Storpolitiske skærmydsler blev trumfet af jordnære følelser i regnen

Efter et mange timer langt møde i kontaktudvalget, hvor uenigheder og kritik i samarbejdet mellem rigsfællesskabets tre lande skulle vendes, endte dagen med at politikkerne blev stillet ansigt til ansigt med nogle af de mennesker, som helt konkret er påvirket af Grønland og Danmarks fælles historie.

eg tror grundlæggende ikke, at vi kan have et ordentligt samarbejde med hinanden, hvis ikke også vi tør at konfrontere os selv og i særdeleshed Danmark med de negative sider af vores fælleshistorie der er, sagde Mette Frederiksen.
eg tror grundlæggende ikke, at vi kan have et ordentligt samarbejde med hinanden, hvis ikke også vi tør at konfrontere os selv og i særdeleshed Danmark med de negative sider af vores fælleshistorie der er, sagde Mette Frederiksen. Leiff Josefseneg tror grundlæggende ikke, at vi kan have et ordentligt samarbejde med hinanden, hvis ikke også vi tør at konfrontere os selv og i særdeleshed Danmark med de negative sider af vores fælleshistorie der er, sagde Mette Frederiksen. Leiff Josefseneg tror grundlæggende ikke, at vi kan have et ordentligt samarbejde med hinanden, hvis ikke også vi tør at konfrontere os selv og i særdeleshed Danmark med de negative sider af vores fælleshistorie der er, sagde Mette Frederiksen. Leiff Josefsen
Offentliggjort

En lille flok standhaftige demonstranter stod og ventede på politikerne, da de et par timer forsinket dukkede op ved Hans Egedes Hus til et møde med pressen efter dagens debat om storpolitik og samarbejde.

Inden pressemødet kunne begynde fik demonstranterne ordet i den kolde regn og Múte B. Egede og Mette Frederiksen lyttede til talerne fra repræsentanter for de juridisk faderløse og kvinderne fra spiralsagen.

- Spiralskandalen. Lad os bare kalde den for, hvad den er, som Mette Frederiksen sagde efterfølgende.

Derfor var det også et par tydeligt rørte politiske ledere, der satte sig i de varme stole foran pressen for at fortælle om mødet i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk kontaktudvalg.

Samarbejde kræver konfrontation

Både Mette Frederiksen og Múte B. Egede begyndte deres tale med at adressere demonstrationen. Begge ledere påpeger, at de er glade for, at fortiden nu ses i øjnene og udredes.

- Jeg tror grundlæggende ikke, at vi kan have et ordentligt samarbejde med hinanden, hvis ikke også vi tør at konfrontere os selv og i særdeleshed Danmark med de negative sider af vores fælleshistorie der er, sagde Mette Frederiksen.

Til dagens møde deltog flere ministrer fra de tre lande, men under aftenens pressemøde var det Formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, statsminister Mette Frederiksen og lagmand Aksel V. Johannesen, som tog ordet og fortalte kort om dagens møde.

- Oprettelse af kontaktudvalget har betydet, at vi kan tale åbent og ærligt med hinanden og vise vores syn på sager set med vores briller hver i sær men også at finde nogle løsninger, der kan være til gavn for alle os i den konstruktion, som vi er i nu (i Kongeriget Danmark, red.) Sagde Múte B. Egede.

Har redt nogle tråde ud

På forhånd stod det klart, at mødet ud over de obligatoriske ting som forsvar-, udenrigspolitik- og sikkerhedspolitik også stod på konflikthåndtering af flere slags i forhold til samarbejdet mellem især den danske og den grønlandske regering.

Men Múte B. Egede var godt tilfreds med mødets udbytte.

- Jeg føler, vi har taget skridt, der skal tages videre omkring de problemstillinger, som også har været fremme i pressen den seneste tid, sagde han.

Alligevel blev der ikke præsenteret en løsning på et af de helt store konfliktemner, der har fyldt den seneste tid. Skal kongerigets arktiske ambassadør være fra Grønland?

Ingen løsning om arktisk ambassadør

Det kunne se ud som om Grønland har byttet en grønlandsk Arktiske ambassadør mod et løfte om en særlig rolle, når Rigsfællesskabet overtager formandskabet i Arktisk Råd om knap to år. Om der kommer andre løsninger på bordet med for eksempel to ambassadør fra henholdsvis Grønland og Danmark, kom der ikke svar på.

Både Mette Frederiksen og Múte B. Egede understreger, at en løsning bliver præsenteret længe før formandskabet i Arktisk Råd overtages men de kan ikke blive mere konkrete på hvornår.

- Jeg vil sige det på den måde, at vi sammen hver for sig finder den bedste løsning, der er på det område, lød det lidt kryptisk fra Múte B. Egede.

Powered by Labrador CMS