille kampe, selv om man ikke i samme aldersrække eller køn. Der er behov for kamperfaring. Man kan for eksempel spille kampe mellem kvinder og drenge, hvor man derfra bakker op om hinanden. Men trænerne skal også være der med visioner og planlægning.
Profiler ved mesterskaberne
Han forventer, at det kan blive det tætteste mesterskab i år.
- Hos herresiden har Aqissiak' fra Maniitsoq presset andre hold sidste år, som man ikke har set i flere år. Det er tydeligt at se, at der er stor fremgang hos Maniitsoq-holdet. Nagdlunguak er altid stærke, og kæmper altid til sidst.
Her er Kim O. Petersens bud på profiler under mesterskaberne:
Herrer:
- Brødrene Angutimmarik og Akutaaneq Kreutzmann fra Aqigssiak, brødrene Miki og Nuka Heilmann fra GSS og deres holdkammerat Aqqalu Sørensen. Malik Frederiksen er også kommet tilbage hos GSS, som har gjort det godt i de tidligere år. Men alle landsholdsprofilerne ser skarpe ud i år.
Kvinder:
- Det bliver spændende at se de unge talenter. Der er flere fra NÛK, der har spændende spillere. GSS har flere nye spillere, men også har rutinerede landsholdsspillere, såsom Najaaja A. Lyberth. Hos Holdfællesskabet er der mange unge spillere fra Sisimiut.
Se deltagerhold samt kampprogrammet til GM her: