Sermersooq uddeler rejselegater til borgere
I år er der blevet afsat 760.000 kroner til rejselegatet
Ud af 122 ansøgere fik 58 borgere i Kommuneqarfik Sermersooq tildelt rejselegater.
Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
- Formålet med Rejselegatet er at forebygge negative konsekvenser ved isolation. Kommuneqarfik Sermersooq vil også gerne bidrage til internationalt udsyn ved at give borgerne mulighed for at realisere rejseønsker både i men også uden for Grønland, meddeles det.
Disse blev prioriteret
Børnefamilier og ansøgere med en lavere indkomst samt børnefamilier og mindre bemidlede som ikke har været ude og rejse i fem år, har haft førsteprioritet, og i år er der blevet afsat 760.000 kroner til formålet.
- Alle borgerer i Kommuneqarfik Sermersooq har haft mulighed for at ansøge. Hver ansøger har fået sin ansøgning seriøst behandlet af bestyrelsen for rejselegatet, lyder det fra kommunen.