Virksomheder donerer for at bekæmpe coronakrisen

Donationerne under coronakrisen er mangeartede – lige fra TV-spots til værnemidler

Offentliggjort

Grønlandske virksomheders donationer hjælper i indsatsen mod covid-19.

Det skriver selvstyret i en pressemeddelelse, hvor det oplyses, at donationerne fra virksomheder under coronakrisen er mangeartede – lige fra TV-spots til værnemidler.

- De mange donationer har blandt andet betydet, at budskabet om, hvordan vi skal agere for at mindske smittespredningen, er nået så langt ud i landet som muligt, og at der nu kan testes for covid-19 internt i Grønland, fremhæves det.

Donationer:

  • Nanoq Media med med gratis radiospots og TV-spots
  • Tele-Post
  • Sermitsiaq.AG donerer en tosproget informationsavis om COVID-19 samt annoncer
  • KNR donerer TV- og radiospots
  • Benjamin Creative har bidraget med donation af filmen ”Corona for børn”
  • Novo Nordisk Fonden har bevilliget 2,8 millioner kroner til nyoprettede testfaciliteter
  • Polar Seafood har doneret 2 millioner kroner til værnemidler
  • Rederierne Sikuaq Trawl A/S og Niisa Trawl ApS har hver doneret 1,3 millioner kroner
  • Nuuk Taxi donerer gratis reklame

- Vi vil gerne sige stor tak for donationerne, der styrker vores indsats i at inddæmme spredningen af COVID-19 i Grønland, lyder det fra selvstyret.

Powered by Labrador CMS