De bygger et eventyr af grønlandske myter – og drømmer om en ny industri

Da vennerne Qunaaq Møller og Pani Enequist mødte hinanden for 10-11 år siden, fandt de et fællesskab i deres kærlighed til computerspillet Assassin’s Creed.

- Jeg elsker, hvor kulturrigt, det spil er, lyder det fra Pani Enequist.

Qunaaq Møller nikker.

Ud af fascinationen af det populære og prisvindende spilunivers, spirede idéen om et computerspil, der tog udgangspunkt i de mange grønlandske myter og savn.

Det blev til et action-adventure-computerspil med navnet Qaamaneq, som Qunaaq Møller, Pani Enequist og flere andre fra spilproduktionsselskabet Inuaverse har arbejdet på siden sidste år.

- Spillet handler om en ung angakkoq (shaman, red.), der efter et voldsomt angreb fra tupilakker mister sin stamme og alle dem, han elsker, forklarer Qunaaq Møller.

Ud af angrebet vækkes den unge angakkoqs indre lys, qaamaneq, og hovedkarakteren opdager, at den verden, han troede var hel, i virkeligheden er ødelagt af korrupte angakkut.

I forsøget på at få bragt balance tilbage i verden, rejser han ud på en lang færd sammen med sine tro hjælpere.

- Og undervejs kommer man forbi Sassuma Arnaa, myten om Aningaaq og Maliina og man møder Asiaq.

Qaamaneq, er dog meget mere end blot et computerspil.

- Det er også en digitalisering af vores kulturarv, siger Qunaaq Møller.

Ifølge ham kan det også være porten til et helt nyt erhvervseventyr, der kan skabe arbejdspladser, sætte fut under kulturbranchen og potentielt skrabe en hel del penge sammen til Landskassen.

Grønlands spilbranche er 'ikke-eksisterende'

Spilselskabet Inuaverse, der består af 11 personer, er ikke de eneste her i landet, der arbejder med computerspil.

LÆS OGSÅ

Grønlands første videospil

Sidste år fortalte filmskaber Marc Fussing Rosbach om et spil, han er ved at udforme. Her kan spillerne kan udforske en åben verden og et landskab, der er inspireret af Grønland.

Men her standser fortællingen om den grønlandske computerspilsbranche også.

Spørger man Qunaaq Møller og Pani Enequist, fylder computerspilsindustrien stort set intet herhjemme – selvom gaming og onlinespil er noget, som mange børn, unge og voksne går op i.

- Den er næsten ikke-eksisterende, kommenterer Pani Enequist.

Når det er sagt, kan de alligevel mærke en lille stigende interesse.

- Det går bare for langsomt i forhold til, hvor hurtigt markedet rykker sig og i forhold til, hvor populært gaming er blevet, påpeger Qunaaq Møller.

I DR-radioprogrammet ’K-Live’ kunne en dansk spilforsker sidste måned fortælle, at den globale spilindustri er 175 milliarder dollar værd – svarende til 1,25 billioner kroner.

Cirka halvanden gange så meget, som hele filmindustrien tjente i 2025, lød det også i programmet.

- Markedet er generelt kæmpestort, siger Qunaaq Møller.

Herhjemme er der da også langsomt begyndt at komme mere og mere fokus på gamingindustrien.

26. maj stemte politikerne i Inatsisartut ja til at anerkende esport som en sport på lige fod med fodbold, håndbold og andre sportsgrene.

Dermed kan esport-forbund og foreninger modtage tilskud fra Naalakkersuisut, ligesom andre idrætsforeninger.

Derudover lancerede Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke en såkaldt Discord-server for unge spilinteresserede i Grønland i begyndelsen af i år.

På Greenland Gaming, som serveren hedder, kan unge i hele landet mødes online og tale sammen om alt fra spil til hverdagsting, skrev departementet i en pressemeddelelse tilbage i februar.

Når det kommer til finansieringsviljen, halter det dog gevaldigt.

- Vi har haft udfordringer med at tiltrække investorer fra Grønland, hvilket er meget ærgerligt, da det jo er her, vi gerne vil lave det, siger Qunaaq Møller.

Grønlands Kunstfond har støttet projektet med et arbejdslegat på syv måneder til Qunaaq Møller – men ellers arbejder alle på spillet ved siden af deres almindelige jobs, gratis og frivilligt.

Ifølge Qunaaq Møller burde politikerne fokusere mere på at støtte op om det uudforskede marked, som spilindustrien er herhjemme.

- Især når vi har sådan et kreativt bagland i Grønland, siger han.

Pani Enequist er enig.

- Der er skuespillere her i landet, som vi kan bruge – der er kunstnere, musikere. Spiludvikling berører alle dele af kunst- og kulturbranchen, pointerer hun.

- Det lugter af nørd

I slutningen af maj rejste Qunaaq Møller, Pani Enequist og nogle af de andre spiludviklere fra Inuaverse til Malmø i Sverige.

Her løb computerspilskonferencen, Nordic Game 2026, af stablen med mere end 3000 deltagere fra Norden og resten af verden.

Opholdet i Malmø endte Inuaverse med at få købt og betalt af konferencen – og fra 26. til 29. maj gik Inuaverse-holdet rundt blandt etablerede og nye investorer, spiludgivere og udviklere og minglede.

På mange måder var det en overvældende oplevelse at være der.

- Stemningen var høj, energien var god, siger Pani Enequist og tilføjer:

- Der var så mange mennesker!

På trods af menneskemængden og alle de ting, der foregik rundt omkring, var det befriende at være i samme rum med en masse mennesker, som delte deres passion for spil.

- Vi behøvede ikke at forklare os. Folk var helt med på, hvad vi har gang i og gerne vil opnå, siger Pani Enequist.

- Det er en helt anden vibe. Det lugtede af nørd, tilføjer Qunaaq Møller og fortsætter:

- Selvfølgelig er der en del, der er der for at lave business, men mange var der også, fordi de bare gerne vil lave det, de laver.

Inuaverse var taget afsted for at blive klogere på deres egen branche – men også med håbet om at komme i kontakt med folk, der havde lyst til at hoppe med ombord på deres projekt.

Og det lykkedes de med. De fik blandt andet talt med en komponist, der gerne ville hjælpe med at producere musik til deres spil.

Og så stødte de ind i den danske skuespiller Magnus Bruun – der blandt andet har lagt stemme til nogle af hovedpersonerne i Assassin’s Creed.

- Han var også helt vildt interesseret, fortæller Qunaaq Møller.

Drømme om prisregn

Kulminationen på konferencen var Nordic Game Awards, der på konferencen uddeles hvert år til de spil fra Norden, der har gjort det bemærkelsesværdigt godt.

I år var den helt store vinder ARC Raiders – et svenskproducerede multiplayer-spil.

Kunne I drømme om at tage et spil fra Grønland med til sådan en prisoverrækkelse en dag?

- Planen er at vinde prisen for Årets spil til The Game Awards, lyder svaret prompte fra Qunaaq Møller.

The Game Awards har fundet sted hvert år siden 2014, og er computerspilsbranchens svar på Oscar-prisuddelingen.

Qunaaq Møller mener ikke, det er en urealistisk drøm at vinde den pris. For selvom udviklingen af store computerspil ofte involverer flere tusinde mennesker, så kan det godt lade sig gøre for mindre selskaber, pointerer han.

Det beviste det franske spilselskab Sandfall Interactives for eksempel sidste år, da de med deres hold på omkring 30 udviklere, udgav computerspillet Clair Obscur: Expedition 33 og efterfølgende modtog 482 priser.

Herunder Årets spil til The Game Awards 2025.

En præstation, som Qunaaq Møller, Pani Enequist og Inuaverse drømmer om at overgå.

- Min filosofi er at sigte langt. For hvis du bare lander tæt på, så er det jo også ofte godt nok, siger Qunaaq Møller og smiler.

Der er dog lidt vej at tilbagelægge, før drømmen om prisregn kan gå i opfyldelse. Først skal spillet i hvert fald færdigudvikles, hvilket det efter planen vil være om seks år.

- Men det kommer meget an på finansiering. Hvis der kommer penge ind, kan vi hurtigt godt skære et eller to år af, siger Qunaaq Møller.

Indtil det sker er Qaamaneq et passionsprojekt.

For selvom interessen var stor til Nordic Game-konferencen i Sverige, kniber det som sagt med opbakningen herhjemmefra.

Inuaverse har derfor også søgt om støtte til projektet hos EU. For udover at udvikle et kulturbevarende spil, som folk kan få glæde af, håber Qunaaq Møller og Pani Enequist også på at få opbygget den nødvendige infrastruktur, der skal til for at få gang i den grønlandske spilindustri.

- Vi vil gerne have en hel branche med folk og undervise flere i at lave spil, siger Pani Enequist og fortsætter:

- Der er også så mange unge, der ikke laver noget. Hvis vi kan hive fat i dem og få dem til at være med til at udvikle noget større – that’s the dream.