Vores uran må ikke bruges til våben

Inatsisartuts principbeslutning om nultolerance over for uran skal ændres. Dermed kan ansøgning om udvinding af sjældne jordarter i Kuannersuit blive behandlet

Jens-Erik Kirkegaard peger på Canada som oplagt samarbejdspartner for kontrol af uran. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Koalitionen er ved at forberede ophævelse af nultolerancen over for uran som biprodukt ved mineraludvinding. Det sker under efterårssammlingen. Men der er en række procedurer og internationale forpligtigelser, der skal falde på plads, inden der kan åbnes for minedrift, hvor uran indgår som biprodukt.

Grønland skal blandt andet følge internationale regler for uranprodukter.

- Uran fra Grønland må ikke bruges til våbenproduktion. Det må kun bruges til produktion af energi, siger naalakkersuisoq for råstoffer Jens-Erik Kirkegaard fra Siumut.

Canadiske erfaringer
Men han understreger, at uran fra Grønland næppe bliver en markedsprodukt, hvis der bliver åbnet en mine, hvor uran indgår som biprodukt. Der vil foregå forhandlinger mellem aftagere og producenter.

- Vi skal følge internationale regler, hvor man sikrer, at uran ikke havner i våbenproduktion. Der skal også sikres sikker opbevaring, siger Jens-Erik Kirkegaard.

Der skal indgås internationale aftaler for at sikre sikker kontrol af uran.

- Der er flere lande, som allerede har erfaringer med uran som biprodukt. Vi kan nævne Canada som en oplagt mulighed som samarbejdspartner, siger Jens-Erik Kirkegaard.

Powered by Labrador CMS