Indlandsisen skrumper for 30. år i træk

For 30. år i træk er indlandsisen - iskappen, der dækker omkring 80 procent af Grønlands areal - skrumpet i størrelse.

Det oplyser De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) tirsdag.

Man skal således tilbage til smelteåret 1995/1996 for at finde det seneste år, hvor isens masse blev større. Siden da er det kun gået tilbage.

Udviklingen er en milepæl, som forskere bemærker, da klimatologer ofte ser på 30-årige perioder.

Afsmeltningen er altså ikke et kortvarigt udsving. Det er, hvad Geus betegner som et "klimasignal".

Det forklarer Signe Hillerup Larsen, forsker i Afdeling for Glaciologi og Klima i Geus.

- Det er vigtigt, fordi afsmeltningen af indlandsisen bidrager til det globale havniveau. Jo mere is der smelter af indlandsisen, desto mere stiger havene, forklarer hun.

Konsekvenser kan være vidtrækkende

Den grønlandske smeltesæson slutter i august. Derfor opgøres massetabet i såkaldte smelteår fra september til august. Og indlandsisen mistede samlet cirka 173 milliarder ton is i det seneste år.

Det er store mængder, men ikke i nærheden af rekordåret 2012, hvor tabet var på 458 milliarder ton.

Ikke kun havniveauet påvirkes, når isen smelter. Da indlandsisen består af ferskvand, kan konsekvenserne være mere vidtrækkende.

- Der er mange, som er bekymrede for, at frigivelsen af ferskvand til havet kan have indflydelse på de globale havstrømme, som påvirkes af saltbalancen, siger Signe Hillerup Larsen.

- Her holder mange jo især øje med havstrømmen Amoc (Atlantic Meridional Overturning Circulation), som transporterer varmt vand til vores del af verden og faktisk sørger for, at Skandinavien er varmere, end det burde være set i forhold til vores breddegrader, uddyber hun.

Håber på effekt af en mulig reduktion af den globale opvarmning

Den vedvarende afsmeltning indlandsisen har været observeret længe.

I det lys erkender Geus-forskeren, at tirsdagens nyhed om 30 års afsmeltning i træk "slet ikke" er nogen "overraskelse". Men derfor skal man stadig følge udviklingen, understreger hun.

- Der er virkelig god grund til at fortsætte med at holde øje. Vi forventer jo, at isen vil blive ved med at smelte mange år fremefter, når vi kigger på de generelle tendenser i klimaet, og at det bliver varmere, siger hun.

- Så når vi bliver ved med at holde øje med det her, håber vi på et eller andet tidspunkt, at vi kan se effekterne af en mulig reduktion af den globale opvarmning. Men det er jo lidt et drømmescenarie, som det ser ud lige nu.

RITZAU