Annonce
Se billeder: Det regner med plastik i Nanortalik
Det flyder med plastik og andet farligt skrald ved Nanortaliks dump, hvor det ikke længere er lovligt at afbrænde skrald. Vind gør, at plastikposer og andet skrald fra lossepladsen flyver henover byen og ender i havet.
Der er fyldt med plastikposer og skrald ved byens sygehus og hotel i Nanortalik. Når vinden tager godt fat, så regner det faktisk med plastikposer. Borgere er bekymret og frustreret over det flyvende skrald.
Annonce
- Det er forfærdeligt, og man får en klump i halsen. Man bliver sådan lidt opgivende til sidst. Der har lige været Earth Day, hvor virksomhederne skulle samle skrald, og min første tanke var: mon det kommer til at blæse? Jeg tænkte allerede på, at det samlede skrald vil komme tilbage til byen og havne i havet, siger Naasu H. Borg, som arbejder ved Hotel Kap Farvel, som ikke ligger langt fra byens losseplads i Nanortalik.
Flere virksomheder samlede skrald i Nanortalik med den tanke, at det samlede skrald nok kommer tilbage på et eller andet tidspunkt.
Lækkerbisken for dyr
- Nu har der været havis her til vinter. Så skrald kommer op med tang, når det bliver lavvandet eller højvandet. Normalt når der ikke er havis, så lander skraldet i vandet og på et eller andet tidspunkt kommer skraldet tilbage, siger Naasu H. Borg.
Affald i Nanortalik bliver pakket ind og transporteres til større byer for at blive brændt. Men det er en også en lækkerbisken for dyr som ravne, måger, katte og mus, som river hul i pakningerne, så skraldet igen flyder ud.
Kurt Pedersen, som er borger i Nanortalik fortæller om det flyvende plastik, som også ender i byens vandsø.
- Vi har lige haft en periode med nordligvind, der fløj al plastik fra byen ud af mod dumpen og ud i vandet. Så drejer vinden over til øst og der kommer storm, så kommer al plastik fra dumpen tilbage indover byen. Plastik ender endda i vores vandsø, siger Kurt Pedersen.
Farligt affald flyder på dump
Afbrænding af skrald ved de enkelte byer og bygder blev forbudt i februar 2020, da Naalakkersuisut og Inatsisartut godkendte et lovforslag, som skulle sikre beskyttelse af miljø.
Naalakkersuisut kan dog efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen meddele dispensation til midlertidig afbrænding af affald i en periode på maksimalt tre måneder.
- Det er forfærdeligt, og det kan ikke passe, at det bliver ved. Hvis ikke vi har afbrændingsanlæg, så må vi lave kontrolleret afbrænding af dumpen. Andet kan ikke være rigtig, der er jo ikke engang ordentligt hegn, som kan tage noget af skraldet. Man vil afbrænde dumpen ved Qeqertarsuaq på grund af mus, hvorfor kan vi ikke lave afbrænding hernede, spørger Kurt Pedersen.
Udover plastik og almindeligt affald er der også farlig affald, som ender på dumpen. Ifølge Kurt Pedersen, så smides også batterier ud i dumpen, så samling af batterier til et bestemt sted giver ikke mening i den sidste ende.
- Når man kigger rundt, så ligger der jo alt muligt, som man har lovet, skal samles sammen og sendes til Danmark, som for eksempel farligt affald. Jeg har set kassevis af indsamlede batterier, som bare bliver tømt af derude. Hvorfor skal vi så gå og indsamle det? Så kan man lige så godt smide batterier i affaldsposen. Så længe dumpen ser sådan ud, så tror jeg hele byen mere eller mindre er ligeglad, understreger Kurt Pedersen.
Betaler for at smide affald
Selvom det ser ud til, at man ikke har styr på dumpen i Nanortalik, så registreres større affald, som ikke kan være i det almindelige affaldssække, der hænger ved husene. Virksomheder og borgere, som skal aflevere større affald, skal betale.
- Der findes ikke længere store affaldscontainere, så der er kun de normale affaldsspande som hænger ved husene. Så vi har selv lavet en affaldsvogn, hvor vi samler skrald, og når vi så tager til dumpen for at smide dem ud, så registrerer de vores skrald, og vi får en regning hver måned, siger Naasu H. Borg.