Årsagen til flystyrtet sidste år på Sermitsiaq, hvor den britisk/italienske pilot Ralph Salvini blev dræbt, er fortsat ikke fundet.
Det meddeler Statens Havarikommission for Luftfart i et såkaldt Interim Statement, der er udsendt 22. oktober 2026.
Årsagen til flystyrtet sidste år på Sermitsiaq, hvor den britisk/italienske pilot Ralph Salvini blev dræbt, er fortsat ikke fundet.
Det meddeler Statens Havarikommission for Luftfart i et såkaldt Interim Statement, der er udsendt 22. oktober 2026.
”I slutningen af september 2026 blev yderligere dele bjærget, som kunne indeholde supplerende data om flyveparametre. På tidspunktet for denne foreløbige redegørelse var udlæsning og validering af data fra de bjærgede dele stadig i gang”, skriver Havarikommissionen i redegørelsen.
- Vi havde allieret os med Air Greenland og Beredskabet i Kommuneqarfik Sermersooq og har været oppe ved vraget fire gange i løbet af september, fortæller seniorundersøger Anders Kristensen fra Statens Havarikommission for Luftfart.
- Air Greenlands helikopter fløj os op på fjeldet, mens det var medarbejderne fra beredskabet, som kravlede op til flyvraget, der ligger meget utilgængeligt. Det er ikke bare sådan et sted, man lige kommer til.
- Det var en vanskelig operation, hvor især vejret drillede. Flere gange måtte vi aflyse og andre dage måtte vi vente på, at vejret blev bedre.
Instrumenter skal analyseres
- Vi har hentet en række instrumenter fra flyvraget. Vi kan ikke selv udlæse data, så de er nu sendt videre til vores samarbejdspartnere i udlandet. Vi håber selvfølgelig at blive klogere på, hvad der rent faktuelt udløste ulykken – men det er alt for tidligt at sige, om det giver noget resultat. Det kan være at hele operationen har været forgæves, forklarer Anders Kristensen, der heller ikke kan sætte dato på, hvornår undersøgelserne bliver afsluttet.
Foreløbig bliver vraget liggende på positionen i cirka en kilometers højde på sydsiden af Sermitsiaq.
- Her bliver det liggende indtil videre. Når vi frigiver flyet, bliver det op til politi og forsikringsselskaber at tage stilling til, hvad der skal ske med vraget, forklarer Anders Kristensen.
Forbud mod færdsel
Grønlands Politi meddelte 30. september, at der fortsat er forbud mod færdsel i ulykkesområdet på Sermitsiaq.
”Af hensyn til befolkningens sikkerhed forlænges forbuddet mod færdsel i et afgrænset område på Sermitsiaq. Den nye periode er fra den 30. september 2026 til den 30. december 2026.
Baggrunden for forlængelsen af forbuddet er, at der fortsat er en risiko for at flyvraget, fra flyhavariet på Sermitsiaq i efteråret 2025, kan skride ned fra sin nuværende placering.
Grønlands Politi har sat skiltning op ved området. Vi beder alle følge skiltningens anvisninger for egen og andres sikkerhed”, lyder det i meddelelsen fra Grønlands Politi.
Ulykken på Sermitsiaq skete den 25. oktober sidste år. Den britisk-italiensk pilot Ralph Salvani var undervejs over Davis Strædet fra Goose Bay i Canada mod Narsarsuaq i en fabriksny en-motoret Cessna 182T, der skulle leveres i Polen. På grund af dårligt vejr i Sydgrønland besluttede piloten at gå imod Nuuk, der var hans alternative lufthavn. Det skulle vise sig at blive skæbnesvangert og koste ham livet.
Under nedstigningen mod Nuuk ramte flyet Sermitsiaq i en højde af 3.500 fod – godt en kilometers højde. Det udløste en redningsaktion, hvor både Naviair, Grønlands Politi og Arktisk Kommando var involveret. På grund af dårligt vejr i området gik der tre dage, før flyet blev lokaliseret – og der gik yderligere en uge, før den omkomne pilot blev bjærget af specialuddannet personel fra forsvaret.