Også åbningsfest i Nuuk: Flere hundrede ventede i kø
Mens der er fest i Ilulissat i anledning af åbningen af den nye atlantlufthavn, er der også fest i Nuuk. Pisiffiks nye Sarfaarsuit Center slog dørene op i morges. Flere havde stået i kø i mere end en time, mens andre pjækkede fra skolen for at få fingrene i en burger fra Burger King.
Der er lange køer på begge sider af centret.Foto: Mette Kierstein
Arnaq NielsenArnaqNielsenJournalist
Mette KiersteinMetteKiersteinJournalistJournalist
Offentliggjort
– Nu er der kun otte minutter!
En af dem, der står forrest blandt de flere hundrede mennesker, som venter på åbningen af Sarfaarsuit Center, råber det ud til de andre.
Annonce
Annonce
Annonce
– Nu er der kun otte minutter!
En af dem, der står forrest blandt de flere hundrede mennesker, som venter på åbningen af Sarfaarsuit Center, råber det ud til de andre.
Der bliver råbt tilbage. Spændingen stiger, og folk venter utålmodigt på, at dørene åbner.
Blandt dem, der har sikret sig en plads forrest i køen, er Marianne Alaufesen.
– Jeg har stået her en time, siger hun.
Marianne Alaufesen har stået i kø i en time. Hun bor i en af blokkene tæt på centret og glæder sig over, at der nu er kommet en butik tæt på hendes hjem.Foto: Arnaq Nielsen
Der er ingen tvivl om, at der er feststemning med de mange balloner.Foto: Mette Kierstein
Hun er en af de omkring 7.000 borgere i Nuuks bydel Nuussuaq og bor faktisk i en af blokkene lige ved siden af det nye center. Hun er ikke i tvivl om, at det nye center vil blive en fordel for beboerne i området.
Annonce
– Så vil dem, der bor her, ikke behøve at tage ind til byen. Det har bare manglet, siger Marianne Alaufesen.
Nu nærmer øjeblikket sig. Pisiffiks administrerende direktør, Per Steen Larsen, holder tale foran de mange fremmødte.
Kort efter bliver det blå bånd med gulddetaljer klippet. Jubelen bryder løs, og folk strømmer ind i butikken.
- Vi har glædet os længe til, at de åbnede, siger Hannah Linderoth, som havde taget Caleb og Clara med til åbningen af Sarfaarsuit Center. De bor i blokkene ved siden af og ser frem til at få indkøbsmuligheder helt tæt på. - Vi tænker, det bringer lidt flere folk til kvarteret også, siger hun.Foto: Mette Kierstein
Petrine Jungersen, butiksansvarlig i JYSK og ILVA, havde set meget frem til at vise butikkerne frem. De har haft travlt med at gøre klar op til åbningen, fortæller hun.Foto: Mette Kierstein
Pjækkede fra skolen for at komme på Burger King
Mens der er kaotiske tilstande foran indgangen til supermarkedet, er der lidt mere ro på den anden side af centret.
Her holder en bil ved det, der er Grønlands første drive-in-bestilling. To unge mænd har ventet længe og er de første i køen til at bestille fra Burger King.
Endelig lyder der noget fra højttaleren:
– Hvad skal I have?
De to unge mænd ønsker ikke at blive interviewet, men fortæller, at de har ventet på at kunne bestille. De afgiver deres bestilling og kører videre til næste stop, hvor de skal hente deres burgere.
Grønlands første drive-in med Burger King er åbnet.Foto: Mette Kierstein
Et par minutter senere får de udleveret deres burgere og Oreo-shakes.
Også i køen foran Burger King står der flere unge mænd. De har pjækket fra skolen for at være med til åbningen.
Oliver Bertelsen og hans kollegaer har været med til at bygge centret og fejrede åbningsdagen med en burger fra Burger King.Foto: Arnaq Nielsen
De vil gerne tale med os, men vi viser dem ikke frem. Den ene fortæller, at han endda har spurgt sin mor om lov til at pjække. Det har han fået lov til, siger han.
Der er dog andre, der gerne vil fortælle om deres første besøg.
En af dem er tømreren Oliver Bertelsen, som faktisk selv har været med til at bygge centret. Derfor er bygningen ikke helt ny for ham.
Der har været travlt med at få de sidste ting færdige, også her til morgen. Men lidt efter klokken 10 er der endelig tid til en tidlig frokost.
Oliver Bertelsen sidder sammen med sine kollegaer og har allerede fået smagt på Burger Kings menu.
– Jeg har fået en Double Whopper Cheese med pomfritter og en Cola Zero til. Den var ganske glimrende.
– Jeg under nuummiut
Inde i Pisiffiks nye supermarked er der også fyldt med mennesker.
Blandt dem er Niels Ole Utuaq, som normalt bor i Kulusuk, hvor der kun er én butik. Hans fly til Kulusuk er blevet aflyst, og derfor har han fået mulighed for at være med til åbningen af det nye center.
Han bemærker især, hvor mange mennesker der er mødt op. Faktisk er der flere mennesker til åbningen, end der bor i hans bygd.
Niels Ole Utuaq fra Kulusuk er imponeret over det store udvalg i det nye supermarked og glæder sig på vegne af Nuuk-borgerne over de mange nye indkøbsmuligheder.Foto: Arnaq Nielsen
– Der er mange mennesker. Det er lidt uvant for mig at se.
Han er også imponeret over udvalget i det nye supermarked.
– Der er mange varer. Jeg under dem, der bor i Nuuk, de muligheder, de har, og at der åbner nye butikker, siger Niels Ole Utuaq.
Flere hundrede mennesker, hvoraf nogle har ventet i mere end en time, kommer endelig ind i butikken, da dørene åbner klokken 10.Foto: Arnaq Nielsen
En festdag for medarbejderne
Rundt omkring i butikkerne går kunderne på opdagelse og forsøger at finde ud af, hvor de forskellige varer står.
Blandt dem, der kender centret bedre end de fleste, er Pisiffiks administrerende direktør, Per Steen Larsen.
Det er en dag, som både han og mange af medarbejderne har ventet længe på. Men tilladelsen til at tage centret i brug kom sent. Først onsdag eftermiddag fik Pisiffik besked om, at centret kunne åbne.
– Nu fik vi først at vide i går eftermiddags, at vi kunne åbne. Og at der kommer så mange kunder med så kort varsel, det er fantastisk.
Per Steen Larsen holdt udelukkende sin tale på grønlandsk.Foto: Arnaq Nielsen
Der er gået fem år, siden de første streger blev sat på papiret til det nye center. Derfor er åbningen også en stor dag for medarbejderne.
Og det skal fejres.
– Det skal jeg gøre sammen med mine kollegaer. Det bliver forhåbentlig en lang fest hele dagen. Festen skal ikke stoppe i dag. I morgen skal vi også være klar til nye kunder, siger Per Steen Larsen.
En ung mand med Burger King-papirkrone er klar til at fejre åbningen af den nye restaurant i Nuuk.Foto: Mette Kierstein
Goodieposerne til de første kunder er populære og eftertragtede.Foto: Mette Kierstein
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.