Qarsoq og Naaja til første møde om finanslovsforslag

De to medlemmer af Folketinget fra Grønland var onsdag indkaldt til møde i finansministeriet, hvor de fik mulighed for at fremlægge deres prioriteringer til finanslovsforslaget. Begge politikere gav udtryk for, at der er behov for at få løftet de danske ansvarsområder i Grønland til et nutidigt niveau, og at det kommer med en pris. 

– I regeringsgrundlaget har man lovet at løfte de danske ansvarsområder i Grønland til et nutidigt niveau. Det koster penge, og jeg vil gerne vide, hvordan man vil finansiere det, siger Naaja H. Nathanielsen, der onsdag var til møde med finansministeren om finanslovsforslaget for 2027.
Offentliggjort

Den danske regering er i fuld gang med de bilaterale forhandlinger om finanslovsforslaget for 2027.

Onsdag eftermiddag var de grønlandske medlemmer af Folketinget Qarsoq Høegh-Dam (Naleraq) og Naaja H. Nathanielsen (IA) indkaldt til det første møde med finansminister Peter Hummelgaard og repræsentanter fra regeringen.  Begge havde de en halv time til at fremlægge deres prioriteringer.

Den danske regering er i fuld gang med de bilaterale forhandlinger om finanslovsforslaget for 2027.

Onsdag eftermiddag var de grønlandske medlemmer af Folketinget Qarsoq Høegh-Dam (Naleraq) og Naaja H. Nathanielsen (IA) indkaldt til det første møde med finansminister Peter Hummelgaard og repræsentanter fra regeringen.  Begge havde de en halv time til at fremlægge deres prioriteringer.

Danske ansvarsområder skal løftes 

For Qarsoq Høegh-Dam handlede mødet primært om at gentage budskabet om, at de danske ansvarsområder i Grønland skal løftes markant i denne valgperiode. 

– Det handler om fundamentale ændringer af de danske ansvarsområder, som skal løftes i denne valgperiode. Vi har højst tre et halvt år tilbage, så det haster med at få omsat aftalerne til handling. Vi har eksempelvis aftaler om luftkontrol og søkort, som endnu ikke er blevet gennemført. Jeg har set mange eksempler på aftaler, der ikke bliver ført ud i livet, siger Qarsoq Høegh-Dam og nævner også kommunefogederne, der ikke har ordentlige faciliteter til at håndtere anholdte. 

–  Jeg har selv set eksempler på, at folk må anbringes i skure eller bådeværksteder, fordi de nødvendige faciliteter mangler. Det er et dansk ansvarsområde, og vi er nødt til at få styr på detaljerne – hele vejen ud i de mindste samfund, siger Qarsoq Høegh-Dam, der har noteret sig, at der er vilje til at handle i regeringsgrundlaget. 

– Men ord skal blive til handling. Vi har fået mange løfter og underskrevne aftaler, men mange ting mangler stadig at blive gennemført.

– Jeg har selv set eksempler på, at folk må anbringes i skure eller bådeværksteder, fordi de nødvendige faciliteter mangler. Det er et dansk ansvarsområde, og vi er nødt til at få styr på detaljerne – hele vejen ud i de mindste samfund, siger Qarsoq Høegh-Dam, der ligesom Naaja H. Nathanielsen var indkaldt til møde i finansministeriet om finanslovsforslaget for 2027.

Nordatlantpuljen skal øges 

Ifølge Qarsoq Høegh-Dam skal Nordatlantpuljen, der de senere år har været på 30 mio. kroner årligt - eller 120 mio. kroner over en fireårig regeringsperiode - både hæves og så skal fokus rettes direkte mod initiativer i Nordatlanten. 

For Naaja H. Nathanielsen er fokus også på at få løftet de danske ansvarsområder til et nutidigt niveau. 

– I regeringsgrundlaget har man lovet at løfte de danske ansvarsområder i Grønland til et nutidigt niveau. Det koster penge, og jeg vil gerne vide, hvordan man vil finansiere det.  

Naaja H. Nathanielsen gav ligesom Qarsoq Høegh-Dam udtryk for, at Nordatlantpuljen skal hæves. 

 – Nordatlantpuljen er ikke blevet reguleret i mange år, selv om inflationen har udhulet købekraften. Her oplevede jeg en god lydhørhed over for vores forslag om at hæve puljen, siger Naaja H. Nathanielsen, der også fik nævnt en række erhvervsinitiativer, der fortsat bør understøttes. 

– Mikrolån kan eksempelvis skabe lokale arbejdspladser og styrke økonomien i mindre bygder. Det synes jeg, vi skal gøre mere af.  Det samme gælder selvforsyning. Der er mange ansøgere til de begrænsede midler i selvstyrets selvforsyningspulje, så jeg har foreslået den danske regering at tilføre midler, så flere kan få glæde af ordningen, siger hun. 

Kontor for oprindelige folks rettigheder 

Naaja H. Nathanielsen satte også fokus på oprindelige folks rettigheder og manglen på koordinering af dette i de forskellige ministerier.  

– Alle ministerier vil gerne gøre noget, men der mangler koordinering. Hvis en kommune skal kontakte fem forskellige steder i stedet for ét, bliver arbejdet ikke effektivt.  Derfor foreslår jeg et dedikeret kontor, der samler indsatsen for oprindelige folks rettigheder på tværs af rigsfællesskabet. Det skal skabe overblik, koordinere initiativer og sikre, at kommuner og regioner får den nødvendige støtte. Det ansvar bør regeringen selv tage, siger Naaja H. Nathanielsen. 

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS