Den 31. januar overtager det selvstyreejede flyselskab Air Greenland A/S driften af det privatejede selskab Hotel Hans Egede A/S i Nuuk.
Forbruger- og Konkurrencestyrelsen har ifølge hotelkongen Helge Tang fra driftsselskabet Hotel Hans Egede, der er Grønlands største hotelselskab, godkendt salget i fredags.

Han ejer sammen med sin søn Christian Loiborg Tang hotelselskabet. Det er Helge Tang, der sidder på 95 procent af stemmerettighederne og dermed har den bestemmende indflydelse i aktieselskabet Hotel Hans Egede A/S
I juli meddelte Air Greenland at selskabet havde indgået en aftale om at købe driftsselskabet Hotel Hans Egede, der omfatter HHE Express og Nuuk Apartments by HHE.
Omfattet af fusionskontrol
Midt september anmeldte Air Greenland erhvervelsen af enekontrollen over Hotel Hans Egede til konkurrencemyndighederne.
For at flyselskabets køb kunne gennemføres, krævede det en godkendelse fra Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, vurderede sælger og køber, idet fusionen var omfattet af bestemmelserne om fusionskontrol.
Air Greenland har allerede erfaring med hoteldrift gennem Arctic Hospitality Group, der driver Hotel Arctic i Ilulissat, Ilimanaq Lodge i bygden Ilimanaq og hytterne ved Eqi Glacier.
Hotel Hans Egede A/S råder samlet over 281 overnatningsenheder i Nuuk. De er fordelt på 156 værelser på landets største hotel, Hotel Hans Egede, 108 værelser på hotellet HHE Express, og 17 hotellejligheder.