Annonce
Narsaq
Tam urandebat uden modspil fra urantilhængerne
Det blev en ensidig debat, da borgere i Narsaq torsdag aften havde mulighed for at diskutere uranudvinding
Torsdag aften dannede forsamlingshuset i Narsaq rammen om et informationsmøde om ophævelsen af nultolerance-politikken over for uran og andre radioaktive mineraler som biprodukt ved mineraludvinding.
Annonce
Mødet var arrangeret af IA’s Inatsisartut-medlemmer Sara Olsvig, Kalistat Lund og Aqqaluaq B. Egede, som bekendt er modstandere af uran.
Omkring 120 Narsaq-borgere var mødt frem for at høre og spørge om en en mulig minedrift i Kuannersuit/Kvanefjeld samt om Inuit Ataqatigiits politik på området.
De tre IA-politikere fortalte, at ophævelsen af nultolerancen er et anliggende for hele Grønland, ikke kun for Narsaq og Sydgrønland.
De fortalte endvidere, at der er stor interesse for Inatsisartuts behandling af forslaget, ikke bare fra Danmark, men også fra det store udland.
Læs "Siumut: Stop skræmmekampagnen, IA"
Spørgsmål og svar
En borger, der arbejder i sundhedssektoren, fortalte, at hun ikke kunne forstå, at Naalakkersuisut og mineselskabet kunne sige, at uranbrydning er ufarligt.
Når hun tog røntgenbilleder på sygehuset, skulle hun enten være ude af røntgenlokalet eller være iklædt en tungt bly-foret dragt for ikke at blive udsat for radioaktiv bestråling.
En anden havde også lagt mærke til, at medarbejderne hos mineselskabet bar åndedrætsværn og beskyttelseshandsker, når de arbejdede med boreprøverne.
- Hvorfor gør de dog, det hvis det er helt ufarligt?, lød spørgsmålet.
To andre borgere påpegede, at Sydgrønland mangler arbejdspladser.
De spurgte om, hvad alternativer IA kunne tilbyde, hvis der ikke kom gang i Kuannersuit. Her var svaret, at landbrugs- og fødevareproduktionen skal forøges og forædles.
En borger ville vide, hvad den uran, der kunne blive udvundet fra Kuannersuit, generelt kan bruges til. Og her var svaret, at energisektoren og militæret var aftagere.
Et par tilhørere ville vide mere om de forsvarsmæssige aspekter, og om kompetencefordelingen mellem Grønland og Danmark i forbindelse med ophævelsen af nultolerancen ved brydning af uranholdige mineraler.
Uranbrydnings tilhængerne glimrede ved deres fravær
Den nærmeste modstand var to ældre narsarmiutter, der fortalte, at de som unge i 1950'erne havde arbejdet med udtagning af uranholdigt malm for Forsøgscenter Risø. Og nu, hvor de var over 70 år, var de stadigvæk sunde og raske. Derfor kunne en smule uran vel ikke være så farligt, sagde de.
Her svarede IA-politikerne, at der er stor forskel på at udtage nogle få boreprøver i et begrænset tidsrum i forhold til et multinationalt selskab, der bryder i titusindvis af tons malm hele året rundt.
En enkelt tilhører ville vide, om IA vil acceptere uranudvinding, hvis minen ligger langt væk fra bebyggelser. Her var svaret klokkeklart. Nul uranudvinding i Grønland, hvis det står til oppositionspartiet.
Efter tre timer sluttede mødet i god ro og orden.