Naalakkersuisuts forslag til finanslov for næste år blev fremlagt af naalakkersuisoq for finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA), den 20. august. Naalakkersuisut foreslår i forslaget, at bloktilskuddene til kommunerne, som i år udgør godt 1,9 milliarder kroner, skal reduceres med 51 millioner kroner næste år.
Det er borgmesteren i en af de mindst befolkede kommuner, Kommune Kujalleq, ikke tilfreds med.
Naalakkersuisuts forslag til finanslov for næste år blev fremlagt af naalakkersuisoq for finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA), den 20. august. Naalakkersuisut foreslår i forslaget, at bloktilskuddene til kommunerne, som i år udgør godt 1,9 milliarder kroner, skal reduceres med 51 millioner kroner næste år.
Det er borgmesteren i en af de mindst befolkede kommuner, Kommune Kujalleq, ikke tilfreds med.
- Jeg har svært ved at acceptere, at der fremsættes et sådant forslag, når der allerede tidligere er blevet gennemført store besparelser på kommunerne.
- Hvis der skal spares, er det måske ikke så smertefuldt for nogle kommuner. Men for de mindre kommuner er det meget smertefuldt. Konsekvenserne er større for os, siger Malene Vahl Rasmussen (S) til Sermitsiaq.
Lovpligtige forpligtelser kan blive umulige at opfylde
Hvis Naalakkersuisut og Inatsisartuts partier indleder forhandlinger om forslaget til næste års udgifter, og de nu foreslåede bevillinger til kommunerne ikke ændres, kan det ifølge borgmesteren betyde, at Kommune Kujalleq får svært ved – og i nogle tilfælde helt umuligt ved – at opfylde gældende lovgivning.
- Det kan få den konsekvens, at vi ikke kan opfylde vores lovpligtige opgaver. Naalakkersuisut og Inatsisartunut pålægger kommunerne ansvar for, hvilke opgaver der skal løses af kommunerne, og det er ofte service tæt på borgerne. Men når de tildelte midler bliver færre, mens lovgivningen bliver mere omfattende, hænger det ikke sammen. Det er meget beklageligt, siger Malene Vahl Rasmussen.
Kommune Kujalleq står over for betydelige økonomiske udfordringer på grund af tidligere manglende skattebetalinger. Hvis Naalakkersuisuts nuværende forslag derfor forbliver uændret, vil kommunen, som allerede har økonomiske vanskeligheder, være nødt til at spare yderligere på driftsudgifterne.
- Kommune Kujalleq har lånt 100 millioner kroner af Selvstyret. En af kommunens forpligtelser i forbindelse med lånet er at have et budgetoverskud på mindst 35 millioner kroner over fem år. Hvis vi bliver pålagt besparelser, må vi hente pengene fra vores afdelinger. Derfor må vi også selv spare, hvis der skal spares. I stedet for at hjælpe os ud af vores eksisterende problemer, gør de vores situation endnu vanskeligere, siger borgmesteren.
Kritiserer forhandlingsmodel
Naalakkersuisut vil efter sædvane forhandle med kommunerne om, hvordan bloktilskuddet til kommunerne skal fordeles, inden forslaget om næste års finanslov kommer til tredje behandling. En sådan forhandlingsmodel har været anvendt i mange år. Men der er behov for at tænke nyt, mener Malene Vahl Rasmussen. Derfor er hun netop kommet med et forslag til kommunerne og Naalakkersuisut.
- Mit forslag er, at alle kommuner skal forhandle hver for sig. Nu forhandler vi fem borgmestre fra kommunerne med én naalakkersuisoq. Det mener jeg ikke er hensigtsmæssigt, fordi forholdene i de enkelte kommuner er forskellige, siger Malene Vahl Rasmussen.