Stor forvirring om moms og afgifter på forsendelser

Hvad er værdien af en brugt sælskindsfrakke, noglehjemmebagte småkager eller et fotografi af oldebørnene?Det kan være svært at vurdere. Men skal du sende enpakke fra Grønland til Danmark, så skal du angive en værdi.Sætter du den til over 360 kroner, så får modtageren enekstraregning fra toldmyndighederne.

Elisa Berthelsen i Kolding modtog i december en pakke fra sit barnebarn i Nuuk. I pakken var derthe, lidt håndarbejde og billeder af oldebørnene. For at få pakken udleveret måtte hun dog betale285 kroner i told og afgifter.
Offentliggjort

Da Elisa Berthelsen i Kolding i december modtog en pakke fra sit barnebarn med en pose grønlandsk te, lidt håndarbejde og billeder af oldebørnene i Nuuk, fulgte der en ekstraregning med på 285 kroner fra de danske toldmyndigheder.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Derudover havde Elisas barnebarn betalt 234 kroner i porto for at få pakken sendt fra Nuuk til Kolding. Det vil sige en samlet forsendelsespris på 519 kroner.

– Jeg valgte at betale de 285 kroner, fordi jeg gerne ville se billederne af mine oldebørn. Men jeg synes simpelthen, at det er uforståeligt, at der er afgift på en sådan pakke, siger Elisa Berthelsen, der har talt med flere landsmænd i Danmark, der ikke har råd til at tage imod pakker fra familie og venner i Grønland, når de er tillagt moms og importafgifter.

– Jeg hører fra flere, at de må afvise pakker, fordi de ikke kan betale. Især omkring jul er mange pakker endt med at blive sendt retur til afsenderen i Grønland på grund af moms og afgifter. Det er ikke rart for folk at skulle afvise en pakke fra et familiemedlem. Og ofte aner man jo ikke, hvad der er inde i pakken, for det vil toldmyndighederne heller ikke oplyse, siger Elisa Berthelsen.

Læs hele historien om toldreglerne i denne uges Sermitsiaq. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS